Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 6. november 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til utviklingen av Krarupkabler.
0 —J
100 110 iao 130
SPrtlNDINO I prvoCENT —
Wattforbruk (W)
Lysstyrke (L)
AV\
Spe. wattforbruk I
(Forts.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 31, 1923
Maksimalmaaleren indstilles for en bestemt strøm,
men avgiften erlægges efter kw.-aar, idet kw. beregnes
ved at multiplicere vippens indstilling i ampere med
den nominelle forbruksspænding.
Dette sees av kurverne, fig. 4, som med tilstrækkelig
nøiagtighet gjælder for alle typer og størrelser av
vaeuum-metaltraadlamper*).
For at illustrere forholdet kan anføres: Ved en
spændingssynkning av 7 procent synker lampens lys
styrke 22’ procent, d. v. s. en 32 lys lampe ved den
reducerte spænding gir samme lysraængde som en 25
lys lampe ved normal spænding, men bruker ca. 14
procent mere effekt.
i procenter som funktion av
lampespænding for metaltraad
lamper.
Fig- 3-
Kurve for metaltraadlampens levetid som funktion av spændingen
Men naar der optrær større spændingsvariationer
er dette selvfølgelig en høist ufuldkommen og uretfær
dig maate at sælge energien paa.
Og synker spændingen 11 pct., gir en 50-lys lampe
ikke mere lys end en 32-lys lampe ved normal-spæn
ding, mens den forbruker ca. 27 pct. mere effekt. Hvad kunden ønsker, er lys, et saa jevnt lys som
mulig. Men bare 5 procent synkning av spændingen
betyr 16 procent mindre lys for pengene.
Endel av merutgifterne til energi vil kompenseres
av mindre utgifter til förnyelse av lamper. At regne
ut størrelsen av denne besparelse er imidlertid ikke
godt gjørlig. — Særlig ugunstig blir forholdet, naar
den elektriske energi sælges efter fast aarspris, kon
trollert ved vippe eller maksimalmaaler, saaledes som
tilfældet er ved de fleste elektricitetsverker i Norge.
Særlig hvor der anvencles vippe, mener jeg derfor
at der bør stilles strenge krav til spændingsregulerin
gen, eller tas hensyn til optrædende spændingsvaria
tioner ved indstilling av vippen.
Foredrag holdt ved 2. Nordiske Elektroteknikermøle, Gøteborg, august 1923.
Av Johs. S. Møllerhøj, chefeleklriker ved A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker. ’ JMÉ- (Forts.J
Paa fig. 4 er vist selve krarupaarernes pris pr.
m. dobbeltpar som funktion av jerntraadstykkelsen
og for givne ækvivalentdiametre med 1 og 2 lag
jerntraad. Priserne er beregnede paa basis av de
angivne grundpriser, dels for trækulsjern, dels for le
geret jern.
traad av de forskjellige reversible permeabiliteter og
specifike motstande og for forskjellige værdier av den
gjensidige kapicitet, f. eks, fra 0,03 til 0,05 mf/km,
bestemmer tilstrækkelig mange sammenhørende værdier
av pris og dæmpningskoefficient til at kunne avgjøre,
hvilket av de mange kombinationer der er de gun
stigste.
Vi er nu istand til at utlede de hensigtsmæssige
krarupkabelkonstriiktioner. Undersøkelsen gaar for
sig paa den maate, at man for forskjellige typer kab
ler, med forskellige antal dobbeltpar, f. eks. fra 5 til
80, for forskellige ækvivalentlederdiametre, for for
skellige jerntraadstykkelser og med 1 og 2 lag jern-
Med legert jern er aarens pris pr. km. dobbeltpar
for given ækvivalentdiameter omtrent konstant og uav
hængig av jerntraadstykkelsen, naar denne er ca.
0,13 mm og derover. Følgelig behøver man for dette
jern for hver ækvivalentdiameter kun at vælge 1 jern-
233
I.Or
Qel
1 0.8-1
0.7 -V ; ‘ ’
0 0.6 —V
h \
uj O.s V
10 „ \
-i oa N
> \
F 03 \
< \
1 0.2
0,1
O -J —t
i i m 11 i i rm
:i = J = T^ ==:=
1 Bo l
IS £1
3 — i4o. —mju
EEEEE^EEIEEE
=-=-nt -z3f.z
60 70 ØO 90 ~/j\ HO 1*0
yf \T
i_| L-i i
’ _ £-20 .§
u
I 1 I I 1 I -130| I I 1_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
