Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 6. november 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Tønsberg 11., 12 og 13. Juni 1923.
1923, No. 31
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
kunne opnaa med en passende legering anvendt i
traadform eller efter Heavisides forslag.
Til sammenligning er saa nøiagtig som mulig paa
samme basis indtegnet et par tilsvarende punkter for
Pupinkabler. Man ser, at pupinkablerne er de hittil
kjendte krarupkabler væsentlig overlegne, men at der
virkelig er utsigt til, at forholdet kan ændres. Dog
maa man erindre, at Pupinkablerne, hvor pladsforhol
det spiller en rolle, stadig stiller sig gunstigere end
krarupkablerne hvad dimensionerne angaar. Dette
forhold stiller sig imidlertid noget gunstigere for krarup
kablerne med de bedre værdier for jernet. (Sluttes.)
av de undersøkte kabler er valgt en armeret papir-luft
isoleret kabel med 20 dobbeltpar. De punkterte
strækninger svarer til 2 lag jerntraad, og man ser,
hvor man skal gaa over fra 1 til 2 lag.
Av disse kurver repræsenterer nr. i en sammen
ligningsværdi lidt bedre end gjennemsnittet av, hvad
der hittil er fremstillet av krarupkabler, nr. 2 og nr. 3,
hvad der med sikkerhet kan opnaaes fabrikations
mæssig med henholdsvis trækulsjern og siliciumsjern
ved passende varmebehandling av krarupaaren, nr. 4,
hvad der forsøksmæssig er opnaaet med siliciumsjern,
og nr. 5 et eksempel paa, hvad man eventuelt maatte
Utdrag av referatet fra Norske Elektricitetsverkers Förenings 25de aarsmøte
Utkast til normer for luftledninger -utarbeidet av
Norsk elektroteknisk komites -utvalg for luftlcd
mngsnormer.
lastning kan man for eks. ikke tænke sig begge op
trædende med fuld styrke samtidig men en række
mellemkombinationer er mulige. De i normerne fast
satte belastningsforhold blir derfor mere eller mindre
opkonstruerede. Vi kan file paa vore normer saa
meget vi vil, vi kommer ikke til de virkelige naturlige
forhold.
For ma n den; Jeg skal anmode generalsekre
tæren om at gi en redegjørelse for saken.
Generalsekretæren: Normeforslaget er ut
arbeidet av Norsk Elektroteknisk komites utvalg for
luftledningsnormer og er indtat i vor Förenings Med
delelser nr. 5. Det blev behandlet i Norsk elektro
teknisk komites møte for kort tid siden, hvor komi
teen henstillet til normeutvalget at finpusse yderligere
paa forslaget og oversende det til de to moderfor
eninger til uttalelse. Dette er jo ogsaa en saa vik
tig sak for föreningen at den tid som staar til raa
dighet kan synes svært knap, og vil ihvertfald ikke
tillate nogen detaljert diskussion. Det kan da være
rigtig straks at nævne, at den elektrotekniske komité
ansaa det særdeles vigtig straks at faa en foran
dring i de normer vi har, fremfor at vente til en
i alle henseender tilfredsstillende norm kunde frem
lægges. Vi er saa heldig at ha tilstede en av de
herrer, som har arbeidet med saken, overingeniør Col
lett Holst, og jeg tør derfor anmode ham om at
være saa elskværdig at gi en redegjørelse i store
træk.
Jeg vet ikke om bestyrelsen har tænkt sig, at
vi skal gaa til detaljbehandling her. Jeg maa i saa
tilfælde gi skylden til trykkeristreiken, fordi jeg
bare kan bringe med mig en del av det manuskript
som allerede staar i sats.
Formanden: Jeg antar, at detaljert diskussion
blir der neppe tid til, men jeg vil henstille. til med
lemmerne at behandle enkelte hovedpunkter. Detal
jert diskussion skulde jeg anta, vil kunne føres i
«Meddelelserne» og vil henstille til dem, som har
noget at meddele at indsende sine bemerkninger til
generalsekretæren.
Gundersen: Der staar her i normeforslaget
cmtalt en varmeprøve for sammenkittede isolatorer.
Det er ordet «sammenkittede» isolatorer jeg har
fæstet mig ved. I praksis er man kommet til det re
sultat, at sammenkittede isolatorer helst bør undgaaes.
Alle de isolatorer som har været levert de siste 15—20
aar har været cementert, og nu viser det sig, at ce
mentens utvidelseskoefficient er større end isolato
torenes. At foreta en prøve med .sammenkittede isola
torer har derfor ingen betydning. Hærdningen av ce
menten kan være færdig i løpet av 3—10—1.5 eller 20
aar, men inden den tid vil samtlige isolatorer være
dødsdømte. Alle isolatorer maa utskiftes i løpet av
flere eller færre aar, og det er av stor økonomisk
betydning. Vi hadde nogen isolatorer som hadde
staat i 15 aar. Da begyndte de at sprække. Ved hen
vendelse til porcelænsfabrikkene nektet de, at saa
dant kunde optræ, men maatte dog bøie sig for fak
tum. Det cr folk, som har med den praktiske drift,
der maa foreskrive isolatorformene og hvorledes iso
latorene skal bygges, man maa ikke la sig paadytte
de isolatorer som porcelænsfabrikkene lager. Vi var
saa heldig i Hafslund-selskapet at kunne paavise
Collett Holst: En ganske kort historisk oriente
ring er nødvendig. Som herrerne vet blev der nedsat
en komité for normer for luftledninger, og Eivind
Hanssen og undertegnede fik i opdrag at arbeide med
denne sak. Vi var færdig med arbeidet i 1916, men
maatte vente paa forskrifterne. Oplaget som var
trykt gik noksaa raskt -—- i løpet av 1917 var det slut.
I 1921 kom endelig forskrifterne og da fandt vi at
burde ta op forslaget til normer igjen. Vi tænkte
da, at vi skulde forbedre dem paa grundlag av de
erfaringer vi hadde faat.
Jeg vil faa lov at pointere den vanskelighet, som
er forbundet med at utarbeide saadanne normer. De
maa saaledes være enklest mulig men skal samtidig
motsvare de forekommende belastningsforhold mest
mulig. Dette er dog to motstridende hensyn som al
drig helt kan förlikes. Ved samtidig sne- og- vindbe-
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
