Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Diskussion.
i Tønsberg 11
(Slutn. fra nr. 31.)
«I hvilken ufstræknincj kan stationsbetjeningen
indskrænkcs?»
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 35, 1923
tilknytningen om natten er forholdvis liten. Hvor
der imidlertid anvendes fast aarspris og hvor man
maa regne med tilknytning av magasinkomfyrer, varmt
vandsbeholdere, ovner o. 1. om natten, vil en saadan
spændingsstigning være uheldig om der ikke tas hensyn
til den ved indstilling av vippen.
Diskussionen aapnedes av overdirektør Borgquist
Stockholm, som mente at der maatte skjelnes mellem
forholdene paa landet og i byene naar man skal be
stemme hvad der bør forlanges Endvidere er man
avhængig av hvorvidt belastningen er nogenlunde
konstant eller variabel. For Norges vedkommende er
jo forholdet det at man der utelukkende bruker vipper
og derved faar ogsaa et natlig forbruk.
Til overingeniør Liljeblads bemerkninger anførte
taleren, at det efter hans kjendskap til forholdene ikke
i praksis var forekommet at en sterkere opvarmning av
motorene paa grund av spændingssynkning hadde
medført ulemper. Av denne grund var dette forhold
ikke raedtat.
Taleren fandt at foredragsholderen hadde opstillet
ganske strenge fordringer for spændingsreguleringen.
Seiv om man imidlertid holdt paa at spændingsfaldet
ikke skulde være større end av professor Jacobsen
fremholdt, saa kan man uten skade tillate at spæn
dingen stiger ved nattetid med 5 a 7%. De lamper
som regelmæssig brænder om natten faar vistnok der
ved en kortere levetid, men da de fleste lamper er
slukket paa denne tid av døgnet, saa er ulemperne
allikevel ikke saa store. I Sverige hvor man ikke har
den konstante varme- og kokebelastning, er det van
skelig at forebygge spændingsstigning ved nattetid.
I anledning overingeniør Hentzens bemerkninger
anførte taleren at der ogsaa var flere norske elektri
citetsverker som i sine leveringsbetingelser hadde an
ført en maks. spændingsvariation av 2—4% men
disse grænser overholdes desværre ikke. Taleren
trodde derfor at den av ham nævnte fremgangsmaate
at faa en kvalitetsbetegnelse av den elektriske energi
efter spændingsvariationen lettere vilde føre til maalet.
Ingeniør Herlitz’s uttalelse stemte overens med
foredragsholderens anførelser. Det er fordelingstrans
formatorens reaktans som det er av betydning at
senke for at faa en god spændingsregulering.
Overingeniør Liljeblad, Västerås: Foruten de av
foredragsholderen nævnte 3 faktorer som influeres av
spændingsvariationer, nemlig virknipgsgrad, dreiemo
ment og cos cp, maa man ta hensyn til opvarmningen
som kan bli meget stor, særlig ved smaa motorer.
Ved mindre spændingsvariationer var indflydelsen paa
virkningsgraden forsvindende. Av hensyn til opvarm
ningen, særlig i rotoren, bør en større spændings
synkning end 10% ikke forekomme.
Overingeniør K. E. Eriksson, Ludvika, mente at
professor Jacobsens krav vilde stille vanskeligheter for
transformatorkonstruktører. Han omtalte forskjellige
systemer for spændingsregulatorer i forbindelse med
transformatorerne.
Overdirektør Borgquist: Overingeniør Eriksson har
redegjort for en del spændingsregulatorer koblet til
transformatorerne. Taleren fremholdt at det var en
unødig komplikation at anbringe regulatorerne skilt fra
transformatorerne, da der opstaar endel ekstraomkost
ninger og vanskeligheter paa grund av gjennemførin
gerne paa transformatorer og spændingsregulatorer
samt paa grund av ledningen mellem dem.
Overingeniør Henizen, Kjøbenhavn, trodde at kunne
henvise foredragsholderen til engelsk lovgivning, hvor
det allerede for flere aar siden var bestemt at der
ved koncessionsgivning ikke maatte tillätes mere end
4% spændingsvariation.
Ingeniør Herlitz, Västerås, fremholdt at man med
hensyn til transformatorreaktansens indflydelse paa
spændingsvariationen maatte skjelne mellem hovedtrans
formatorer i generator- og mottagerstation paa den
ene side og fordelingstransformatorer paa den anden
side. For de førstes vedkommende kunde det under
visse forhold være fordelagtig for spændingsreguleringen
at de hadde en stor reaktans.
Det bør gaa an at gi spændingsregulatoren en
saadan form at den kunde monteres øverst i transfor
matoren, saa man kommer væk fra ekstra gjennem
føringer og forbindelsesledninger og derved øker drifts
sikkerheten og forenkler anlægget. Man vilde ogsaa
da om nødvendig kunne montere transformator med
regulator i det fri. Ue brandsaar, som dannes paa
kontakten, og det slam, som dannes, er av saa liten
betydning at man bare sjelden behøver at foreta eftersyn.
Professor Jacobsen fremholdt i anledning direktør
Borgquists uttalelser at en spændingsstigning av 3—4%
om natten ikke vilde medføre nogen nævneværdig
ulempe hvor der anvendes kilowattimetarif og hvor
Utdrag av referatet fra Norske Elektricitetsverkers Förenings 25de aarsmøte
bør interessere denne förening. Vi er i den situation
at maatte indskrænke betjeningen til enmandsbetje
ning. Man skulde tro, dette var en grei sak, men
det var meget vanskelig at faa et svar fra departe
mentet. Omsider fik man besked om, at der ikke
var noget til hinder for, at man kunde anvende en
mandsbetjening. Men vi fik en bestemmelse, som
(Dir. Oftedal var förhindret fra at være tilstede
og indlede denne sak).
Egede Nissen: Denne sak interesserer Hauge
sunds elektricitetsverk meget, og jeg tror ogsaa den
°g *3- Juni I 923*
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
