Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 27. december 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa større dybder forsvandt signalerne helt.
Vakuumrøret som spændingsmaaler.
J. C. II.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 36
Fra ca. 100 til 150 m. kunde man høre signalerne
uten at kunne navigere efter dem.
staaende orientering og som var den, der væsentlig
blev prøvet i marinen.
Der begynder ogsaa at gro op en betragtelig
patentliteratur paa omraadet.
Skjønt der vel er mulighet for ved forskjellige
forbedringer av apparaterne og anvendelse av mere
energi at opnaa resultater paa større dybder, saa tør
man vel av ovenomtalte prøver trække den slutning,
at ledekabler ikke er særlig vel egnet til bruk i vore
almindelige farvand.
Der er tat i bruk og bragt i forslag forskjellige
apparater saavel paa sende- som paa mottager, og
indikatororaraadet der i forskjellige henseender avviker
fra den konstruktion, som er lagt til grund for foran-
en Neon-Heliumgas med et meget lavt gastryk. Ved at
avpasse den faste kondensator derefter kan apparatet
anvendes for alle spændinger. Hvor ikke den ene
Ved isolationsmaalinger og iøvrig ved mange maa
linger i laboratoriet og prøverummet er det av betyd
ning at faa en nøiagtig maaling av spændingsamplitu
den istedetfor effektivværdien som de vanlige maale
instrumenter gir.
Det eneste brukbare middel man hertil har er
gnistgapet og oscillografen. Den sidste er oftest for
omstændelig for almindelig benyttelse og den første
har den store ulempe at gnistoverslaget netop i
maaleøieblikket forrykker spændingsforholdene i mere
eller mindre grad.
I »Zeitschrift fur technische Physik« nr. 6 1923 er
der indtat en længere avhandling av A. Palm om en
ny metode til maaling av spændingsspidsen. Der an
vendes et gasfyldt elektroderør som vil begynde at
gløde ved en viss spænding. Ved at seriekobles med
en konstant kapacitet og parellelkobles med en regu
lerbar saadan kan man til enhver tid ved indstilling
av den regulerbare kondensator faa indstillet røret paa
den spænding ved hvilken glødningen netop begynder.
pol er jordet maa reguleringen av dreiekondensatoren
foregaa med en lang isolerstang og telefonen forlænges
med en lang gummislange som sættes til øret. Regu
leringen kan foregaa med stor nøiagtighet saa at appa
ratet ogsaa i denne henseende er de tidligere helt
overlegne. Paa grund av det minimale strømforbruk
ca. o,oooi —o,oooo t arap. er det ogsaa for mange
formaal anvendelig for høifrekvenle spændingmaalinger.
Hovedspændingen Vx er da = -4-ij e^er hv*s
den regulerbare kondensator er en vanlig dreiekon
densator og dreievinkelen betegnes med x blir
Vx =A 1 • hvor A x og A 2 er to konstanter.
For to bestemte kondensatorer kan saaledes vinkel
skiven istedetfor grader direkte inddeles i volt.
Fig. 2 viser den utførelse Hartmanh & Braun har
git instrumentet. Den regulerbare kondensator er an
bragt paa forsiden og reguleres med knappen midt paa
glasskiven hvormed samtidig viseren indstilles. Vakuum
røret er montert paa baksiden og helt indkapslet. Der
er anbragt en hørtelefon paa serie med røret saaledes
som ogsaa fremgaar av fig. i, hvor I betegner tele
fonen og G vakuumrøret. Man kan nemlig aller lettest
konstatere koronadannelsens indtræden ved telefonen
idet denne medfører en strømgjennemgang i røret som
straks gir sig tilkjende. Vakuumrøret er fyldt med
E.T.T. har fra tid til anden bragt artikler om
faseforskyvningsproblemet og om vanskeligheterne ved
dets løsning. Det første middel der byr sig frem som
avhjælp for dette onde er kondensatoren. Naar
kondensatoren hittil ikke har kunnet finde indpas i
egenskap av faseforbedrer, saa skyldes det den omstæn
dighet at det ikke er lykkedes at fremstille en drifts
sikker kondensator. Skal man tro en artikel i Electr.
Journal for sept., skulde man nu ha løst problemet.
Av artikelen hitsættes nogen springende punkter.
Den driftssikre statiske kondensator.
Fig. i.
Fig. 2.
276
±i_Lj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
