Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 8. januar 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ca 3 = 3T„fr1 + c3 a 3 c2 d — ec[ sin (-< ec[d) ec[
W/s Dcl — -5- (I Vq W^2«i)rotor
dc[ = — fmir1 Y3
Ue
cfi 3 = AE
Ue ue
17 , f t Ek\ -i / Ek\fr
af 1 — b1c1 c1 a 1 V 3
T —u• • T
;«2 “’i mi
a — A 3 —Ek\Q
a == == == 3
C2d= — I,nxxy3
lle
Wjr =—{W0 —W2ni)stator
W 0 = Aa 1 og W2ni =Cc3 ,
= — (Wys -Wyr)rc o
Ue —
E
( Wb-j- Wc) = 3/miE2 cos = 3A1 — cos ip1
ue
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 1, 1924
ingen rolle, da det kun er ordinaterne ved s= + 1
som direkte interesserer. Man har i fig. 5 paa vanlig
maate;
hvor c3a3 = Wjs — Wjr — 3finE1 cosrp1 (cfr. fig. 4)
er jerntap som dækkes elektrisk. Den øvrige del av
jerntapene dækkes ved oversynronisme ad mekanisk
vei. 1 det foregaaende er forutsat WJS > Wjr , saa at
effekten WJS — Wjr er positiv. I almindelighet er
stator- og rotorjerntap omtrent like store, WJS — Wyr™o.
Denne effekt kan kontrolleres ved wattmetrene W6 og
Wc , se koblingsskemaet fig. 3. Det søkte kriterium
for faselikhet mellem E2 og Ex er folgelig:
Man har altsaa kun at indstille faseskyveren F
saaledes at dette stemmer, (Som vanlig maa den ene
av avlæsningerne Wb eller Wc regnes negativ, da
’ip 1 >’6o°. Hvilken av disse som maa regnes negativ
avgjøres let ved prøve, idet wattmetrenes spændings
spoler et øieblik tilknyttes statorklemmerne a 1 bl c1
istedetfor de tilsvarende rotorklemmer a2 b2 c2 hen
holdsvis.)
AD = $Inx rx — strømvarmetap i statorvikl.
o2 a 2 = o2a 2 = Whr = hysteresesprang i rotor ved
grundfrekvens.
bf> x = bB a 3 = V/wr = hvirvelstrømtap i rotor ved
grundfrekvens.
o 1 a 1 = o 3 a 3 = Wjr — Whr -\-Wwr = totale jerntap
i rotor ved grundfrekvens.
Dox = c3os = Wjs = Whs -f- Wws = totale jerntap i
stator ved grundfrekvens.
Observeres den til stator tilførte elektriske effekt
ved stilstand (eller bedre ved ganske langsom rotation)
og ved dobbeltsynkronisme, henholdsvis
W0 og tnaales ved towattmetermetoden. Ved
disse observationer optrær ikke friktionstap eller addi
tionelle jern- og kobbertap som foraarsakes av tand
pulsationer. Ved stilstand er nemlig disse tap lik nul,
og ved oversynkronisme dækkes de ad mekanisk vei
ved effekt som tilføres rotor gjennem akselen fra
driftsmotoren. Da klemmerne b x og b2 ved en kortslutningsfor
bindelse er bragt paa samme potential, blir spændings
trianglerne for stator og rotor som vist i fig. 6. Her er:
Ganske paa samme maate kan statorjerntapene ved
grundfrekvens bestemmes av to enkle observationer,
idet man tilfører rotor strøm henholdsvis ved stilstand
og dobbeltsynkronisme og lar statorviklingen være
aapen. For at faa samme felt som ved magnetisering
av stator, maa da magnetiseringsstrømmen i rotor
være:
hvor strømoversætningsforholdet U{ =ue ved samme
fasetal i begge viklinger. Den prikkede kurve
ci c% c2 c3 * fig* 5 antyder variationer i den til rotor
tilførte elektriske effekt. Dog er kurven her parallel
forskjøvet, saaledes at halveringspunktet for hysterese
spranget c2 c2 falder sammen med det tilsvarende
punkt i forrige tilfælde. Man faar altsaa statorjerntapet:
Det lar sig nu gjøre at vælge forholdene mellem
motstandene r og R i spændingsdeleren slik at watt
metret Wa viser nul (fig. 3). Da er faseforskyvningen
mellem strømmen i wattmetrets strømspole og spæn
dingen c2 e paa sammes spændingsspole 90 °. D. v. s.
c2 ej_02 lmx (fig. 6) eller c2 e dcf Herav følger:
Vi vender nu atter tilbake til reaktansbestemmelsen.
Ved spænding paa stator, aapen rotor og dobbeltsyn
kronisme er den effekt som tilføres stator elektrisk
(cfr. fig. 5) lik:
saa er;
Fig- 5-
Fig. 6.
3
ab– — -
k —^=^iaj
o 1 —~~— -?;
tø
f4 L£_
»*o n, Zn,
S= + 1 s-o S- + 1
c,
[> ; d
0<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
