Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 8. januar 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beregnes efter avstanden og samtalens varighet. Videre
skal de samtalende ved en enkel samtaleperiodes slut
ha varsel herom — og det forekom de fleste som
tok fat paa problemet, som om rikstelefonformidlingen
altid mkrævet et tankearbeide, som selvfølgelig maski
nerne ikke kunde overtage.
Den første automatiske
langlinje-telefoncentral.
Mens den automatiske drift av lokalcentraler i de
senere aar har fortsat sin seiersgang — og endog tat
paa sig saadanne kjæmpeopgaver som automatisering
av telefonanlæggene i New York, London og Paris —
har langlinjecentralerne {»interurbancentralerne«) hittil
været forholdsvis uberørt av denne utvikling. Saavel
telefonteknikere som publikum har tidligere været av
den opfatning at den automatiske drift, der saavel i
teknisk som økonomisk henseende hadde vist sig saa
fordelagtig i lokalnet, var uskikket for langlinjetrafiken,
og at maskinerne ikke kunde erstatte telefonistinderne
paa dette omraade. Her synes nemlig opgaven at
være endnu mere komplicert og nærmest uløselig, idet
det ikke længere dreier sig om at sætte to.lokal
abonnenter i samtaleforbindelse men driften medfører
en række andre krav, som syntes at gjøre telefon
istindens arbeide til en uoragjængelig nødvendighet.
Saaledes skal langlinjesamtaler eller rikstelefonsamtaler
(som vi i det følgende vil benævne dem) ha forrangen for
lokalsamtaler, saa at de sidste.maa avbrytes til fordel
for de førstnævnte. Avgiften for rikstelefonsamtaler
Imidlertid er den automatiske »rikstelefoncentral«
nu en kjendsgjerning. I mai dette aar aapnedes den
første central av denne art i Weilheim i Øvre Bayern —
fabrikert og installert av firmaet Siemens & Halske i
Berlin.
I sine grundtræk er centralen bygget efter Siemens
& Halske velkjendte automatiske telefoncentralsystem
med dobbelte forvælgere og gruppevælgere. En abon
nent som skal ha en rikstelefonsamtale indstiller —
paa samme maate som ved et automatisk lokalnet —
ved hjælp av sin numerskive det forønskede numer. I
den saaledes istandbragte forbindelse blir der samtidig
automatisk indkoblet en tids-zonekobler, der regi
strerer gebyret for samtalen paa følgende maate: En
samtalepeiiode (3 minutter) i iste zone svarer til at
samtaletælleren bevæger sig et skridt. Hvis samtale
perioden i 2 den zone koster det tredobbelte, gaar
samtaletælleren 3 skridt. For en samtale paa 6 min.
8 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 1
Da statorviklingen er symmetrisk induceres der i Instrumentets følsomhet var 5 voltampére pr. grad
alle statorfaser like store EMK-er. Observationerne utslag.
er opført i tabel II. Vi vil empirisk bestemme metodens følsomhet
/= 25cx3. (« ] = S oo). /„„=«,-/,«! ~ 28,9 amp. eksempelvis for maaling av rotorreakiansen:
Tabel II. ar^(^-a]
Ivav 3
Maalt mellem fase- 27 r i i i Æ"a2A \ , , •, s
klemmer i K2$ ;"2 /- Q Xl) 2 lnx % =’* TJ=- 4" /ä (*«* ~ «)
volt amp. \//;/2 V3 /
stator rotor V ’
’ 1 dXo id, , 1
ai—fa at —hi 54,3 2 9,° 3°9 0.0584 . æ2 8a ««« —« 8 " "" Vem—a
ai— a a2 —c2 54,3 28,9 308 ,0597
fa —Ci fa — ei 54,i 29,0 309 ,0582 En ufølsombet /\a ved bestemmelse av a vil ix2
fa —ai fa —#2 54i3 c 9<° 3°9 »0584 bevirke en procentual maksimalfeil:
ei —ai —ai 54,2 .28,9 307 ,0606
ei —fa c2 —fa 54,0 28,9 309 ,0583 IOO = 100%
Middelværdi : 0,0590
: At *+’’ I r
-r r> i indføres a = ’— = j -J
hvor i? = 1000 i? konstant. dr R
Rotorreaktans ved normal frekvens /= 50: a
x 2 2 -0,0590 = 0,118 2. r IO ° A r
faaes p. = - ——- = 100 %
R -f- r R [uem —1) r
Maalemeioaens følsomhet. uem R
Metodens følsomhet vil først og fremst avhænge
av følsomheten av det wattmeter der brukes som nul- Ve(J prøve fan(Jtes at wattmetret viste et t del
instrument, dernæst bl. a. av motstanden rw 1 watt- uts]ag fra nulstilIingen ved en Variation av r paa
metrets spændingskreds samt av motstanden r spæn- -j- 0f5 __ 1>0 £. Desuten var R = 1000 2,
d.ngsdeleren Rog r. _ x r = Q > hvQrav
Ved de utførte forsøk var rm –= 1000Æ, i? = 1000 i?,
;• = ca. 430 2 og ca. 309 2. /’£° I—21 —2 %. (Sluttes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
