Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 8. januar 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 1, 1924
(2 perioder) i 2den zone vil tælleren saaledes gaa
6 skridt o.s.v. I den regning som ved maanedens
slut tilstilles abonnenten er angit, hvor mange samtale
enheter han skal betale for efter tælleavlæsningen.
saadan at det ikke kan overhøres. Videre kan abon
nenten efter hver enkelt samtale om han saa ønsker —
faa nøiagtig rede paa avgiften — i likhet med hvad
der er tilfælde ved manuel drift. Han holder i dette
øiemed telefonen i haanden og trykker apparatets
kontaktgaffel ned. I apparatet hører han da et antal
slag, der svarer til det registrerte antal samtaleenheter.
Har abonnenten indstillet sig feilagtig og faat en
feilagtig forbindelse, saa er det selvsagt at han ikke bør
betale avgift, som om han hadde ført en samtale. Systemet
er derfor indrettet slik, at der hengaar nogen sekunder,
efteråt den opringte (eventuelt feilagtige) abonnent har
svaret, før tælleapparatet begynder at virke. Dette tidsrum
er regulert saapas rigelig, at feiltagelsen kan opklares
Mot denne maate at levere regningen paa kan natur
ligvis indvendes at abonnenten, som har været vant
til at faa sine samtaler specificert paa regningen —
er förhindret fra at kontrollere rigtigheten. Hertil
kan bemærkes at dette jo er det vanlige med hensyn
til gas- og elektricitetsregningerne, og at ingen pleier
at gjøre ophævelser derved. At utstyre hver enkelt
gas- eller elektricitetskonsuraents installation med appa
rater el. lign. saa han seiv kan kontrollere rigtigheten
vilde — seiv om det var praktisk gjennemførlig —
være ensbetydende med at fordyre bruken. Det vilde
forøvrig være daarlig stel at beholde en dyrere drifts
maate (den manuelle formidling) kun for at abonnenterne
skulde kunne kontrollere regningerne. Telefonabon
nenten har forresten, om han vil, adgang til at opgjøre
sig en mening om regningens rigtighet, saasandt han
noterer sig hvilke samtaler han har ført over hvilke
zoner og varigheten av hver enkelt. Ved den auto
matiske rikstelefonformidling gives der ved utløpet av
hver 3-minutters periode et automatisk signal og
samtalen avbrytes et kort øieblik. Dette signal er
før tælleren har debiteret den opringende noget —
og han har kun at hænge telefonen op og indstille
nuramerskiven paany. Ogsaa med hensyn til dette
punkt har det automatiske system en stor fordel frem
for det manuelle. Ved det sidstnævnte system före
kommer feilagtige förbindelser langt hyppigere end
ved de automatiske centralsystemer og enhver vet av
egen sørgelig erfaring, hvor brysomt det er at faa en
ny og rigtig forbindelse ved en telefonistinde-betjent
rikstelefoncentral. Det gaar ialfald ikke uten ny vente
tid og desværre ofte diskussion om »skylden«.
Med hensyn til driftordningen er at beraerke at
et saadant automatiseret rikstelefonsystem vil som regel
bestaa av en automatisk rikstelefon-hovedcentral, der
omfatter et helt distrikt og omkring dette undercentraler.
Naar nu en abonnent vil ha forbindelse med en abon
nent ved samme undercentral, saa maa det forhindres
at forbindelsen føres over hovedcentralen og lægger
beslag paa langlinjerne med saadanne lokale samtaler.
For at opnaa dette er der i undercentralerne anordnet
et saakaldt »medløpe-verk« der i saadanne tilfælder
Fig. i. Tid- og zonekobler. Fig. 2. Medløpe verk.
9
./ »SB
H R m JQI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
