Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I K
K = 0,862, 0 = ; = 0,0741
I -f- K
-ri n
-Ek
— - = 0,910
JIk
Ek
Herav beregnes: — = 0,886
Ek
a 3 5>9 M 2 ,6 146,4 161,0 161,0 142,6 146,4
b » 161,2 142,6 146,4 161,2 142,6 146,4
c » 146,4 160,8 142,6 160,8 142,6 146,4
Xi -j- *2 = 3.1 *0
X‘2 = 1,7 !?
Brudd r Klemmespændg i volt
i fase amP* maalt mellem faser:
a—c a— b b—c
Efter metode av Dreyfus:
(*!-}-*2) = 0,309!?, 0=0,0741
Kortslutningsreaktans xK = 0,380!?.
h —/111K3 = 2Li V 3 = 36,5 amp.
X\ -f- X2 — 0,301 12 , 0=0,0725
x2 — 0,118 12
Ek = Ekn ( 1 0)
h = AuY3
/ _ 3 J
J \ = ~ -’IT
2 2
o = 0,0725.
og
,/— Ej£—IIHX,1
E \ 3 150
00 ——— - = — xi — 3 92 3
2I,I*|’ 3
pi=Fwy3 = (- y* i] /,
2 \tc p ]
X\ X’)
01 = , Ch> =
Xjn Xm
I
( r “h 1
X\ = 0,183 o
X‘A = 0,1 l8 »
Fu =— Fu =— (— V7*,„E\ /,
2 \n p )
Videre er
, Ek ~eVs Ek 1— u
XS =X1-+-X2 — y = ~y 0,309 S2
2 Ii I 2
Man har nemlig:
Indføres dette faaes:
hvorav
Norges Tekniske Høiskole i Juli 1923.
Ifølge Dreyfus maa klemmespændingen da være
Middelværdi 161,0 142,6 146,4
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 2, 1924
De fremadskridende dreiefehkomponenter herav er
For at kontrollere om den lille sakking man har
ved tomløp er av nogen betydning for resultaterne,
blev observationerne gjentat ved absolut synkronisme,
idet rotor blev drevet med en synkronmotor, men
ingen merkbar forskjel kunde paavises.
Spændingskoefficienten O kan ogsaa beregnes av de
foran bestemte reaktanser
Skal man nu ha samme felt (mætning) ved enfaset
som ved trefaset magnetisering maa F[ =Fm 0:
Sammenstilling av maaleresultaterne for den under
søkte 15 hk. ASEA-motor:
Efter enkeltvis bestemmelse av stator- og rotor
reaktans; X\ — 0,183.0
hvor Ekn er normal klemmespænding.
Ved den her undersøkte motor blir altsaa:
Der blev gjort tre sæt observationer, nemlig ved
brudd henholdsvis i statorfase a, b og c. Se tabel III. Paa samme maate som her er vist undersøktes
ogsaa en National Industri-motor paa 19 hk., 220 volt,
50 per., 1000 oradr./min. synkront. Der fandtes føl
gende resultaten
Efter enkeltvis bestemmelse av stator- og rotor
reaktans: *1 = 1, 4 S2
Efter metode av Dreyfus (*1 -j~.*2) = 3,3 Q
Kortslutningsreaktans xK = 3,7 Q
Som man ser gir den enkeltvise bestemmelse av
x\ og x2 noget lavere sum end Dreyfus’s metode.
Dette kan maaske forklares naar man erindrer at
Dreyfus’s metode kun er tilnærmet, idet det inverse
dreiefelt ved enfasemagnetisering ogsaa vil gjøre sig
noget gjældende, ti dette kan ikke være helt under
trykt av rotorstrømmerne seiv ved absolut synkronisme.
Tab el III.
Fig. 17 viser den rumvektorielle saramensætning
av Fia °g Fib til et resulterende dreiefelt F\.
Fig. 17,
De tre viklingsfasers akseretninger er beregnet med
oa, ob og oc. Disse retninger regnes ved trefasesystem
positive f. eks. ut fra 0 naar strømretningerne er ens,
d. v. s. f. eks. ut fra nulpunktet i alle faser.
Ved enfaset magnetisering maa strømmen i fase b
regnes motsat strømmen i fase a. Man faar derfor som
vist i figuren
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
