Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 18. mars 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektronrør med reserve glødetraad.
Et nyt system for radio-sending
Telefoni.
(Ved overingeniør jYl. JO. Kristiansen.)
Lidt om telefonkablernes utviklingshistorie.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 8
er avstemt paa en vidt forskjellig bølgleængde. Sidst
nævnte kreds maa være omhyggelig skjærmet saa den
ikke direkte paavirkes av atmosfæriske og andre for
styrrelser paa sin egen bølgelængde.
Systemet er ogsaa anvendelig for telefoni. Modula
tionsfrekvensen kan nemlig i sin tur moduleres ved
ved tale-frekvens, og paa denne maate kan talen
overføres med liten chance for forstyrrelse. Systemet
aapner muligheten for hemmelig duplextelefonering
hvilket selvfølgelig repræsenterer en overordentlig stor
fordel.
Det er vel intet som ærgrer en radioamatør mere
end at glødetraaden i en av hans lamper gjennem
brændes kort tid efterat den er tat i bruk. Og er
han saa uheldig at dette gjentar sig nogen ganger
kan det snart bli en temmelig blandet fornøielse at
ha en radiomottager.
Modulationsfrekvensen maa være lavere end bære
bølgens, og det er ønskelig at de to frekvenser ligger
godt fra hinanden. For telefoni bør ikke anvendes
en lavere frekvens end 30—40 000 da taletydeligheten
ellers vil bli nedsat.
I England er der nylig uttat et patent som maaske
vil kunne avhjælpe denne ulempe. Lampen er nemlig
utstyrt med en reserve glødetraad som kan indkobles
istedenfor den avbrændte ved hjælp av en liten switch.
Seiv om systemet ikke opfylder alle de løfter som
er antydet i det forangaaende har det dog mange
nye sider og frembyr adskillige muligheter. Det egner
sig fortrinsvis for kortere bølger og aapner forsaa
vidt yderligere veie til utnyttelse av disse utover hvad
der er nævnt i artikelen i forrige nummer av nærvær
ende tidstkrift.
Principet var anvendt ved nogen de aller tidligst
konstruerte lampetyper men har siden neppe været
benyttet.
Det kan ikke negtes at der fremdeles hefter ad
skillige mangler ved kommunikation pr. radio. Eller
man kan uttrykke det saa at trods de store fremskridt
som er gjort i den senere tid er der endnu vanske
ligheter som ikke er overvundet. De væsentligste av
disse er gjensidig forstyrrelse mellem stationer, at
mosfæriske forstyrrelser samt vanskeligheten ved at
hemmeligholde korrespondansen.
Efterhvert som telefonledningernes antal økedes i
byerne og de mere tætbebyggede strøk, blev proble
met om, hvorledes man skulde kunne føre disse frem
til centralen, mere og mere paatrængende. Naar da
senere sporveiene og elektriske lys- og kraftledninger
kom til, blev situationen omtrent umulig, idet disse
anlæg medførte, at telefonledningerne maatte utføres
som dobbeltlinjer uten jordforbindelse. Mange av de
forsøk, som blev iverksat for at faa ledningerne an
bragt i jorden, forekommer os nu at være ganske
kuriøse. Saaledes brugte man i England i længere
tid at trække guttaperkaisolerte traader ind i jernrør,
som var nedlagt i jorden. Chefingeniør Preece for
tæller herom, at engang da indhalings-snoren røk av,
sendte man en rotte gjennem røret med en sterk
hyssing i halen og fik saaledes trukket ind en ny snor!
Enkelt-traader med guttaperkaisolation blev brugt i
længere tid, og for at reducere taleinduktionen blev
hver enkelt traad beviklet med et tyndt belæg av
metal — tinfolium eller lignende, der var forbundet
med jord.
I februarheftet av »Eksperimental Wireless« be
skrives et nyt sendesystem som skyldes amerikaneren
H. J. Tyzzer og som gjør krav paa ialfald delvis at
eliminere de forannævnte mangler. Systemet er ganske
interessant og fortjener en kort omtale.
Der anvendes avbrutte udæmpede bølger men
istedetfor at avbryte bølgen ved en hørbar frekvens
anvendes en radiofrekvens. Hvis den normale sende
bølge er 200 meter kan den avbrytes med en frekvens
av f. eks. 100 000, svarende til en bølgelængde av
3000 meter. Paa den anden station mottages 200
meter-bølgen paa en vanlig likeretter, men istedenfor
telefonen anbringes en høifrekvenskreds avstemt paa
3000 meter. Efter denne anvendes paa vanlig maate et
eller flere trin av høifrekvensforsterkning, likeretter og
telefon.
Det er kun mulig at motta signaler naar motta
gerens første kreds er avstemt efter bærebølgen — i
dette tilfælde 200 meter — og platekredsen efter
modulations-frekvensen — her svarende til 3000
meter bølgen. I en almindelig mottager høres kun
den rene umodulerte bærebølge. Man har her mulig
heten av at anbringe et langt større antal stationer
inden det samme bølgeomraade forutsat at deres
modulationsfrekvenser er tilstrækkelig adskilt.
Det er ogsaa paa dette omraade amerikanerne
som er gaaet i spissen for utviklingen og har bragt tele
fonkabeltekniken op til hvad den er idag.
Et av de første forsøk paa problemets løsning
var det saakaldte Brooks system. Hver leder blev
omspundet med bomuld, hvorefter der over denne
bevikling blev spundet en tynd bomuldsisoleret kob
bertraad, for at virke som en induktions-skjærm!
De saaledes beviklede ledninger blev slaat sammen i en
Atmosfæriske forstyrrelser vil* influere langt mindre
paa en saadan mottager fordi den indkommende for
styrrelse vil sætte den første lampes kreds i sving
ninger med bærebølgens frekvens, men disse vil ikke
i væsentlig grad paavirke den næste kreds, som jo
60
T{adio:
(Ved avdelingsingeniør j7. J~Yl. Jjirl^eland.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
