Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 18. mars 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. L. K.
Norsk Elektroteknisk Förening
Norsk-amerikanske ingeniører.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 8, 1924
bundt og trukket ind i et jernrør, som blev fyldt med
olje. Et paafyldningsrør og en oljebeholder, der rum
met mange liter olje, blev permanent forbundet med
rørsystemet for at holde dette fyldt med olje under
tryk, og hindre vand for at trænge ind, hvis røret
blev læk.
fabrikerne en lignende 600 pars kabel. Kristiania
Telefonanlæg anvender som hovedkabler ut fra cen
tralerne 500 pars kabler, med traaddiameter 0,6 mm.
I Amerika hvor telefonutviklingen gik rivende fort
og hvor kabelkanalerne i storbyerne snart blev fyldt,
fik man i 1912 kabler med 900 dobbeltlinjer av
0,6 mm. traad, og kort tid efter leverte de fleste
fabriker kabler med 1200 dobbeltlinjer av 0,5 mm.
traaddiameter. Den utvendige diamater (utenpaa bly
mantelen) av den færdige 1200 pars kabel er kun 21/2
engelsk tomme = 64 mm.!
En anden løsning bestod i, at endel uisolerte traade
blev trukket ind i glasrør —en traad i hvert. 20
saadanne traade med glasrør blev derefter trukket ind
i et blyrør, og en blanding av fedt og harpiks presset
ind i røret. Vistnok knækket glasrørenc paa et stort
antal steder under arbeidet med kabelen, men menin
gen var, at glasbiterne skulde holde ledningstraadene
klar av hinanden, idet den indpressede isolationsmasse
holdt glasstykkerne paa plass.
Nylig har American Telegraph & Telephone Co’s
eksperter oplyst, at de eksperimenterer med en 1500
pars kabel — med traaddiameter 0,5 mm!
Blymantelen bestaar nu av en legering av 97%
bly og 3% tin — eller 99% bly og 1% antimon.
Paa grund av det store antal ledninger sammen-
Tiltrods for at man hadde gjort forsøk med an
vendelse av isolerte ledninger som sammensnoede par
i kablerne, var det først omkring slutningen av otti
aarene, vistnok i 1887, at opgaven maatte løses ved
at konstruere kablerne med dobbeltledninger fra først
av. Amerikanerne fremhæver, at dette princip først
blev angit av den dengang 20 aarige J. J. Carty —
nu American Telegraph & Telephone Companys be
rømte chefingeniør, der som 18—19 aaring hadde
faat sig en job som telefonist i centralen i Boston!
Mr. Carty, der forøvrigt tilrods for sin beskedne start,
har erhvervet sig den bedste tekniske skoleutdannelse,
som Amerika kan gi, er vistnok den mand, som mest
har bidraget til den vidunderlige tekniske og økono
miske utvikling, som telefonvæsenet har undergaat i
den nye verden. Løsningen kom som vanlig lidt
efter lidt og efter mange famlende forsøk. En ung
ingeniør John A. Barreit var paa en eller anden
maate kommet over en maskin, som brugtes til at rende
smeltet bly omkring et taug av sammensnoede traade
— og dette betød vandtæt dække for ledningerne.
Nu gjaldt det at lage »indmaten* billigere og mere
praktisk, Tidligere hadde man beviklet ledningstraadene
med bomuldstraad — det gik for sent samtidig som
materiellet og metoden var for kostbar. Saa kom
Barrett over en opfinder-raring, som hadde fundet op
et apparat til at vikle papir omkring den metaltraad,
som modeforretninger brukte i damernes hatter, for
at disse skal holde sin form. Nu var han paa sporet,
og snart hadde Barrett konstruert en maskin, som
viklet papiret passende løst omkring traaden isteden
for at lægge det stramt paa, og den første papir
isolerte kabel saa dagens lys.
presset i et saa smalt rør har amerikanerne forlængst
sluttet med at gjennemblæse kablerne med tør luft
for at uttørre disse og hæve isolationen efter néd
lægningen. Denne metode har forøvrigt vistnok været
svært ‘ litet anvendt i Amerika. Istedenfor »vaskes»
skjøtene igjennem med parafinvoks efter skjøtnings
arbeidet for at drive fugtigheten ut Luftkabelskjøter
og forgreningsskjøter fyldes helt med smeltet parafin
voks.
Fællesraøte avholdtes i Kristiania 10. mars under
ledelse av formanden direktør Bache- Wiig. Til møtet
var indbudt Stortingets Skog- og Vassdragskomite,
Arbeidsdepartementet, Hovedstyrene for Statsbanene
og for Vasdrags og Elektricitetsvæsenet. Blandt de
fremmødte saaes generaldirektørene Stuevold-Hansen
og Rasmussen samt jernbanens distriktschefer som for
tiden er samlet til konferance i Kristiania.
Aftenens foredragsholder var overdirektør IV.
Borgquist fra Vattenfallsstyrelsen, Stockholm, som fremla
»1 -andsplanen for Sveriges elektrifiering*. Det over
rnaade interessante og klart fremførte foredrag høstet
rikelig bifald fra den store forsamling.
Formanden takket for foredraget og efter en spise
pause fik man en livlig diskussion hvori deltok elek
tricitetsdirektør Norberg Schulz, major Hj. Johansen,
direktør Traaholt, generaldirektør Stuevold-Hansen samt
formanden og foredragsholderen.
Referat av foredrag og diskussion vil senere bli
indtat i tidsskriftet.
Til at begynde med blev ogsaa denne kabel im
pregnert med olje, men i 1890 vovet ing. Pickernell
at stole alene paa blyrørets tæthet og prototypen for
den möderne luftrum-isolerte kabel var skapt. Denne
kabel var ikke alene billigere end den tidligere, men
den var ogsaa bedre at tale paa man rak meget
længer med telefoneringen paa denne kabel end med
nogen av de tidligere typer.
Nu gik utviklingen raskt fremover. I 1892 laget
man papir-isolerte telefonkabler med indtil 100 par;
men kravene steg og 150 og 200 pars kabler fulgte
snart efter. Omkring aar 1900 var man naaet op til
kabler med 300 og 400 dobbeltledninger, hvor led
ningstraadens diameter var 0,6 mm. I 1902 præsterte
Norske ingeniører, utdannet ved den kjendte
amerikanske høiskole i Boston Massachusetts Instistute
of Technology, har nylig tat det formelle skridt til
dannelsen av en underavdeling av institutets »Alumni
Association « under navn av »The Technology Club
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
