Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 29. mars 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ding og tilstrækkelig kapacitet til at drive klokkene
Virkemaaten av dette system er som følger:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 9
benyttet det nyeste paa dette omraade, nemlig meldere
som virker automatisk naar man kun slaar glasset
istykker. En arm som normalt hviler mot glasset vil
nemlig ved glassets fjernelse springe frem og derved
bevirke at der sluttes en kontakt mellem 2 bronce
fjærer med kontaktflater av rent sølv. Melderne blir
i almindelighet indmuret i væg. Fig. 2 og 3 viser
de beskrevne brandraeldere henholdsvis utvendig og
aapnet.
melder der er alarmert og relæet R tiltrækker, Relæet
slutter en strømkreds fra batteriets -j- pol gjennem
alarmklokkene 4, 5 og 6 til batteriets -f pol og sam
tidig sluttes en strømkreds gjennem centralens alarm
klokke 11 og motstanden 3. Samtlige klokker vil
nu ringe vedvarende indtil strømvenderen 1 slaaes over
i midtstilling eller indtil bryteren for det hele anlæg
10 slaaes av. Er det private brandalarmanlæg til
knyttet en av hovedbrandstationens meldere, vil der,
som ogsaa nævnt for det første skema, samtidig bli
sendt en strøm gjennem utløsermagneten 12.
Ved prøvning av melderne slaaes strømvenderen 1
over paa nederste kontakt hvorved en liten prøveklokke
2 og motstanden 3 indsættes istedenfor den ordinære
alarmstrømkreds. Ønsker man at maale batteriets
spænding, slaaes voltmetervenderen 7 over i kontakt
stilling, batteriet shuntes derved med en forholdsvis
liten motstand, og batterispændingen avlæses følgelig
ved belastet batteri. Man faar paa denne maate
sikkerhet for at batteriet har baade tilstrækkelig spæn-
Ved større bygninger og bygningskomplekser er
det ikke længer tilstrækkelig at man faar vite at der
er ildløs, man ønsker ogsaa at faa vite fra hvilken
melder der er alarmert m. a. o. hvilken del av byg
ningen som er truet. Fig. 4 viser et skematisk rids
av systemet utstyrt med en central som da gjerne
placeres mest mulig centralt og hos en som kan ta
aktiv del i arbeidet med ildens begrænsning.
Brandmelderne er de samme som er illustrert i
fig. 2 og 3. Centralen faar en utførelse i likhet med
den brandalarmcentral der er illustrert i fig. 5. Som
klaffer benyttes solide og let regulerbare klaffer av
den type som sees illustrert fig. 6.
I brandtilfælde slaaes glasset istykker paa en av
melderne M 1; M2 eller M3 . Kontaktarmen springer frem
og slutter en strømkreds fra batteriets -J- pol over en
av klaffene K lf K 2 eller K 3 , gjennem relæ R til
batteriets -f pol. Klaffen falder og betegner fra hvilken
Fig- 5-
Fig. 3
Fig. 2.
Fig. 4-
Fig. 6.
64
( \ Ti \ 1 11
IV Åv \r il
, ) 11. I ) , . .I Sl
B™ JLmuoiL JaH fil
CENTRAL
ffi F* —I ro
M ,i" —a> -\ &
I "i L
if~T fa
«.f k i « &
rf fe
M3 f (°T
10 + MI |+ «-f
B5n HMr— ’’""""flW
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
