Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 29. mars 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i — 2 nabdvo.pt — \nb2 cos 2pi
i= n [ab sin {Pt f- q) cos [{P—p) t-\- q] —ab sin {Pt -j- q)
cos[{P-\~p) t-\-q] 2 cos [{P—p) t~fq] cos [{P+p) t+q)
-j- n, [ab sin {Pt-\- q) cos [{P—p) t-\-q] —ab sin
{Pt-\- q) COS [{P+p) /-f 9] — cos [{P—p)* +q]
COS [{P-\-p)l + q]}
i = io -j- mv -|- nvl.
v—a sin {Pt -(- q) -f- \b cos [(A*—p) t–J- y]—
— \B cos [{P -j- p) /+?].
Man opnaar derved følgende fordele;
\b cos [{P-fp)
I mottageren vil altsaa høres to toner:
1924, No. 9
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
tude er proportional med kvadratet av den modu
lerende tone. Med andre ord man maa ikke modu
lere for sterkt. Paa den anden side er styrken av den
tone som skal overføres avhængig av produktet av
amplituden av den utsendte bærebølge og av den
modulerende tone.
Poulsens lysbuesender eller de moderne rørsendere.
Disse svingninger »moduleres« i takt med talen.
Moduleringen bestaar gjerne i at amplituden av de
utsendte svingninger varieres i takt med talen. Selve
moduleringsmetoden er forskjellig for de forskjellige
firmaer, men alle har til folge at der fra antennen
utstraales elektromagnetiske bølger som hvis man for
enkelhets skyld tænker sig talen representert av en
enkel sinusoidal variation matematisk kan uttrykkes:
i — [A -f- B sin pt) sin (Pt q), hvor p er talens
frekvens, P frekvensen for radiobølgen (bærebølgen),
mens A og B er amplituden for henholdsvis radio
frekvensen og talefrekvensen. Denne ligning kan
skrives; i= A sin {Pt -\~ q) P cos [{P—p) t -f- q)
Da nu bærebølgen i og for sig ikke paavirker tele
fonen har man tænkt paa om ikke selve bærebølgen kunde
undertrykkes paa sendestationen. Man maatte da i
tilfælde reetablere den igjen paa mottagersiden. En
anordning som har nogen likhet med saadan overførelse
har man i linjelefonen hvor man undertrykker like
strømmen som kommer fra mikrofonbatteriet ved at
indskyte en transformator og kun overfører veksel
strømmen.
Fordelene ved paa denne maate at undertrykke
bærebølgen er forskjellige. Man vilde for eksempel
spare en stor del av den energi av bærebølgen som
tapes under forplantningen. Den energi som trænges
paa mottagersiden er forsvindende i sammenligning
hermed. Dernæst vilde man ikke være bundet til
den amplitude for bærebølgen som sendestationen
disponerer over, men kunde øke bærebølgen paa mot
tagersiden. Av hvad ovenfor er anført vil erindres
at den mottagne tones styrke var proportional med
produktet av bærebølgens og tonens amplitude paa
sendestationen. Til slut kan anføres at forplantningen
ikke vilde være saa avhængig av atmosfæriske for
holde. Imidlertid er det forbundet med saa store
vanskeligheter at anordne en saa absolut synkront
gaaende lokalsender paa mottagersiden, at denne
metode ikke har fundet praktisk anvendelse. Derimot
er der ved det radiotelefonsystem som anvendtes ved
eksperimenterne over Atlanterhavet ifjor gjort et for
søk med at undertrykke et av sidebaandene. Altsaa
det med frekvensen P—p eller P-\-p.
Med andre ord antennen utstraaler foruten bære
bølgen to bølger med frekvens henholdsvis summen
og differensen av bærebølgens og talens. Det er
disse sidste som representerer taléoverføringen. Paa
mottagerantennen optrær der en spændingsforandring
som er proportional med strømstyrken i sendeantennen:
Mottagerens likeretter (detektor) har i almindelighet
en karakteristik som meget nær ligner en parabel og
kan skrives:
Her betegner i strømmen i anodekredsen for
detektorrøret, v spændingen paa gitteret, ’ n og n kon
stanter og i0 den strøm som gaar i anodekredsen i
hviletilstanden.
Indføres det ovenfor fundne uttryk for v faas:
i— iQ -j- m a sin {Pt q) im b cos [(/* —p\ t -}- q]
— \mb cos [(P-\-p) i-f- q] -{-«a2 sin2 {Pt-fq)
+ lb2n cos2 [(.P~p) t+ q] -\-\b2n cos2 [{P+p) t-\- q] i. Den forstyrrelse som undertrykkelsen av begge
sidebaand foraarsaker blir meget mindre. Der vil
vistnok paa mottagersiden maatte benyttes en lokal
oscillator men den generende indflydelse en eventuel
avvikelse i dennes frekvens har fra senderens bære
bølge er ikke værre end at talen er fuldt brukbar.
I tilfælde der optrær en differense mellem bærebølgen
paa sender og mottager paa f. eks. 50 vil dette ytre
sig som et konstant tillæg til talefrekvensen.. Musik
overføring ved dette system er umulig med en saadan
forskjel i frekvens.
De led som indeholder bare funktionen av P altsaa
høifrekvensen eller P—-p eller P -j-p kan man sløife
da de ikke paavirker telefonen. Det samme gjælder
den konstante strøm iQ. Leddene som indeholder
produktet av funktionerne Pog p kan opløses. Man
faar:
2. Det bølgelængdebaand som optas av en telefon
förbindelse reduseres til det halve. Antal mulige
samtidige kommunikationer paa denne distanse vil
med andre ord fordobles. Da der i henhold til hvad
der blev anført i en artikel i bladet for en tid siden
kun er plads til tre samtidige dobbelte telefonförbin
delser over Atlanterhavet, enda alle telegrafstationer
paa samme distanse tier stille, er det klart at den
fordel som opnaas ved undertrykkelsen av et sidebaand
er av den største betydning.
I henhold til kjendte sætninger fra trigonometrien
kan uttrykket omformes og ved paany at bortkaste
led med høi frekvens som i henhold til det ovenfor
nævnte ikke paavirker telefonen faaes:
En med frekvens som den der modulerer senderen
og en anden med den dobbelte frekvens. Sidst
nævnte vil, hvis den er sterk nok forandre klang
farven. Samtidig sees det at, jo kraftigere moduleringen
er desto sterkere vil denne overtone bli. Dens ampli-
3- Endvidere muliggjør systemet en meget skarp
avstemning. Ved ordinære radiomottager-apparater
for telefoni er man förhindret fra at gjøre avstem
ningen skarpere end at begge sidebaand slipper
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
