Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 29. mars 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefoni
(Ved overingeniør jYi. X. Kristiansen-)
Et nyt kanalsystem for underjordiske
kabler.
mulig mot forstyrrende frekvenser.
glas-metal ødelegges.
Som fortsettelse av de ovenfor nævnte prøver
den som sidst blev benyttet nemlig 5260 meter.
No. 9, 1924 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
igjennem. Apparatet maa følgelig kunne motta like
godt frekvenser fra P -j- p til P— p. Naar man
erindrer at der for at faa en brukbar taleoverføring
maa regnes med at p ligger mellem grenserne 260 og
2.000, ja for at opnaa rigtig god kyalitet maa man
regne med baandet 50 til 4000 er det klart at man
ikke kan arbeide saa uforstyrret som naar kun den øvre
eller nedre grænse er tilstede. Et eksempel vil klargjøre
dette. Sæt at der skal anvendes en bølgelængde paa
For telefonkabler i gaterne i de større byer har
der her i landet som regel været benyttet cementblok
ker med et større eller mindre antal huller efter Hult
mans system — eller efter det svenske Almänna Tele
fonaktiebolags system.
Hvis frekvensbaandet for talen sættes til 200 til 2 000
vil det frekvensomraade som mottageren maa kunne
længderne 13636 til 16667 meter. Med kun et
sidebaand blir det bare bølgelængdebaandet 15 000
til 16 667 som den behøver at motta. Forstyrrelser
I Kristiania er hittil benyttet kanaler efter Hult
manssystemet, der karakteriseres ved rektangulære
blokker hvilende paa «skamler» av beton og forsterket
med indlægning av jernstenger paa de vertikale si
der og paa oversiden. I Bergen er for telefonkablerne
anvendt runde blokker med paastøpte muffer for sam
menføining til en blokstreng. Begge systemer er gode
og helt tilfredsstillende for øiemedet, naar de forøvrig
er rigtig utført og lagt. Omkostningerne synes at
stille sig høiest for Hultmans-blokkerne.
fra andre stationer vil derfor kunne væsentlig reduseres.
Realisationen i praksis av en saadan radio telefoni
anordning er imidlertid ikke altid fuldt saa enkel som
det efter det forutgaaende kan synes. Man benyttet
ved de nævnte forsøk en sendeanordning som gjorde
bruk av flere hjelpe-høifrekvenssendere hvis opgave
det var at lette undertrykkelsen av det ene sidebaand
ved at fjerne baandene saa meget fra hverandre som
mulig og derved lette konstruktionen av de nødvendige
filterkredse. Endvidere var der ogsaa paa mottager
siden anvendt hjelpefrekvenser for derved end yder
ligere at utnytte systemets selektivitet. Det indkom
mende bølgebaand gjordes bredere og derved lettedes
adgangen til at bygge filtre som for det første var
mest mulig uavhængig av en liten forandring av sen
derens bærebølge og desuten var saa effektive som
Elektricitetsverkerne har i flere tilfælder anvendt
impregnerte «fiberrør» indstøpt i beton med eller uten
armering. Disse fiberkanaler vil vistnok, naar de er
tilstrækkelig solid og omhyggelig utført, ha flere for
deler sammenlignet med cementkanalerne. For det før
ste fordi rørene er glattere indvendig, saa kablerne
ikke «ripe.3 op» eller tar skade ved ind- respektive
Den rørsender som benyttedes i Amerika anvendte
de moderne rør med vandavkjølt anode. Fremstil
lingen av tilstærkkelig store rør stod man længe fast
overfor fordi man ikke hadde fundet et middel til at
forbinde metal og glas tilstærkkelig godt og derved
muliggjøre tilførsel av kjølemidler til anoden, samtidig
som glas vanskelig kan taale det elektronbombardement
som maa forekomme i et kraftig rør. De nye rørs
anode utgjør en del av rørets veg og er samtidig
vandavkjølet. Ved den forbindelse glas-metal som
her anvendes er metallet gjort saa tyndt at seiv en
avkjøling ned til temperaturen for flytende luft efter
fulgt av en ophetning til smeltepunktet for glas ikke
vil bevirke at glasset sprenges eller at forbindelsen
foregaar der nu maalinger av den signalstyrke som
faaes paa mottageren i England til forskjellige tider
av døgnet sammenlignet med de atmosfæriske for
styrrelser. Endvidere kan bemerkes at man ved for
nyet prøve akter at anvende en længere bølge end
ta imot paa være fra 22000 til 18000 eller bølge-
15000 meter som svarer til en frekvens paa
Fig. I.
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
