Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 12. april 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tarifspørsmaalet
Omkring
Av driftsingeniøren ved Haugesunds Elektricitetsverk.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No 10
funktion. Samtidig slutter relæet ogsaa en strømkreds
over sin egen vikling. Til yderligere sikkerhet sluttes
der over alarmkontakten ogsaa en strøm gjennem
relæet R r ’
DK, Tx og T2 betegner her det samme som
ovenfor. Gjennem disse kontakter og relæet R gaar
der normalt en hvilestrøm; brytes denne strømkreds
ved en av kontaktene eller paa ledningsanlægget,
blir relæet R strømløs hvorved ankeret falder tilbake
og slutter en strøm over alarmklokken K, Klokken
vil ringe vedvarende indtil bryteren A slaaes over.
Skal anlægget atter sættes i drift, nedtrykkes tryk
knappen T3 samtidig med at bryteren A slaaes paa.
Relæet R vilde ellers ikke faa strøm til at løfte sit
anker. Relæet blir som det foregaaende indebygget
i en laasbar kasse der faar et utseende som den i
fig. 16 illustrerte.
Ved brud eller kortslutning paa ledningsanlægget
vil det ikke kunde undgaas at enten relæ R 2 eller
relæ R 1 hendholdsvis mister sin strøm eller blir til
trukket, hvorved alarmklokken straks henleder op
merksomheten paa at der en noget iveien. Anlægget
kan sættes ut av funktion ved bryteren A.
Begge relæer og bryteren A er her indebygget i
en fælles kasse av utførelse som vist i fig. 16.
Hvilestrømkredsen løper normalt fra batteriets -|-pol
gjennem det lavohmede relæ R x , gjennem under
kontaktene paa kontakten DK, og T2 , gjennem
det høiohmede relæ R 2 gjennem overkontaktene og
midtkontaktene paa kontaktene DK, og T2 og til
batteriets -*- pol. Relæet R x har ikke ampérevindinger
nok til at tiltrække, men det har R2 , dette vil der
for normalt, staa tiltrukket. Trær en av kontaktene
i funktion, brytes hvilestrømkredsen hvorved relæ R 2 ’s
anker falder tilbake og slutter en strømkreds over
relæet R 5 , der tiltrækker og sætter alarmklokken K i
Det fordres ofte at tyverialarmsystemer i store
banker skal kunne melde indbrud ogsaa direkte til
politistationen paa samme maale som brandalarm
anlæggene til brandstationen. Der er intet til hinder
for at tilpasse de ovenfor beskrevne anlæg for saa
danne og eventuelt andre specielle funktioner.
De apparater som er benyttet ved de brandalarm
anlæg og tyverialarmanlæg som der ved nærværende
er git en beskrivelse av, er helt igjennern av norsk
fabrikat og er fremstillet av A/S Elektrisk Bureau.
1 et par artikler i »Elektroteknrsk Tidsskrift« for
r923 nr. 32 og 34 har ingeniør Haukaas Malde fore
tat en sammenligning mellem forholdene ved anven
delse av maalertarif kontra fastpristarif ved salg av elek
trisk energi til husholdningsbruk.
ved ingeniør Haukaas Maldes artikler kan bibringes
et feilagtig indtryk av de to tarifformers virkemaate,
har jeg, saaraegetmere som den foretatte sammenlig
ning er utført paa haltende basis med et derav for
vippetariffen følgende ugunstig resultat, forsøkt at
foreta denne sammenligning ut fra lik basis og er det
efterfølgende resultat herav.
Forfatteren kommer ved denne sammenligning til
det resultat, at fastpristariffen, paa grund av den lange
brukstid, den høie samtidighetsfaktor og sløsning av
energi med videre som denne tarif medfører, er
maalertarififen underlegen. Samrnenligningen har for
fatteren foretat mellem endel driftsresultater fra Stav
anger elektricitetsverk som væsentlig anvender maa
lertarif og Haugesunds elektricitetsverk, som er en
typisk repræsentant for fastpristarifen.
Samrnenligningen har jeg foretat for aaret r 922/23
og har jeg hertil tillatt mig at anvende Stavanger
elektricitetsverks aarsberetning for dette aar.
For først at bringe paa det rene om disse to
verker overbodet kunde anvendes til en brukbar sam
menligning mellem de to tariffbrmers virkemaate, op
stillet jeg tabel I, hvorav man vil se installationsværdien
i kilowatt ved de to verker for de forskjellige for
bruksapparater og disses procentdel av den hele in
stallationsværdi.
Da tariferne, som er av en saa avgjørende be
tydning for et elektricitetsverks trivsel, meget sjelden
sees diskuteret i fagpressen, og man efter min mening
Fig- 15-
Fig. 1 5 viser skematisk sammensætning av et kom
binert hvilestrøms- og arbeidstrømsanlæg.
Fig. 16.
76
\°" T, Tl
f> K _J -W
Wb ’
L=Li|i|i|i}1 J
\ Hi yfluflnHMHlM^^fl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
