Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 30. april 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T(adio
(Ved avdelingsingeniør Ji. JYI. Birkeland.)
Radiotelefoni mellem skib og land.
R. H.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1924
kul- og oljeleier i Amerika. Baneselskapcrne eier saa
ledes sine egne gruter og oljekildcr. Desuten er der
litet av vandkraft i den midtre og østlige del av Ame
rika, hvor trafikken er sterkest. 25 procent av kul
produktionen i Amerika medgaar til drift av jernba
nerne. Vedlikeholdsomkostningerne utgjorde ved elek
trisk drift gjennemgaaende høist 50 procent av hvad
de var ved dampdrift. Verkstedsspørsmaalet spillet
en vigtig rolle. I 1921 kjørtes omtrent like mange lo
komotiv-mil med veksel- og med likestrøm.
Den første anvendelse som radiotelegrafen fik var
i kommunikationen mellem skib og land eller mellem
skib indbyrdes, og da specielt i tilfælder av fare om
bord. Det laa jo snublende nær at tænke sig en lig
nende anvendelse av radiotelefonen, men skjønt det nu
er flere aar siden radiotelefonen blev saa teknisk til
fredsstillende at den kunde tas i praktisk bruk, er det
endnu kun ombord i krigsskib og ellers i undtagelses
tilfælder, at man har installert radiotelefonstationer
for kommunikation med land.
Ved Virginiabanen der nu elektrificeres for en
faset vekselstrøm, er de elektriske lokomotiver garan
tert at kunne trække tog paa 12,000 ton. Ved lokomo
tiver for store og tunge gods- og passagertog antas i
Amerika utviklingen at bli den at anvende enfaset
vekselstrøm, der paa lokomotivet omformes til trefase
strøm.
Pønsylvania Railroad anvender enfaset vekselstrøm
uten nogen omformning hverken til trefasestrøm eller
til likestrøm. Periodetallet ved banedrift i Amerika
er overalt 25 pr. sekund. Dette hænger sammen med
at amerikanerne ved siden av 60 perioders vekselstrøm
ogsaa i stor utstrækning anvender vekselstrøm med 25
perioder pr. sekund ved den almindelige elektricitets
fordeling. 25 perioder ansaaes at være for liøit for
banedrift.
Der arteides selvfølgelig med spørsmaalet, men de
mange vanskeligheter som denne anvendelse av radioen
indebærer har fremdeles hindret dens fulde praktiske
utnyttelse.
En komplet radiotelefonforbindelse av denne art
maa naturligen være saadan anordnet, at en passa
ger ombord i et fartøi maa kunne kræve at komme i
forbindelse med en abonnent ved et almindelig telefon
atennentnet. Dog bør jo ikke avstanden mellem ski
tet og den kystradiotelefonstation som skal formidle
korrespondancen være for lang. Likeledes maa abon
nenten kunne «ringe op» en passager paa et skib in
denfor rækkevidden, naar dette er utstyrt med de for
nødne apparater. Samtalen maa kunne foregaa om
ikke helt uten enhver forstyrrelse, saa dog paa en
saadan maate, at de minimumskrav som ellers stilles
til en brukbar rikstelefonforbindelse ogsaa her opfyl
des. De korresponderende maa «kunne falde hinan
den i talen», d. v. s. den ene maa kunne høre om den
anden avbryter hans tale. Omkobling fra tale- til
lyttestilling er ikke praktisk brukbart, naar samtalen
skal kunne foregaa fra et almindelig telefonabonnent
apparat.
Chicago Milwaukee-banen bruker som tekjendt
3000 volt likestrøm for drift av sin 1000 km. elektri
serte strækning, hvorav 700 km. sammenhængende. Av
standen mellem understationerne er her ca. 50 km.
Til sammenligning kan nævnes, at ved jernbanen mel
lem Stockholm og Gøteborg, som nu elektriseres med
enfaset vekselstrøm, blir avstanden mellem understa
tionerne 120 km. Amerikanerne har ikke truffet no
gct bestemt valg om hvilket strømsystem som bør an
vendes. Konkurranceforhold og finansielle hensyn har
vistnok stor indflydelse herpaa.
Regenerering kan ske like godt med like- som med
enfasdStrøm. Den synes ikke at spille nogen vigtig
rolle for tilbakevinding av energi, livorimot den ved
regeneringen mihdskede slitage paa bremseklodser og
hjulringer er en faktor av største tetydning. Tænker man sig det tilfælde, at en passager P
ombord i dampskitet D ønsker forbindelse med abon
nent A i byen B, saa kan forbindelsen tænkes etablert
paa følgende maate: Radiotelegrafisten ombord i D
anroper nærmeste kystradiotelefonstation og anmoder
denne om over landlinjen at faa tak i A. Anropet og
denne korrespondance kan hensigtsmæssig ske pr. ra
cliotelegTaf. Er forbindelsen istandbragt og P taler,
saa vil hans tale efter at være behørig forsterket «mo
dulere» skitets avsender. De modulerte bølger mottas
paa kystradiostationens mottager, men maa her efter
at være likerettet og omformct til talefrekvens paany
forsterkes før de sendes ut paa linjen og kan da op
fattes av A. Naar nu A skal tale maa talestrømmen
pr. linje overføres til kystradiostationen, hvor den for
sterkes førend den bringes til at modulere radiosen
deren og derefter som elektromagnetiske bølger over
føres til skitet. Her maa de igjen likerettes og for
sterkes. For nu at muliggjøre et duplekssystem, hvor
altsaa tale fra begge de korresponderende skal kunne
passere uten indbyrdes forstyrreise, maa mottagning
Paa grundlag av de indtryk kommissionen fik i
Amerika har den som konklussion uttalt, at der ikke
er grund til at fravige det valgte strømsystem en
faset vekselstrøm et resultat der saaledes er over
ensstemmende med det resultat hvortil Norsk Ingeniør
forenings jernbanekomité er kommet.
Det causerimæssig formede foredrag blev fremført
])aa en udmerket inaate og vakte gjentagnc gange för
samlingens bifald.
Efter foredraget utspandt der sig en livlig dis
kussion, hvori deltok, foruten foredragsholderen, her
rerne direktør Worm-Lund, professor Jacobsen, over
ingeniørerne Haga og Collett Holst, direktørene Brunn
og Eivind Hanssen.
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
