Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 30. april 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1924, No. 12
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
maa ogsaa erindres at atmosfæren direkte er aarsak
i forstyrrelser som kan virke yderst generende og endog
nmuliggjøre korrespondance. For at svække indfly
delsen av disse forstyrrelser og forstyrrelser fra nær
liggende gniststationer kan det ogsaa være paakræyet
at forandre den forsterkning som tale til eller fra land
maa underkastes.
og -sending anordnes saadan. at de ikke gjensidig ge
nerer hinanden. Dette opnaaes lettest ved at anvende
forskjellig bølgclængde for sending og mottagning. I
praksis indretter man sig gjerne slik, at ved landsta
tionen anbringes sender og mottager tilstrækkelig langt
fra hinanden, saa man undgaar at sendebølgen, som
ikke bør avvike for meget fra mottagerbølgen generer
mottagningen. Ombord er dette ugjørlig. Her benyt
tes ofte samme antenne baade for sending og mottag
ning; men da den sendeenergi som skibet behøver at
tenytte paa grund av det større krav man kan stille
til mottagerapparaterne iland er relativt liten, kan
man ved differentialkoblinger og sperrekredse hindre
at sendeenergien kommer ind i mottageren i altfor
stor grad.
Det kan i denne forbindelse nævnes at forholdet
mellem energi som utsendes fra sendeantennen og som
mottas paa mottagerantennen kan sættes til 1010. Det
er derfor nødvendig ved forsøk at bringe paa det rene
mellem hvilke grænser reguleringsorganerne for for
sterkerne maa ligge for at talestyrken skal kunne til
passes efter de i praksis forekommende forhold. Det
er endvidere nødvendig at reguleringen kan foregaa
meget enkelt og hurtig, da overgangen fra en station
til en anden skal kunne ske uten for meget tidstap.
Ved overgangen fra radio til linjcforbindel.se maa
der træffes et saadant arrangement at ikke radiomot
tageren kan virke tilbake paa senderen. Dette sker
ved at benytte et Wheatsone brosystem svarende til det
som anvendes ved almindelige toveis telefonoverdrag.
En kunstig linje maa derfor tilveiebringes som i sine
elektriske egenskaper tilsvarer den virkelige.
Der er i den anledning utført meget omfattende
forsøk. Eksempelvis kan anføres at for talen fra at
skib som passerte forbi en kyststation, saaledes at av
standen var fra ca. 10 miles til ca. 100 miles maatte
forsberkningen økes til det 15 ä 20-dobbelte for at bort
eliminere energitapet paa grund av avstanden. Va
riationerne foregik av og til saa hurtig at forandring
maatte foretas hver halve time.
Som sondere vil naturligen rørsendere komme til
anvendelse. Saafremt der skal benyttes forholdsvis
korte bølger er det av den største betydning at sikre
sig at variationer i antennens egensvingning ikke faar
for stor iddflydeise paa den utsendte bølgelængde el
ler paa den utsendte energimængde. Den første van
skelighet har man overvundet ialfald delvis ved ikke
at anbringe det svingningerne frembringende rør di
rekte i forbindelse med antennen, men anordne det
saadan at svingningerne paavirker forsterkerrør som
overfører energien til antennen, helst i flere trin. Den
tale som skal modulere svingningerne forsterkes i en
saadan grad, at den hvad energi angaar blir av samme
størrelsesordning som den høifrekvensenergii som paa
trykkes antennen (modulatorrør og de størstp forster
kerrør i senderen er av samme størrelse og i samme
antal).
Endnu vanskeligere blir forholdene paa længere
avstande, hvor nateffeiden spiller en særdeles stor rolle.
En økonomisk og effektiv drift av saadanne kyst
stationer vil saafremt der er nogen større trafik des
uten nødvendiggjøre at én og samme sendestation kan
korrespondere med flere skib paa én gang. Dette pro
blem kan ogsaa løses paa en nogenlunde tilfredsstil
lende maate, særlig hvis der ikke skal korresponderes
over for store avstande og følgelig meget store energi
méengder maa anvendes i sendeantennerne.
Hvis talen skal overføres over lange landlinjer vil
vanskeligheterne øke Id. a. fordi der kræves yderligere
forsterkning, og tåpene i de forskjellige led av for
bindelsen maa reduceres for at undgaa altfor megen
forvrængning av talen og hindre generende forstyrrel
se fra at nmuliggjøre korrespondance.
Det er klart at vanskeligheterne i en saadan radio
telefonforbindelse først og fremst ligger i selve radio
overføringen,, men ogsaa i forsterkeranordningerne i
land, som tjener til forsterkning av talen som skal
overføres pr. radio eller av talen som kommer pr. ra
dio. Specielt blir disse overdrag vanskelig at anordne
og anvende i praksis, fordi de skal tilpasses efter til
dels meget skiftende forholde. De fra skib indkom
mende signaler vil ofte være av meget forskjellig styr
ke. Aarsakerne hertil er mange. Saaledes har mange
skib sendestationer av forskjellig styrke, likesom av
standen skib til kyststation er forskjellig. Skibets be
liggenhet i forhold til land spiller en ikke uvæsentlig
rolle med hensyn til signalstyrken. Atmosfærcns til
stand og tiden paa døgnet og aarstidcn spiller en væ
sentlig rolle for energioverføringen mellem skib og
land og omvendt. Overfor en og samme alxmnent paa
land maa der altsaa anvendes forskjellig forsterkning
under diss© varierende cwnstændigheter for at faa sam
me talestyrke frem. Den kunstige linje maa endvidere
ændres eftersom der kobles ind forskjellige landlinjer,
likesom den fra abonnenten A kommende tale maa for
sterkes ombord, hvis svækningen pr. radio tiltar. Det
Der er imidlertid under forsøk ført samtaler mel
lem skib paa østsiden og skib paa vestsiden av Ame
rika, samtaler som er blit formidlet over landlinjex
tvers over det amerikanske kontinent.
Det bør endvidere anføres at det vil være ønske
lig for en rationel idnyttelse av radiokommunikatio
nen særlig ombord paa større skib at der kan telegra
feres pr. radio, samtidig som der telefoneres. Gan
ske vellykkede forsøk i denne retning har været utført.
Ovenfor er intet nævnt om de praktiske vanske
ligheter som vil ligge i form av tidstap, arbeide med
at faa tak i de korresponderende og holde forbindel
sen med skib til der er skaffet forbindelse med abon
nenten i land o.s.v. Her ligger selvfølgelig ogsaa en
række praktiske vanskeligheter som imidlertid kun læn
gere bruk vil kunne anvise botemidler mot, men som
paa den anden side ikke er teknisk uoverkommelige,
omend de kan repræsentere mangler av stor betydning
for den økonomiske drift.
I det forangaaende er set bort fra de tilflæder,
hvor amvendeisen av telefoni kun har til hensigt at
overflødiggjøre telegrafkyndig betjening. Her lægges
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
