Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 28. mai 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefoni.
T{adio (Ved overingeniør JYi. X. Kristiansen.)
(Ved avdelingsingeniør jd. JYi. £lirl(e/and.J
Anvendelse av „direktive‘* antenner i radio.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 14
Anvendelse av ,,kobberklædtu gummiisolert
ledning i lokalanlæggene.
Som bekjendt utstraaler de i praksis hyppigst an
vendte antennetyper den elektromagnetiske energi prak
tisk talt i samme grad 1 alle retninger. En undtagelse
herfrå er — til en viss grad — enkelte former av di
rektive antenner, som f. eks. de som benyttes ved nogen
transatlantiske radiostationer, bl. a. Stavanger radio.
Her utstraales ialfald energien fortrinsvis i én ret
ning, men ogsaa i de andre retninger utsendes elektro
magnetiske bølger repræsenterende temmelig store ener
giinængdcr.
Ved de amerikanske telefonselskaper har det i læn
gere tid været standard praksis at anvende isolert dob
beltlødning fra kabelboksen til abonnentens husvæg i
saadanne strøk, hvor indføring av kabel —- luft- eller
underjordisk — ikke var økonomisk berettiget. Tid
ligere anvendtes en lignende gummi-isolert ledning
som den her i landet benyttede «tjærekabel», men da
denne p. gr. av liten brudfasthet ikke godt kan hænge
i frit spænd, inaatte man anbringe dem paa særskilt
bæreline av staaltraad o. 1. ved hjælp av specielle bære
!•inger. Men da dette blev en temmelig tungvindt og
kostbar konstruktion, saa man sig pm efter en isolert
traad som kunde hænge i længere spænd og bl. a. taale
snebelastning o. 1. En saadan traad blev omsider
frcmstillct av kabelfabrikerne under navn av «Copper
clad drop wire». Ledningeh bestaar av en staaltraad
med kobberovertræk, altsaa noget i likhet med den tid
ligare benyttede og nu forlængst opgivne «bimetal
traad». Denne nye traad, der p. gr. av en ny særegen
fre.mstillingsmaate ikke er liehcftet med dc mangler
som bimetaltraaden var befængt med, isoleres med en
holdbar og vcirliestandig gummiisolation og impregnert
tevllding — vistnok av lignende art som vor alminde
lige «tjærekabel» eller «Neptunit» — og synes at ha
vist sig meget holdbar ogsaa under klimatiske forhold
som motsvarer Norges.
I mange, tilfælder er det ønskelig at utstraalingen
skal ske like godt til alle kanter, saaledes f. eks. ved
almindelig radiobroadeasting, og naar skibe i havsnød
skal tilkalde assistance. Anderlodes er forholdet, hvis
det gjældor at opretholde radioförbindelse mellem to
faste punkter. I dette tilfælde vil en utstraaling i alle
kompassets retninger repræsentere energitap og ikke
mindst forstyrrelse av andre stationer. En anden an
vendelse for direktiv radio har man endvidere der hvor
mian vil anvende de elektromagnetiske bølger til ret
nångsbestemmelse (radiokompas, radiofyr m, v.).
Allerede for mange aar siden har f. eks. mænd som
Marconi og Braun m. fl. arbeidet med problemet om
at sende bølgerne ut i kun en retning eller ialfald un
der en forholdsvis begrænset vinkel.
Resultaterne blev imidlertid ikke saa tilfredsstillen
de at de anordningen de benyttet fandt nævneværdig
praktisk anvendelse.
I de senere aar er tehovet for radiokommunika
tion øket saa enormt at problemet er gjenoptat til fort
sat bearbeidelse, samtidig som verdenskrigen aapnet øi
nene for fordelene ved direktiv radio, bl. a. for til en
viss grad at holde korrespondancen hemmelig. Ogsaa
behovet for paalidelige og enkle radiopeileindretninger
har bevirket at spørsmaalet nu studeres med fornyet
interesse, og paa grund av det mere indgaaende kjend
skap til radio man nu har, er de hittil opnaadde re
sultater meget lovende, specielt fordi man har lamnet
anvende meget korte bølger sammenlignet med hvad
Marconi og Braun benyttet i sine oprindelige forsøk’.
Det er indlysende at ved anvendelsen av en saadan
traad for «spredningen» fra kabelboksen til abonnen
tens hus, kan man i mange tilfælder undgaa opsæt
ning av stolper, bugning eller kvistning av trær og
lignende foranstaltninger, der særlig i aapent bebyg
gede strøk, villastrøk o. 1. altid er forbundet med van
skeligheter. Vidcre er indføringslinjen naar den er
utført paa en solid og omhyggelig maate med saadan
traad mindre utsat for feil end blanko traade, likesom
isolationen er bedre. Traaden kan anbringes paa snel
ler paa stolper, trær, husvægger o.s.v., og man kan
paa denne maate «kroke» sig frem, saa anlåegget blir
billig — uten at skjæmmc huset eller omgiveliserne.
Ved Kristiania Telefonanlæg blev der til de fleste
abonnenter i Grefsenstrøket forsøksvis anvendt saadan
traad, og tiltrods for at spændlængden p. gr. av for
skjellige omstsøndigbeter gjennerogaaende er for stor
har man hittil kun gjort gode erfaringer med traaden
og metoden. Spændlængden bør ikke overstige 45 me
ter. Selvfølgelig er traadens, d. v. s. gummiisolatio
nens og omspindingens varighet av avgjørende betyd
ning for den endelige bedømmelse av saken. Ameri
kanske telefonselskaper regner i sine amortisationshe
regninger for almindelig «tjærckabel» med en levetid av
5% til 6 aar (A. T. & T. Co,’s chefingeniør 6 aar) og
med en amortisation av 15,4 til 20 % (A. T. & T. Co.’s
chefingeniør 16,6 %). Det cr at bemerke, at ved denne
Der eksisterer flere principielt forskjellige meto
der til utstraaling av elektromagnetiske bølger i for
trinsvis én retning. Eksempler paa to typer har man
i rammeantennen og reflektorantennen. Førstnævnte
type anvendes litet som sender, da dens utstraalings
evne er meget liten. Derimot virker reflektorantennen
meget tilfredsstillende. Den bestaar i princippet av
en vertikal sendeantenne som er anbragt i brændpunk
tet for et parabolsk «speil», som repræsenteres av verti
kale antenner avstemt til den bølgelængde som skal
bdnyttes. Utstraalingen fra sendeantennen vil da ske
langs næsten parallelle linjer, og vinkelen for den
straalebundt som utsendes er desto mindre jo længere
parabelgrenene er. (Forts.)
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
