Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 16. juni 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IA.aV Pr r
E =—
r
—
hjs Ve
Av uttrykket for Pr sees at —=
Å 26
1 2
Formelen kan skrives Pr =Rro? hvor Rr = 790 -p
kaldes straalingsmotstanden.
/ 2
pr= >jqo — a2 , hvor /er den totale længde av
Å~
„ 5 Åoyp1
E = 36,7 • 10 5 .
r°
= (0,0015 r)2
4
lS,*6A0Vfl
E ~ Xr e n
12 0 7thsIs r
E = Jr 5vf Indføres dette i formelen for E faaes;
Her betegner
E mikrovolt pr. meter i mottagerantennen,
Å bølgelængde i kilometer,
For denne værdi av Å faar man:
3
W
e a k
hvor a er en faktor som kan sættes til
No. 17. 1924 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
egensvingning Å Q . Betegner P± den totale energi,
R1 den totale motstand og Rr straalingsmotstanden,
Rr
saa har man Pr =P1 —- som under de nævnte for
utsætninger gir Pr =ö,sPl . Efter det tidligere ut-
/ 2
tryk for Rr er den proportional med og man kan
Å
da med støtte av erfaring sætte
etableres en under alle ritnelige atmosfæriske forhold
sikker forbindelse, maa man regne med et saa stort
overskud at de i praksis optrædende variationer ialfald
som regel ikke svækker mere end mottageren taaler,
d. v. s. man maa i almindelighet arbeide med meget
mere energi end der gjennemsnitlig kræves.
I det følgende skal det forsøkes at gi en oversigt
over en metode som kan benyttes til forutberegning
av sendeenergi m. v. for den distance der skal kor
responderes over.
Som utgangspunkt maa man ta den teoretisk
empiriske formel som er utarbeidet av Austin og
Cohen: for bølgelængder lik eller over 1,5 gange den natur
lige.
hs den effektive høide av sendeantennen i meter,
Is strømmen i sendeantennen i ampére,
For en given distance vil derfor Å ha en gunstigste
værdi som let findes at være:
r avstand mellem sender og mottager i kilometer,
e grundtallet i det naturlige logaritmesystem.
For en Hertz’ oscillator har man vist at den energi
i watt som den utstraaler er;
oscillatoren, Å bølgelængden og a er effektivværdien
av strømmen.
Foruten distancen förekommer der kun to faktorer
nemlig antennens egenbølge og antenneenergien.
Men det maa erindres at man har forutsat den gun
stigste bølgelængde X= | — r j anvendt.
I Austin-Cohens formel er det forulsat at telegra
feringen foregaar over sjø. Hvis der er flat land eller
kupert terræng vil selvfølgelig E reduceres. Man har
endnu ikke sikre værdier, men det antas at i praksis
vil man kunne opnaa tilfredsstillende resultater ved at
multiplicere værdien for E med uttrykket
Overføres dette paa en antenne med stor topkapa
citet, og tar man hensyn til at den effektive høide ofte
kan sættes til 1/1,86 av / eller l— 1,8 6 hs samt at
en almindelig antenne har en tilnærmet sinusformet
strømfordeling langs antennen, mens man i en Hertz’
oscillator forutsætter saa stor kapacitet at strømmen er
den samme overalt, kan man sætte a1 ——I* , og
2
for flatt land . . . 0,02
for kupert terræng 0,1
for fjeldterræng . .0,24
Å er raedtat i formelen, da erfaring viser at terrængets
indflydelse tiltar naar bølgelængden avtar.
Indføres dette uttryk i Austin-Cohens formel faaes:
Hvor stor værdi man maa kræve av E for at
opnaa tilfredsstillende resultater avhænger meget av
de mottagerapparater som has til disposition.
Herav sees at mikrovolt pr. meter i mottager
antennen avtar med avtagende bølgelængde og økende
distance.
Ombord i koffardiskibe vil man i almindelighet
kræve ca. 150 mikrovolt pr. meter, mens faste land
stationer kan klare sig med meget mindre f. eks.
omkring 50 mikrovolt pr. meter.
Den i sendeantennen utviklede energi kan deles i to
dele. Den ene del som utstraales og den anden del som
gaar tapt (varmeutvikling i jordledning, hvirvelstrømme
etc.). Naar jordforbindelsen er særdeles god vil man i
almindelighet kunne faa halve energien utstraalt naar
den anvendte bølgelængde Å er ca. 1,5 gange antennens
Ved en senere anledning vil der bli git en del
eksem pler paa anvendelsen av de her gitte formler.
faar da
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
