Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 16. juni 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Grassdal.
Slukning av brand i oljebryter- og
høispændtrum.
T(adio
(Ved avdelingsingeniør jff. Jfl. V>irl{eland.)
Om rækkevidde i radiotelegrafi.
1924, No. 17
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ved et fastprisverk, vil efter ovenstaaende altid et fast
prisverk faa høiere maksimalbelastning og produktion
end et maalerverk under ellers like forhold.
Stavanger by hadde pr. 30/6—23 en installasjons
værdi paa 1050 watt pr. indbygger, mens Haugesund
samtidig hadde omtrent 370 watt pr. indbygger. For
at faa et begrep om hvordan samtidighetsfaktoren vil
forandre sig med stigende installasjon pr. indbygger
for et fastprisverk, har jeg (av E’verkernes statistik)
sammenlignet med et fastprisverk med høi vippepris
og 680 watt pr. indbygger, og et med lav vippepris og
1060 watt pr. indbygger. Det førstnævnte viser sig
at ha en samtidighetsfaktor paa 0,65 og sidstnævnte en
samtidighetsfaktor paa 0,43. Den gang sidstnævnte verk
kun hadde en installasjon paa 265 watt pr. indbygger
var samtidighetsfaktoren 0,49, saa nedgången for et
og samme anlæg synes ikke at være saa stor med sti
gende installasjon.
Hvis et maalerverk med 17,000 kW., maks. belast
ning og 66 mill. kWt. produksjon pludselig gik over til
fastpristarif og satte denne saa lav, at indtægten pr.
forbruker blev den samme som før, uten at forbru
kerne blev tvunget til at gi avkald paa nogen av de
goder de tidligere hadde nydt av elektriciteten, saa
kunde man risikere at maksimalbelastningen paa kort
tid vilde stige til henimot 35,000 kW. og produksjonen
til 194 mill. kWt. i henhold til foranstaaende tabel.
Hvis man for det fiktive fastprisverk regner med
en samtidighetsfaktor av 0,45 og en brukstid av 5000
timer paa grund av den store installasjon og den lave
vippepris, saa vilde en overgang til vippetarif for
maalerverket øke maksimalbelastningen fra 17,000 til
27,000 kW. og kWt.-produksjonen fra 66 til 135 mill.
kWt. Og dog vilde man ikke faa en øres mere indtægt
end før. Dette er vel ogsaa grunden til at de fleste
fastprisverker maa regne med saa høie vippepriser,
for de vil ikke kunne klare sig økonomisk paa anden
maate.
Sidstnævnte verk har usedvanlig lav vippepris, d.
v. s. omtrent 10 å 20 °/0 lavere end gjennemsnitsprisen
i Stavanger. Det førstnævnte verk har derimot om
trent den dobbelte vippepris saavidt jeg kan se av sta
tistiken. Dette skulde tyde paa at samtidighetsfaktoren
ogsaa influeres av prisen og blir høierc jo høiere vippe-,
prisen er. Med andre ord: kundérne tar repressalier
overfor en altfor høi vippepris ved at tvinge samtidig
hetsfaktoren i høiden og dermed maksimalbelastningen.
Da saaledes samtidighetsfaktor og brukstid altid
maa forutsættes at være lavere ved et maalerverk end
Fra Kristiania Elektricitetsverk meddeles, at verket
gjennem assuranceselskaperne »Norden« og »Store
brand* har faat en ganske betydelig reduktion i assu
rancepræmien paa grund av installeringen av dette
brandslukningssystem, som saaledes byder elektricitets
verkerne betydelige fordele.
I tilslutning til vor tidligere artikel om dette emne
i vort nr. 5 av 15 de februar d. a. kan vi meddele,
at der den 24de mai blev foretat en ny prøve ved
Kristiania Elektricitetsverks dampstation i Rosenkrantz
gaten med brandslukningsanordningen Lux.
Da arrangementet er beskrevet i vor tidligere ar
tikel skulde det være unødvendig at gjenta denne, da
der ingen forandring var gjort i selve systemet. Dog
var batteriet utvidet noget saaledes at dette bestod av
3 avdelinger istedenfor tidligere 2, og fra den 3dje
avdeling ledet et rør til det største av de rum der
skulde beskyttes mot brandfare saaledes at man her
fik 3 utblaasningsrør. Fordelen ved dette arrangement
er at man kan indblaase kulsyren gjennem 3 rør
samtidig, og da naturligvis faa rummet mættet med
kulsyre paa saa meget kortere tid.
Naar en ny radioförbindelse skal istandbringes maa
man først ha rede paa hvordan sendestationen skal
være for at række den distance som er nødvendig,
d.v, s. at overføre til mottagerapparaterne den energi
som skal til for med fornøden sikkerhet at bringe
disse til at gjenta de tegn som avsenderen ønsker
overført. Der er saa mange faktorer som spiller ind
her at man endnu paa langt nær sitter inde med de
fornødne data til paa forhaand at kunne bestemme
styrken som senderen maa ha for akkurat al række
frem, altsaa uten at der i noget tilfælde brukes mere
energi end paakrævet, hvortil kommer at de med
bestemmende faktorer, speciell da forholdene i atmo
sfæren, er saa variable at den overførte energi som
maa til kan kræve en sendeenergi som ofte kan variere
flere hundre procent om ikke mere. Skal der nu
Tilstede ved prøven var repræsentanter for assu
rancekomiteen, assuranceselskaper, Norges Brandværn
forening m. fl.
Bokser med brændende sprit i flytende og fast
form blev placert paa forskjellige steder i rummet, og
i forskjellige høider, og gjennem vinduerne hadde man
anledning til at iagtta kulsyrens virkninger. Efter
der var git ordre til at paaslippe kulsyre, tok det
nøiagtig 6V2 minut til den sidste flamme var kvalt, og
der var da indblaast ca. 600 kg. kulsyre i rummet
hvis kubikindhold var 960 kbm.
Stavanger den 29de april 1924.
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
