Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ fo r »Norsk Elektroteknisk Fore n i n g«.
Utkommer 3 pange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm
Sidste side og annoncesider mol tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert pläds tillæg av 3 øre pr. mm. Ulenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm. — Ekspeditionen: Daas gt. 18. Telefon Frogner 42 268.
Normer for luftledninger. Av overingeniør J. C. Holst. — Sikringsarrangementer eller stolpesikkerhetsapparat. Av ingeniør C. C.
Bang. — Nyt forbedret fasevollmeer. — Radio; (Radiokringkasting. — Berigtigelse.) — Telefoni; (Kabel-fordeler.) — Elektri
citeten og brandfaren. — Bøker, kataloger etc.
Normer for luftledninger.
Indledende foredrag av overingeniør J. C. Holst i NE.F
. 12. nov. 1923.
hvilket ikke er noget exceptionell forekommende til
fælde, vilde den tredje ledning, hvis der kun er tre
saadanne, faa det tredobbelte av belastningen og
antagelig trækkes av saa at det hele falder overende
som et korthus. Ingen kan si at ikke ledningen var
i fuld overensstemmelse med forskrifternes ordlyd,
men likesaa sikkert er vel ingen i tvil om at den
var i strid med forskrifternes aand og hensigt.
At faa istand gode og brukbare normer er ingen
let opgave. Rent generelt set vil normer av denne
art ligge saaledes midt imellem betegnelsen forskrift
og gode raad at de let risikerer ikke at bli nogen
av delene. Forskriftsmessig set maa de omfatte alle
tilfælde og utførelsesformer mens de fra et veilednings
standpunkt kun behøver at omhandle de mest almin
delig forekommende forhold, idet man maa forutsætte
at specialforhold maa bli underkastet specialbehandling
av sakkyndig hold. Skal de gjøre fuld nytte som
supplement til forskrifterne, maa de være korte og
koncise og ikke overlate noget til den enkeltes private
skjøn, mens de som lærebok nærmest maa gaa i
motsat retning. Det vil derfor sikkert være mange
som finder at det foreliggende utkast ikke er fyldest
gjørende, idet man enten lægger hovedvegten paa den
ene eller den anden side av saken. Imidlertid haaber
jeg at alle vil finde at arbeidet som helhet vil bety
en forbedring fra de bestaaende forhold, hvor der nær
mest hersker kaos, og at det med de mulige for
bedringer som vi iaften kunde bli enige om vil være
det retteste at utgi normerne snarest mulig og saa
senere med erfaring fra virkningen i praksis gaar til
en videre bearbeidelse paa dette grundlag.
Et andet punkt hvor likeledes hittil forskrifterne
har overladt alt til den enkeltes forgodtbefindende er
forholdet mellem vindbelastning og snelast. De före
skriver størrelsen av den vindpaakjending som skal
tas i betragtning og den sne- og islast som der skal
regnes med, men siger intet om hvorvidt de altid
skal raedregnes samtidig eller kun hver for sig eller
i hvilke tilfælde de muligens kun skal medtas helt
eller delvis samtidig. At den foreskrevne sikkerhets
grad under saadanne forhold ikke er paa langt nær
tilstrækkelig uttømmende er selvsagt, og her er det
at en av normernes vigtigste opgaver maa ligge.
Det forannævnte eksempel med pendelmasterne
som rent bygningsteknisk set var fuldt forsvarlige og
i overensstemmelse med forskrifterne viser desuten
den store vanskelighet som det idethele er forbundet
med at faa eksakte og under alle forhold rammende
forskrifter og normer, idet man under utførelsen ogsaa
maa ha de rent driftstekniske muligheter for øie. Ved
andre arter av bygverker er som regel opgaverne av
rent statisk natur, mens man her samtidig maa ta de
i ethvert tilfælde forekommende muligheter for beska
digelser av elektrisk art med i betragtningen. Da
disse paa grund av de atmosfæriske overspændings
virkninger kun sjeldent kan anses helt förebygget,
maa man likeledes i beregningen gaa ut fra at sikker
hetsgraden ikke er tilstrækkelig til at forebygge brud
paa ledninger eller isolatorer og man maa derfor i
konstruktionerne ofte nøie sig med at ta sigte paa
en begrænsning av skadens omfang.
De av herrerne som ikke personlig har arbeidet
med ledningsbygning vil formentlig finde at min be
tegnelse av de nu herskende forhold som kaos maa
være overdreven — vi har dog vore forskrifter at
gaa efter. Det er ogsaa sandt nok at vi har forskrif
terne og at disse danner den nødvendige grundmur
for det hele, men uten vægger og tak er grundmuren
av liten nytte. Jeg skal belyse hvad jeg mener, med
et litet eksempel. Forskrifterne siger at jernmaster
skal bygges med 2Va dobbelt sikkerhet med en viss
belastning paa ledningerne. Tænker vi os nu en
kraftledning utført med pendlende bæremaster, saa
behøver denne for at faa den foreskrevne sikkerhet,
ikke utstyres med nogen topline, idet de strømførende
ledninger uten at den foreskrevne sikkerhet overskrides
kan opta vindpaakjendingen langs efter linjen. Hænder
nu et overslag saa at to av ledningerne brænder av,
Et andet forhold som man ved normernes avfattelse
maa ha for øie er at de belastningsgrundlag man
anvender sjelden har noget med de faktiske forhold
Indhold :
11111111111111111 1 11II1111111111111111 i 1111111 i 1111111111II1111
Ni 20.
Miiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiilliiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiliiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiilliiliiiliiiiiiiiiiiiiiii
KRISTIANIA 15. JULI 1924 37. AARG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
