Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlédning.
d) Ledningéfmes indbyrdes avstand.
umskabler. Taleren næret tvil om hvorvidt disse
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 20
at bestille, men for at faa et ensartet grundlag, er
man nødt til at supponere visse tilstande selvom man
vet at disse ikke vil indtræ. Forskrifterne har her
saaledes tydelig nok anvist retningslinjen, idet de
fastsætter en maksimal snelast ved — 2 5°C, noget
som formentlig er helt utænkelig, men allikevel har
sin berettigelse derved at det gir en eksakt basis for
beregningen og kontrollen av denne. I virkeligheten
vil de kritiske forhold altid dannes av en kombination
av forskjellige belastningsforhold som man ikke kan
opkonstruere sig, ikke mindst fordi vi her har med
meget elastiske bygverker at skaffe hvor en elastisk
utbøining seiv uten blivende formförändring vil avlaste
det hele og forrykke beregningsgrundlaget. En av de
almindeligste indvendinger mot de opstillede normer
har derfor som rimelig kan være netop bestaat i at
de opstillede beregningsgrundlag ikke har sin parallel
i de virkelige driftsforhold. Jeg indrømmer at indven
dingerne er naturlige, men kan efter grundig prøvelse
dog ikke finde at det allikevel kan være anderledes.
Vi kommer ellers bort i ligninger med ubegrænset
antal ubekjendte.
det naar forskrifterne utkom for at faa det i overens
stemmelse med disse. Imidlertid lot forskrifterne vente
paa sig i over 5 aar. Da disse utkom i 1920 var
der liten mening i at reorganisere den store forskrifts
komite hvorfor vi tok arbeidet op i Norsk Elektro
teknisk Komite med de samme to igjen som arbeids
utvalg supplert med direktør Heyerdahl som hadde sam
let adskillig materiale fra den tilsvarende normekomite
i Tyskland. Forslaget blev i april 1923 gjennemgaat
i Norsk Elektroteknisk Komite og en del forandringer
vedtat som her nu er medtat. Derefter blev det be-
handlet paa Norske Elektricitetsverkers Förenings aars
møte i Tønsberg i juni 1923 hvor likeledes endel
ændringer blev foretat og endel suppleringer antydet
som likeledes er befulgt. Det vi nu staar likeoverfor
er saaledes slutbehandlingen.
Omend normerne som foran antydet i sit væsen
sterkt nærmer sig til forskrifts form, og derfor er en
alvorlig nok affære, bør vi dog ikke være for ængste
lige for at gaa paa forslaget seiv om vi kunde ønske
enkelte ting bedre formulert. Normerne bør nemlig
stadig bli underkastet revision, gjerne hvert aar, for
til enhver tid at dra nytte av erfaringerne og følge
utviklingen.
Vore forskrifter gjælder for det bele land og maa
selvfølgelig ogsaa gjøre dette. Men dette virker alli
kevel i visse henseender uheldig. En ledning som
i østlandets lune distrikter beregnes for en vindpaa
kjending av 125 kg. pr. mm.2 er i denne henseende
overdimensionert, mens den samme linje anbragt paa
høifjeldet eller de mest veirhaarde steder paa Vest
landet ikke altid er sterk nok. I vort forslag til
forskrifter i sin tid foreslog vi derfor at vindbelast
ningen efter forholdene skulde sættes til fra 75 kg.
til 180 kg. pr. mm.2.
Da utkastet ikke tidligere har været offentliggjort
i tidsskriftet indtar vi her ganske kort normernes ind
deling:
I. Ledninger:
• a) Tversnit.
. b) Materiale,
c) Paakjendingen.
Det samme gjælder snebelastningen, omend denne
dog er mere. lunefuld og netop i de for vind beskyt
tede distrikter kan optræ mest ødelæggende.
Jeg føler mig derfor ikke sikker paa at forskrif
terne paa dette punkt har valgt det rette ved ikke
inden visse grænser at overlate noget til det subjekt
tive skjøn for hvert enkelt tilfælde. Tilsynsmanden
maa dog kunne forutsættes at sitte inde med tilstræk
kelig lokalkjendskap til at kontrollere at ikke det til
ladeliges grænser overskrides ved ansættelsen.
II. Master, fundamenter og bardunledninger.
a) Almindelig beregningsgrundlag.
b) Jernmaster.
c) Træmaster.
cl) Bardun- og stagledninger.
e) Fundamenter.
III. Isolatorer og isolatorbefæstigclse.
a) Spænclingsprøve.
b) Isoiatorernes mekaniske styrke.
c) Varraeprøve.
cl) Ledningsbefæstigelse.
e) Tsolatorpigger.
Vi maa nemlig erindre at det er like national
ekonomisk feilagtig at faa vore kraftledninger over
dimensionert som det motsatte, idet enhver unødig
materialdiraension repræsenterer en død kapital og et
nationaltap. Det kan let bli for dyrt at dimensionere
ledningsanlæggene saaledes at der aldrig kan hænde
noget. Det vil sikkert være rigtigere at forutsætte
at det en eller anden gang under undtagelsestilfælde
skal ha lov til at hænde et uheld og mere ta sigte
paa at omfanget av skaden bør begrænses saa langt
som økonomisk forsvarlig. Samtidig maa man under
dimensioneringen ha lov til at ta hensyn til ledningens
betydning i og for sig og de formaal den skal betjene.
Angaaende forhistorien til det foreliggende utkast
til normer kan jeg meddele at det grundlæggende
utkast i aaret 1916 blev avfattet av den saakaldte
»forskriftkomite« med ingeniør Eiv. Hanssen og mig
som arbeidsutvalg. Utkastet blev trykt i et meget
begrænset antal, idet forutsætningen var at omredigere
pveringeniør Holst gjennemgik punktvis det frem
, lagte utkast;
1. Under avsnittet om ledningers materiale er fastsat
at man ved unormalt materiale maa ha samme re
lative brudd fasthet som ved- normalt. Der er alj
saa lagt an paa bruddgiænsen og ikke paa elasti
sitetsgrænsen eller strækgrænsen. Seiv om det kan
være tvil om det rigtige i denne fremgangsmaate
er det dog nødvendig for at være, i overensstem
melse.med forskrifterne. Det er dog i mange til
fældcr telastningens forhold til grænsen for den
-hliveude formförändring som er det avgjørende.
2. Der er opstillet tabeller for utførelse av 1) kobber
kabler, 2) helaluminiumskabler, 3) staalalumihi-
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
