Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 20, 1924
kg. Dette er ikke indtat ide nugjældende forskrif
ter. For at hjælpe paa dette er der i utkastet
tat ind en bestemmelse om en øket diameter. Be
stemmelsen har intet med realiteten at gjøre, men
er en letvintere maate at øke sikkerhetsgraden paa.
tabeller burde indtas. De er nærmest av haand
bokmæssig natur og danner intet nødvendig led i
normerne. For kobberkablernes vedkommende er
der allerede under avsnittet om ledningers tversnit
sat en bestemmelse for mindste tillatte traadantal,
hvilket i og for sig er tilstrækkelig for vort for
maal — det øvrige er fabrikationsnormer som
egentlig ligger utenfor foreliggende opgave. Men
nogen skade kan allikevel formentlig ikke kobber
tabelen gjøre, saa taleren var med paa baade at
la den staa og at sløife den. Det samme gjælder
helaluminiumskablerne, som i grunden ogsaa gir
sig seiv av traadantallet 7, 19 og 37, som er de na
turlige tal. Tabellen for staalaluminium er deri
mot mere problematisk. Ekvivalenttversnittene føl
ger av kobbernormalen som er anvendt allerede i
mange aar og derfor ikke nu er gjenstand for
diskussion; men utover det er saken meget tvilsom.
Vi har endnu ikke nogen rotfsestet kabelindustri
av denne art, og maa derfor se hen til utlandets
skik og bruk. De tyske aluminiumnormer som blev
avfattet for ca. 2 aar siden er helt anderledes, idet
de arbeider med et forhold mellem staal og alumi
nium paa ca. 1 : 4, mens tabellen nærmest er efter
amerikansk mønster med forholdet 1: 5 å 1: 6, som
er det eneste fornuftige og rimelige under nor
male forhold. Ved et forhold 1: 4 vil staalkjernen
under bruddbelastning av aluminiumledningerne
endnu ikke være paakjendt mere end til det halve
av sin bruddbelastning og saaledes for endel kun
danne dødvegt. Det er i det hele forbausende hvor
litet man i Tyskland har forstaat av disse kablers
funktion. Amerikanerne er langt foran baade i
forstaaelse og utførelse, men ulykkeligvis benytter
de tommemaal og helt andre normaltversnit end
vom Vi staar saaledes lier helt isolert for øie
blikket, men har neppe noget andet valg. For at
gaa over til tommemaal i vore normer kan vel in-
5. I alle haandbøker vil man efter tyske forbilleder
linde elasticitetsmodullen angit til 1,300,000 for
kobber. Denne gjælder imidlertid kun for massiv,
haard ledning og ikke for normale kabler. Tale-
ren hadde seiv foretat en række forsøk med led
ningskabler og kommet til 1,100,000 kg. pr. cm.2
som det rimeligste tal. Han hadde ogsaa faat dette
bekræftet fra flere andre hold i den senere tid.
Ved at regne med samme tal for kabel og stiv
ledning ved utarbeidelsen av stræktabellerne vil
man gi den stive ledning ogsaa her en større sik
kerhetsgrad.
6. Ved beregning av mastehøider maa ledningerne
ikke kunne komme i farlig nærhet av marken. De
tænkbare ydergrænser maa derfor tas i betragt
ning hver for sig. Ved beregning av nedhængnin
gen paa grund av utbøining av nabomasterne ved
skjæv snelast kan vridning av masterne spille sterkt
ind, idet erfaringsmæssig masterne kaster sneen
av sig krydsvis. Men da dette forhold med skjæv
snelast særlig ved hængeisolatorer kan gjøre meget
maa man ubetinget være opmerksom paa den side.
7. Ledningernes anbringelse paa masterne i forhold
til hinanden har altid været mere eller mindre en
modesak. Ved tre ledninger er forholdet enkelt
nok, men ved 6 eller flere ledninger spiller adskil
lige hinanden indbyrdes motstridende hensyn ind.
Ved lange spænd, og da særlig ved hængeisolato
rer, vil ved skjæv snelast let opstaa en pilforskjel
paa 2 å 3 meter og mere inden samme spænd. Har
da ledningerne ikke samtidig tilstrækkelig horison
talavstand, er faren for en sammenslagning nær,
med kortslutning og avbrænding av ledningerne
til følge. De aller ubehageligste driftsforstyrrel
ser er derfor her mulige. Av denne grund be-
gen vilde foreslaa, og hvis der først skal opstilles
en tabel paa basis av vore hævdvundne normaltver-
gyndte tyskerne med sin grantræfacon. Skal imid
lertid denne særlig ved de høiere spændinger være
av reel nytte maa den underste travers faa en saa
dan længde at vridningspaakjendingen paa masten
blir for stor ved et ledningsbrudd. Dette har ført
til at det blir billigere at lægge alle ledningerne
i et plan* saa sparer man i ethvert fald paa maste
høiden. Ved ledninger av almindelig art kan man
dog oftest ta risikoen med en sammenslagning un-
3. Under avsnittet om ledningens paakjending er an
git forutsætningerne for beregningen av de strøm
førende ledningens mekaniske sikkerhet. Der er
ikke uttrykkelig nævnt vindbelastning. Det hele
er kaldt ekstralast, og der er i første række tænkt
paa sne og is og en vertikalt virkende last. Hvis
ekstraordinært is og vind samtidig skulde forekom
me, regnes der dog med at resultantkraften ikke
blir over 16 kg. pr. mm2. Det maa i denne for
bindelse erindres:, at de forhold som i praksis vir
ker kritiske, allikevel aldrig lar sig efterligne i
beregningen, da der altid vil være en kombination
av høist forskjelligartede forhold. Særlig vil mas
sevirkningerne være de som gjør utslaget. Sta
tisk set kommer disse kræfter ikke ind i regnin
gen, men et saa almindelig forhold som at led
ningerne i et enkelt spænd kaster sneen av sig gjør
at begge nabomasterne sprætter tilbake, og det her
ved frembragte raassechok vil oftest være farligere
end selve snebelastningen.
der ekstraordinære tilfælder, idet driftssikkerheten
ogsaa kan kjøpes for dyrt.
8. Under avsnittet Master, fundamenter og bardun
ledninger er for jernmaster forutsat at elasticitets
grænsen ikke er lavere end ca. 50 % av bruddstyr
ken. Seiv om nemlig bruddgrænsen er det endelig
avgjørende maa elasticitetsgrænsen ogsaa hayes for
øie. En for stor elastisk utbøining kan forrykke
hele det statiske forhold i masteforgitringen og
føre til knækning længe før bruddgrænsen er
naadd. Den saakaldte sikkerhetsgrad er derfor helt
illusorisk, hvis elasticitetsgrænsen ligger for lavt.
4. For stive ledninger var det tidligere almindelig at
regne med en maksimal tillatt belastning paa 12
9. I utkastet er henvist til rikstelegrafens normer for
galvanisering av ledningen. Det kan være et
snit, saa vil den bli som foreslaat.
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
