Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Fore n i n g«-
liiiimiiMiiiMiiiiimmimiiMiiimi Ii 11111 i 11111
Nsl 21. KRISTIANIA 25. JULI 1924. 37. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm. — Ekspeditionen: Daas gt. 18. Telefon Frogner 42 268.
Indhold:
Normer for luftledninger. Av overingeniør J. C. Holst. — Fra A.I.E.E.s vaarmøte. — Trefasekabler for 66 ooo volt. — Elektri
citeten paa landsbygden. — Elektrokultur. — Radio: (Radiomottagning ved antipoderne. — Radiolelefonering i gruber.) —
Telefoni; (Elektrodeapparat for lokalisering av feil paa sjøkabler. — Store forhold.) — Bøker, kataloger etc.
Normer for luftledninger.
Indledende foredrag av overingeniør J. C. Ho/st i N.E.F. 13. nov. 1923.
(Sluln.)
Diskussionen aapnedes av ingeniør Eiv. Hanssen,
som vilde foreslaa enkelte forandringer i utkastet, som
han syntes var for kortfattet. Hau var i tvil om
hvorvidt normerne burde utgis som de nu föreligger,
men da der er et stort behov for dem, kunde han gaa
med paa at utgi dem straks, hvis de blev kaldt «mid
lertidige normer». Man maa imidlertid straks gaa
ivei med at gjøre normerne mere utførlige. Man bør
søke samarbeide med Sverige, hvor bl. a. direktør Holm
gren har nedlagt et stort arbeide med forberedende
undersøkelser.
De amerikanske normer har 5 sprang og svensker
ne indretter sig nu med 5 sprang for øie. Med vort for
slag faaes ialt 4 trin.
Foredragsholderen hadde nævnt at krydsninger ik
ke nu var medtat i normerne. Under bardun- og stag
ledninger var dog angit en høiere sikkerhetsfaktor for
krydsninger. Taleren hævdet at man ogsaa bør ha til
svarende bestemmelser under avsnittet om fundamenter
for sikkerhetsgradeu ved krydsningsmaster.
Under avsnittet om isolator og isolatorbefæstigelse
staar det at isolatorerne skal prøves paa sin gjennem
slagsspænding. Det bør uttrykkelig nævnes at denne
skal være 30 procent høiere end overslagsspændingen i
tør tilstand.
Til enkelte punkter gjorde han følgende bemerk
ninger; Under avsnittet om master, fundamenter og
bardunledninger er i det ahnindelige beregningsgrund
lag angit at man for bæremaster ved beregningen av
de forskjellige belastningstilfælder skal sætte skjæv
heten i ledningsstrækket til 20 procent. Han vilde
foreslåa 20 procent for hver leder for halvstive master.
For stive master 40 procent.
I tabellen over prøvespændinger var denne sat
svært høit for 60 kV. driftsspænding, nemlig 150 kV.
Dette vilde føre til at man ikke kunde bruke steia
isolatorer for 60 kV.
Angaaende varmeprøven vil han spørre om ikke de
tyske normer regnet med vandbad paa 85° C.
Under punkt d) foreslog han den angitte betingelse
gjort gjældencle kim for stive master, mens der ved
halvstive master bør regnes det halve.
Overingeniør I. Kolbenstvcdt hadde intet væsentlig
at bemerke til utkastet med de tillægsforslag som var
fremsat av Eiv. Hanssen. Han var enig i at man
nedsatte et revisionsutvalg. Men man maatte kun
de sende ut normerne allerede nu seiv om ikke alle
var tilfreds. Disse normer vil altid være undergit för
vandlingens lov og maa revideres med korte mellemrum.
I de opførte belastningstilfælder ved forankrings
og vinkelmaster paapekte taleren at der ikke var tat
med noget om vindtrykket, mens det hadde været med
i det oprindelige utkast.
Paa steder med store is- eller snebelastninger er
det angit at vinkel-, förankrings- og endemasterne bør
gjøres ca. 25 procent sterkere. Taleren mente at denne
bestemmelse var passende for middels store lednings
net paa Sørlandet. For lette fordelingsledninger med
3X25 ram.2 Cu. kan man paa saadanne steder benytte
de ahnindelige fordringer. Under gunstige forhold —
som paa Østlandet — kan man for mindre vigtige for
delingsledninger reducere fordringerue med 15 å 20
procent. Paa den anden side kan man for roeget vig
tige ledninger øke fordringerue med 15 a 20 procent,
som sa.alecles kommer til at gjælde f. eks. for 132 kV.
og 50—60,000 kW. Man vil paa den raaaten faa 3 trin
paa Østlandet. Der findes forresten nu mange led
ninger som staar udmerket og som er bygget efter det
laveste trin.
Under avsnittet om ledningers paakjending maa
man ved beregning av mastehøider redigere normerne
slik at de kommer i overensstemmelse med forskrifter
nes § 703 eller muligens kunde man forandre § 703.
Med hensyn til at gjøre masterne 25 procent ster
kere ved store is- eller snebelastninger kan vistnok «ca.
25 procent» gaa ut, eller muligens man kan la hele
denne bestemmelse gaa ut.
Under avsnittet om ledningsbefæstigelse vilde tale
ren gjerne at armaturdelenes vigtighet maatte bli ster
kere fremhævet. Han nævnte bl. a. uheldet ved Nome
landledningen som eksempel paa at unøiagtighet med
smaating hadde gjort at skaden fik et saa stort omfang.
Ingeniør Thoresen gjorde endél bemerkninger
av redaktionel art. Han hadde videre endel indvendin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
