Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 21
Ved forankringsmaster var det en svakhet at der ikke
var tat med vindtryk som et sideordnet belastnings
tilfælde til ekstralasten. Det er angit at vindtryk skal
forutsættes at angripe i den halve mastehøide. Han
ansaa bestemmelsen uheldig. Særlig ved større master
kan tilnærmelsen føre til feilagtig dimensionering.
ger at gjøre mot bereguingsforutsætningerne for vind
og snebelastning. Under avsnittet om ledningernes
indbyrdes avstand foreslog han sløifet den sidste be
regningsmaate 70 + E cm., da den gir for smaa
avstande. I avsnittet om paakjendingen fore
slog han istedenfor uttrykket «stiv ledning» at bruke
uttrykket «stiv og massiv ledning». I avsnittet II a.
staar: «Der henvises ogsaa til avsnitt II, punkt C,
næst sidste passus.» Han foreslog tilføiet «for træ
master».
Ing. Thoresen mente der burde uttrykkelig. anfø
res hvilke belastninger som skal antas at virke sam
tidig. Han henviste forøvrig til sit opsæt iT. U. nr.
33 — 1922, som i praksis har vist sig at avhjælpe et
savn.
Ingeniør Bøhmer paapekte at der i avsnit II b
var opført forskjellig sikkerhetsgrad ved bruken av
Tetmayers og Eulers formler — den burde formentlig
være ens for begge.
Ing. Eiv. Hanssen ansaa det tilstrækkelig det som
staar om hvad som skal angripe samtidig — sammen
holdt med forskrifterne.
Driftsbestyrer Bcck mente at man under lednin
gers tversnit burde sløife adgangen til 10 mm.2 ved
høispændte ledninger — de forekommende traadbrud
er praktisk talt bare ved 10 mm2.
Driftsbestyrer Beck hadde faat indtryk av at man
for tiden væsentlig anbefaler impregnerte master.
Han vikle henlede opmerksomheten paa anvendelsen
av malmene uimpregnerte master. Vore nuværende
erfaringer er bygget paa fuldimpreguering. Men til de
saakajidte impregnerte master brukes der nu ofte bety
delig mindre olje og de blir derfor mindre holdbare.
Hvis man i beregningen kun tar hensyn til den
malmene del av stokken, kan den sidestilles med im
pregnerte master. Han fremholdt sluttelig den øko
nomiske betydning av at kunne benytte saadan malmen
fjeldfuru til ledningsstolper, da- fjeldfuru paa grund av
de større transportomkostninger ellers har liten værdii
Overingeniør Holst var i sterk tvil ang. ing. Eiv.
Hanssens forslag om flere trin. Men man kunde gjer
ne opta arbeidet for ved næste utgave av normerne
at faa utredet spørsmaalet om en speciel gradering
efter veirforhold og ledningernes betydning for kraft
fordelingen. Man kan imidlertid nu ikke gaa lavere
end forskrifterne tillåter — overslagsspændingerne var
tat efter tyske normer. Han var med paa at sætte
sikkerhetsfaktoren baade for Tetmayers og Eulers
formler til 2,5. Til driftsbestyrer Becks forslag om
at ta ind bestemmelser angaaende malmen furu vilde
han si at det burde ikke gjøres, da kvalitetsbestem
melsen var underkastet personlig skjøn. Han var med
paa at man burde ta ind en advarende passus mot
bruken av 10 mm2. Taleren mente at inddelingen i
klasser fik bli det næste skridt i normernes utvikling.
Det fremlagte forslag gjælder normale ledninger. Med
hensyn til kablernes traadantal bemerket han, at 7
traader er langt stivere end 19 traader, hvorfor led
ningen lettere brister med mindre traadantal. ’ Han
hadde ikke noget imot at sløife bestemmelsen angaa
ende koronadannelse. Han ansaa det ikke nødvendig
at ta med vindbelastning ved forankringsmaster. Man
kunde trygt la det staa som nu.
Ing. Jacob Nissen uttalte sin tilslutning til för
slagets indledning, hvorefter normerne kun var ment
som en rettesnor. Vi bør nu faa normerne utgit. Ta
leren var i tvil om den av ing. Eiv. Hanssen fore
slaatte klasseinddeling var den rigtige. Men man kun
de jo overveie en eventuel utvidelse ved senere revi
sion av normerne. Han var enig i en forandring, saa
man fik ens sikkerhetsgrad ved Tetmayers og Eulers
formler — man faar ellers ikke den ønskelige konti
nuitet. Taleren pekte paa at normerne trækker op
over i økonomisk henseende — f. eks. bestemmelserne
om ledningernes avstand. I tabellen over isolator
prøvespændinger bør der istedenfor «prøvespænding»
staa «isolatorens overslagsspænding under regn» for
at undgaa misforståaelser. Forøvrig bemerket tale
ren at de tyske normer har 114 kV., hvor vi har 150
kV. Paa den anden side har tyske normer høiere over
slagsspænding ved lave driftsspændinger.
Ing. Eiv. Hanssen: I bestemmelsen ang. korona
dannelse bør linjens høide over havet komme ind. Ang.
bruken av Eulers formel, saa var der for denne i nor
merne tat en større sikkerhet, da den gjælder for for
holdsvite lauge, tynde staver som sjelden er helt rette.
Forøvrig maa der ved dimensioneringen av masterne og
saa tas hensyn til transportforholdene. Man burde
muligens fastsætte et mindste motståndsmoment i for
hold til længden i likhet med amerikansk praksis. Ta
leren var ikke enig i at man ikke skulde faa flere 60 kV.
ledninger med staaisolatorer. Tendensen i Amerika er
nu snudd om, og man har i Kanada bygget ledning for
90 kV. med staaisolatorer.
Ing. Thoresen bemerket ang. Tetmayers og Eulers
formler, at da de kom frem hadde man litet rede paa
omraaderne for hvers anvendelse. Nu var dette sikrere
fastslaat og sikkerhetsfaktorerne burde være ens.
Ing. Egede Larssen bad om at normerne ikke — saa
ledes som det foreliggende utkast — maatte være uten
aarstal. Bemerket videre at kravet om kobberlednin
gernes opdeling i flere traade syntes for vidtgaaende
i den opstillede tabel, f. eks. maa 25 mm.2 kunne tillä
tes som hel traad, 70 mm.2 som 7-traadet istedenfor
19-traadet m. v. Overdreven opdeling er ikke bare av
det gode.
Ing. Jacob Nissen spurte om der ikke var gjort
forsøk med vindtryk, han trodde ikke at man tiknær
melsesvis kom saa høit som 125 kg./mm2.
Ing. Thoresen bemerket at man ved 125 kg. pr.
mm.2 teoretisk faar 45—50° utslag. I praksis har man
i høiden maalt 25—30°.
Ing. Hoclne fandt at tversnittene for koronadan
nelse ikke bør tas ind, men bestemmelsen overlates til
den projekterende ingeniør. Ved bestemmeIsene for
belastningstilfælder ved bæremaster var det ikke klart
om disse tilfælder skulde antas at indtræffe samtidig.
Ing. Dick mente at det ved de opsatte prøvespæn
dinger for 45—60 kV. vilde bli utelukket at bruke staa-
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
