Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Netspænding i kV. 10 15 30 60 150 220
Antal uheld 98 39 8 14 1 0
Fra A.I.E.E.s vaarmøte.
Lynavledere og relæer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 21, 1924
spændingen var den oprindelige beregningsmaate fore
slaat utført efter formelen 2X E ; 10 kV. Han op
lyste at prøvespændingen for 60 kV. ikke staar i de
tyske normer.
isolatorer. Med hensyn til vindtrykket var det ikke
rigtig at fastlægge at det i alle tilfælder skal angripe
midt paa masten. Dette gir specielt for høie master
for svake diagonaler i den lavere mastedel.
Ing. Nissen foreslog at man skulde gjennemse nor
merne en gamg til og redigere dem slik at man ikke
faar overdimensionering av ledningerne.
Overing. Kolbenstvedt foreslog at der for kabler
nes traadantal istedenfor «skal» sættes «bør».
Formanden opfattet diskussionen saaledes at man
nu ønsket at faa disse normer utgit. Samtidig sendes
normerne til vor komite, idet opmerksomheten henledes
paa ønskeligheten av en revision. Han syntes ikke
at normerne burde faa betegnelsen «midlertidig» mere
end maskinnormerne. Derimot kunde man gi den nød
vendige oplysning i et forord.
Overing. Holst kunde gaa med paa at man tok
ind en fotnote om at mindre vigtige ledninger kan gjø
res 20 procent svakere.
Direktør Traaholt vilde foretrække at man anmo
det Norsk Elektroteknisk Komite om at bearbeide nor
merne videre istedenfor som nævnt av formanden at
sende normerne til N. E. F.’s komite.
Overing. Holst oplyste at der var hængt op en
vindpendel paa Rjukanledningen i Gausdalen, hvor
man hadde forsøkt at efterligne forholdene ved et
spænd paa 200 m. Man liadde faat utslag op til 33°,
hvilket var mere end ventet. Med hensyn til prøve-
Formanden kunde være med paa at anmode N. E.
K. om at foreta revisionen og at derefter N. E. V. F.
og N. E. F. fik sig förelagt det nye forslag.
Denne tabel viser at uheldenes antal i det store
hele er omvendt proportional med spændingen. Det
er paafaldende at 30 kV. nettet kun har 8 uheld, mens
60 kV. nettet har 14, men dette skriver sig derfrå at
de 30 kV. linjer har en meget ringe utstrækning i for
hold til de 60 kV. I det hele tat maa resultatet be
tragtes med forsigtighet, idet nettenes utstrækning, be
liggenhet og andre faktorer spiller ind.
I begyndeisen av april holdtes møte i Birmingham
Alabama av A. I. E. E.
El. World for 19de april indeholdt rapport om fo
redrag og diskussioner, hvorav et kort resumé hitsættes.
En ingeniør fra et større kraftselskap holdt fore
drag om lynavledere, idet han fremla resultaterne av
prøver med lynavledere for 22 kV. og 4 kV. 8 for
skjellige typer for 22 kV. var blit prøvet. Den lyn
avledertype som viste de mest tilfredsstillende resulta
ten var aluminium-celle-lynavlederen, en type som prak
tisk talt ikke anvendes utenfor Amerika. Ifølge prø
verne skulde aluminium-avlederen være den der paa
den mest tilfredsstillende maate avledet overspændinger
fra nettet. Den hadde en meget høi utladningsfaktor
og virket meget hurtig. 2 typer som kom ovennævnte
nær m, h. t. gode egenskaper angaves at være kulsikive
avlederen (carbon disk pile) og oxyd-film avlederen,
en avart av aluminiumavlederen. Disse typer er ogsaa li
tet kjendt utenfor Amerika. De almindelige europæiske
avledertyper, horn i forbindelse med motstande, viste
sig ifølge prøverne mindre effektive, idet de delvis
hadde en lav utladningshastighet og delvis daarlig ut
ladningsevne.
Døn paafølgende diskussion bragte ikke synderlig
av interesse. Det blev paapekt at forsøksresultaterne
maatte betragtes med kritik, da det var meget vanske
lig at arrangere prøverne slik at reaultaterne blev
helt paalidelige. Ellers var der enighet om at værdien
av lynavledere tiltar med synkende spænding og at
deres anvendelse er paakrævet og berettiget, set fra
et økonomisk standpunkt, ved lavere spændinger.
Om relæer, et meget vigtig tema for amerikanske
kraftanlæg, blev der paa dette møte kun holdt et fore
drag, likeledes av en kraftselskapsingeniør. Erfarln
gerne ved dette selskap viste at der var naadd en høi
grad ’av paalidelighet m. h. t. relæernes funktionering.
Der hadde lalt forekommet 43 uheld paa systemet. I 3G
tilfælder hadde relæerne funktionert perfekt. Urigtig
eller unødvendig relævirksomhet var indtruffet i 6 til
fælder. Kun ét uheld var indtruffet som følge av at
et reiæ ikke hadde funktionert. Foredragsholderen
drog endel konklusioner av sine undersøkelser, av hvil
ke følgende hitsættes:
For de 4 kV, typers vedkommende, ogsaa 8 i fal
let, og delvis de samme som anvendt for 22 kV., var
resultatet gunstigere, idet det viste sig at ved denne
spændiinjg omtrent alle typer funktionerte like tilfreds
stillende.
Ethvert hovedrelæsystem maa støttes av et reserve
relæsystem, der skal tjene som «2den forsvarslinje»,
hvis den Iste svigter. Der maa findes midler som
beskytter mot feil der optrær i oljetankerne paa bry
tere.
Et andet foredrag behandlet lynavledererfaringer
høstet av det bekjendte Southern California Edison Co.
paa Pacifickysten. Alle lynavledere paa dette anlæg
er anbragt utendørs og anvendes kun op til 60 kV.
For 150 kV. og 200 kV. anvendes ikke lynavledere. Ifølge
statistik for 1923 stiller anfallet av driftsuheld foraar
saket av overspændi.ngsforstyrrelser sig som følger:
Det maa gjøres mulig automatisk at sætte ethvert
enlcelt led i en station ut av funktion uten at der ind
trær driftsstans.
I det betræffende anlæg var aUerede forbedringer
indført i henhold til disse krav, og man haabet at op
naa et endnu bedre resultat for relæstatistikens ved
kommende i det følgende driftsaar.
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
