Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 29. august 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pittsburgh, Pa., U. S. A. juli 1924.
T. C. Hagemann.
Bøker, kataloger ete.
Redaktionen sluttet 25. august.
Redaktør: Berg-Jæger. — medarbeider: J. C. Holst.
Fast
Morten Johanse.ns Boktrykkeri
1924, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
salpetertrusten er ikke elsket, kanske mest fordi den er uten
landsk, og fordi den saa direkte fordyrer det vigtigste fødemid
del — brødet.
at bygning og drift av en slik fabrik vil skaffe levebrød for
mange og ved bestillinger i indlandet støtte den norske industri
i disse vanskelige tider.
Det vil i denne forbindelse muligens ikke være ubeskedent
av undertegnede at minde om, at jeg for ca. 2Y2 aar siden paa
eget intiativ indsendte til landbruksdepartementet forslag til
bygning av en salpeterfabrik i Glomfjord. (Hovedindholdet av
forslaget vil findes offentliggjort i 2 numre av »Nationens for
mars 1922.) Landbruksdepartementets chef statsraad Five, om
fattet forslaget med stor interesse, og paa foranledning av arbeids
departementets chef, statsraad Mjelde, blev jeg sendt op til
Glomfjord for at sætte mig ind i de lokale forhold og frem
komme med begrundede forslag i flere alternativer.
Mit forslag gik ut paa, at staten sammen med landbruks
interessenter skulde bygge og drive fabriken, hvis drift skulde
ha en dobbelt hensigt:
For det første vikle staten skaffes en betydelig indtægt ved
salg av kraft, som jeg for de forskjellige alternativer kalkulerte
til kr. 40 a 50 pr. hk.-aar.
For det andet vilde det norske landbruk faa dækket sit be
hov for kvælstofholdige gjødningsmidler til priser som motsvarte
produktionsprisen inkl. en passende forrentning og amortisation av
den nedlagte kapital. Takket være den foreslaatte fabriks gun
stige beliggenhet like ved sjøen og i nærheten av gode kalk
stenforekomster vilde under disse forutsætn inger salpeter kunne
leveres for ca. to tredjedele av den pris som i almindelighet
betales for dette vigtige gjødningsmiddel.
Utenom hvad der har været offentliggjort gjennem pressen
kjender jeg absolut intet til det forslag til overenskomst mellem
staten og Norsk Hydro som skal forelægges Stortinget.
Skal priserne paa salpeter bestemmes paa basis av produk
tionsomkostningerne, eller skal verdenstrusten bestemme de priser
som bønderne skal betale for en av sine vigtigste forbruksartikler?
Frygter ikke staten for i saa fald at komme i en vanskelig
stilling likeoverfor sine egne lover mot truster og karteller?
Staar de norske bønder og den norske almenhet tilbake, for
bønderne i Amerika og Tyskland, naar det gjælder deres øko
nomiske frihet?
Vi har i Norge verdens billigste vandkraft og har herved
ogsaa et middel til at skaffe os verdens billigste kvælstot holdige
gjødningsmidler. Forbruket av disse er direkte avhængig av
deres pris. Vi saa det under verdenskrigen, da man i Norge
— takket være et statstilskud paa ca. 20 millioner kroner —
skaffet landbruket salpeter til priser, som laa betydelig under
de av trusten fastsatte verdenspriser, og som omtrentlig mot
svarte produktionspriserne -)- en rimelig fortjeneste. Forbruket
steg raskt fra 15000 ton til 5° 000 ton pr. aar, motsvarende
den samlede produktion av en fabrik paa ca. 80 000 hk.
Hadde staten paa den tid eiet en salpeterfabrik eller været
medbestemmende ved driften av en saadan, saa hadde disse
penger, som nu gik væsentlig i utenlandske kapitalisters lommer,
været spart. Og 20 millioner kroner var ogsaa penger, seiv
under verdenskrigen.
Mine beregninger støttet sig til min 14 aars erfaring i ralpe
terindustrien og var basert paa nøkterne tal, hvis korrekthet,
saavidt jeg kjender til, ikke har været bestridt. Og jeg kan
vel gaa ut fra, at hvis der var fremkommet tekniske eller øko
nomiske inevendinger, vilde forslagsstilleren være gjort bekjendt
med disse.
En salpeterfabrik ved Glomfjord, rigtig administrert og
drevet, vil være istand til at levere salpeter mindst 10 kroner
billigere pr. tønde a 100 kg. end hvad der nu betales. Ved et
forbruk av 50 000 ton pr. aar motsvarer dette en besparelse
for, det norske landbruk av 5 000 000 kroner aarlig, og det er
svært mange penger i disse vanskelige tider.
De priser som den norske bonde betaler for kalksalpeter,
har intetsomhelst med fabrikationtomkostningene at gjøre, men
bestemmes av en verdensomfattende trust. Øket forbruk av salpeter betyr et stort skridt mot maalet:
Et Norge som kan brødføde sig seiv.
Jeg er blit gjort opmerksom paa, at da Glomsfjordsaken for.
ca. V2 aar sjflen under en interpellation var oppe i Stortinget,
uttalte bondepartiets sekretær, hr. Sundby, at der ikke eksisterte
nogeh sälpetertrust. Hr. Sundby, som i mange aar har været og,
saavidt jeg kjender til, fremdeles er landbruksteknisk konsulent
for Norsk Hydro, burde vite bedre.
Hvis priserne paa salpeter fra den fremtidige fabrik i Glom
fjord skal bestemmes av staten og privatkapitalen i förening
under hensyntagen til produktionsomkostningerne, saaledes som
tilfældet nu er f. eks. i Tyskland, maa man av ganske hjerte
lykønske landet med, at Glomfjordsaken endelig kommer i havn.
Skal priserne fremdeles bestemmes av Salpetertrusten, og
være avhængig av verdenspriserne, har i sandhet de norske
bønder, og for den saks skyld ogsaa hele den norske almenhet,
i dette tilfælde solgt sin førstefødselsret for en ret linser.
Trusten eksisterer som en ubestridelig kjendsgjerning. Dens
navn er Nitrate Producers Associatio?i, og dens adresse er London.
Oversat til norsk betyr navnet »Salpeterfabrikanternes. sammen
slutningc. Denne trust kontrollerer praktisk talt al produktion
av Chile-salpeter og bestemmer priserne paa salpeter paa verdens
markedet. De andre producenter, inklusive de norske fabriker
fastsætter saa sine priser i henhold hertil.
Som et eksempel paa trustens virksomhet kan jeg nævne,
at paa et møte i Rotterdam i juli 1921, hvori ogsaa deltok repræ
sentanter for de tyske salpeterfabriker, enedes man om, at Chile
salpeter- og ammonium sulfatfabrikanterne ikke skulde konkurrere
i Tyskland, mot at dé tyske interessenter paatok sig en lignende
førpligtelse for det øvrige Europa. Saken blev — antagelig
uten møtets billigelse —* offentliggjort og blev bl. a. gjort til
gjenstand for en interpellation i den tyske Riksdag.
Forberedelserne til den nye drift i Odda. Efter alt
at dømme vil forberedelserne til gjenoptagelse av driften i Odda
snart bli sat igang, skriver »Hardangers. Bladet gaar ut fra at
aktieselskapet Hafslund, Nitridselskapet og Zinkkompaniet vil dele
kraften. Hafslund vil da blandt andet gjenopta fabrikationen
av karbid. Nitridselskapet vil faa disponere fabrikbygningerne i
Tyssedalen og Norssk Zinkkompani skal bygge nye fabriker.
Der paagaar forhandlinger med grundeierne. Der er al grund
til at tro at arbeidet vil bli paaskyndet da kraftleien dreier fra
den dag en ordning kommer istand. Zinkkompaniet skal nu
flytte sine kontorer til Odda.
Hvad de tyske salpeterfabriker (de saakaldte »Haber«-fabri
ker) forøvrig angaar, blev disse bygget under og umiddelbart
efter krigen av den tyske stat og et privatselskap i förening.
Salpeterpriserne fastsættes av staten og privatselskapet i fælles
skap og retter sig efter kulpriserne, idet fabrikerne bruker kul
og koks som sine væsentligste raamaterialer.
Ogsaa her i Amerika har man sit »Glomfjord<t — de væl
dige vandkraftanlæg ved Muscle Shoal som eies av staten. De
amerikanske farmere forlanger, at kraften skal nyttes til salpeter
fabrikafion, og at salpeteren skal sælges til produktionspris.
Alle tilbud fra private om leie eller kjøp av kraft er blit avslaat
av frygt for at salpetertrusten skäl faa noget at si over salpeter
priserne. Ingen som har det allerringeste med landbruk eller
salpeterfabrikatiqn at gjøre, vilde finde paa at negte trustens
eksistens. Man er ellers ikke -saa skvætten likeoverfor truster
herover og betagter dem nærmest som undgaaelige onder; men
„Radioten u heier et nyt 14-dagligt underholdningsblad for
radiointeresserte, sona utgis under redaktion av radioingeniør
Trygve Brun.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. —- Telefon Frogner 42268.
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
