Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_ [AP) • [[CB) — [CA)\ nerav sees ai w \~j ’ w w lurLUbaL
[AP) -j- [CB) positive værdier av w.
,, , r For w= 00 faaes w* =l, d. v. s. hvis åligger
eer a ’ aaes - uendelig langt borte, vil P’ falde sammen rned B
1 1 r>’\ * {4-B) (fig- 4)- Man ser altsaa at en uendelig lang skala AN
’ [AP)-\-[CB) ved hjælp av det foran viste korrespondensprincip kan
kontraheres i sin egen længderetning til en ny skala
Sættes [AB) =/, [CB) =a, [AP) =za og av længde [AB) hvis delepunkter P’ repræsenterer alle
[AP’) = w’) se fig. 4, blir: : funktionsværdier mellem o og 00. (Sluttes.)
[ÉD) [AP) ’ “ [AP) ~
hvorav (CA)
-|- (AP’)
= AAAA
Herav findes let:
= (3)
w’ l’wl
o: [CA)+(AF’) = (CF’)A^A(CB)
Desuten sees at:
, wl
ZO = —-— (2)
w -j- a
Omkring tarifspørsmaalet.
Av driftsingeniøren ved Elektricitetsverk.
Haugesunds
a. samme forbrukerantal
b. samme installationsværdi
c. samme strømindtægt
Bevis:
Da har man;
Ligning 2 kan skrives:
No. 25, 1924 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Avstanden w fra A til P’ avhænger altsaa kun
av avstandene mellem de givne punkter A, B, C og
F, hv. sk. bev. Ligning 2 er som man ser helt
overensstemmende med ligning 1. Punktet P’ kan
følgelig betragtes som et punkt paa en »projektiv«
skala av længde (AB) = l for det tilfælde at den
projektive skalas akse falder sammen med den op
rindelige funktionskalas akse MN.
Herav sees at w’ c j• w og wC / forutsat
positive værdier av w.
Hr. ingeniør Haukaas Malde og hr. driftsassistent
Grassdal imøtegaar i E.T.T. nr. 14 resp. nr. 17 for
T924 min artikel under ovenstaaende titel indtat i
E.T.T. nr. 10 for iaar.
Av disse tre fundamentale forutsætninger som det
fiktive verk efter driftsassistent Grassdals mening maa
opbygges efter, er jeg selvsagt enig i punkt a. — samme
antal forbrukere.
Punkt b. — samme installationsværdi pr. forbruker i
kW ved kW-time- som ved fastpristarif — kan jeg
derimot ikke være enig i, og jeg skal nedenfor for
klare hvorfor.
Da hr. Grassdals artikel er den mest generelle
av disse to skal jeg nedenfor først faa gjøre nogen
bemerkninger til denne.
Det fremgaar av artikkelen at hr. Grassdal er enig
med mig i metoden om opstillingen av et fiktivt verk,
for saa ut fra dette lettest at kunne trække en sam
menligning mellem kW-time- og fastpristariffens virke
maate. Det gjælder bare at finde de forutsætninger
paa hvilke dette »fiktive verk« skal opbygges.
Til at utføre en bestemt process medgaar der en
bestemt energimængde, altsaa i dette tilfælde et bestemt
antal kW-time.
Nu vet en abonnent, sonT betaler efter ren kW
timetarif at det i strømavgift ikke koster ham en øre
mere enten han anvender disse kW-timer i løpet av
en kortere eller længere tid. Han er i den retning
økonomisk ubunden. Da det derfor for ham kanske
kan passe bedst til sine tider at faa utført de for
skjellige gjøremaal samtidig og paa kortest mulig tid,
hvilket han kan opnaa ved at anvende store og mange
forbruksapparater samtidig, anskafter han sig disse.
De større anskaffelsesomkostninger spiller selvfølgelig
en viss rolle, men er det en utgift en gang for alle,
som han rnener at han nok indtjener ved den fordel
han har ved at kunne faa utført de enkelte gjøremaal
paa kortest mulig tid.
Som utgangspunkt har hr. Grassdal gaat ut fra
den forutsætning, at de verker som sammenlignes
»maa yde sine kunder den samme tjeneste til samme
pris«, og ut fra dette har han som basis for det fik
tive verk opstillet følgende grundlag:
Ut fra disse forutsætninger kan man saa trække
sine sammenligninger av raaximalbelastningen, kW
timeproduktionen, indtægt pr. kW max. belastning og
indlægt pr. produceret kW-time, og derav bestemme
den mest hensigtsmæssige og for hvert enkelt tilfælde
gunstigste tarifform.
Helt anderledes stiller forholdet sig for en abonnent
som betaler efter fast aarspris.
Til at faa utført de samme processer maa han
forbruke det samme antal kW-timer som maalerabon-
som det verk man skal sammenligne med.
Det fiktive verk maa ha:
205
{CP’) __ [CD’) _ {CB)
Tqä)-[{^-{ed)
{-{AP’)^{CP’)^ {^±{CB)
is at:
{QD) = {P’P) __ {AP) {AP’)
{ED) {AP) {AP)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
