Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litledalen i Etne den 30 juli 1924.
Fr. Sinding-Larsen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 25, 1924
grad være avhængig av maksimalbelastningens høide.
Denne gjælder det derfor at holde nede og bidrar
fastpristarifen i høiere grad hertil end maalertarifen.
skal ha samme maximalbelastning som et verk med
6 208 kW.«
Jeg kan saa godt forstaa at maalerverket faar en
saa meget høiere maximalbelastning end fastprisverket,
men jeg kan ikke finde det rimelig at nogen kan be
tegne maalertarifen som fastpristarifen helt overlegen,
naar det, tiltrods for at dets energilevering pr. aar pr.
forbruker er mindre end fastprisverkets, trækker med
sig en saa meget større installationsværdi med derav
følgende betydelig større maximalbelastning.
Det maa derfor under forutsætning av at begge
verker yder sine kunder den samme tjeneste til samme
pris, efter min mening falde lettere for fastprisverket
at gjøre dette, idet dette, som det fremgaar av det
foregaaende, kan gjøre regning paa en større indtægt
pr. map. leveret kW end maalerverket, tiltrods for at
den samlede strømindtægt er lik for begge verker.
At utnyttelsesfaktoren av maskineri, overføringsanlæg,
installationer og forbruksapparater blir større ved et
fastpris- end ved et maalerverk er ogsaa et moment
av nationaløkonomisk betydning som man ikke kan
se bort fra.
Jeg beklager at min uttalelse om utgifterne pr. max.
kW har faat en saadan form saa de er raisforstaat.
Jeg skal derfor faa rette paa dette.
Ingeniør Haukaas Malde anfører i sin første arti
kei at driftsutgifterne pr. max. kW for Stavanger var
kr. 76,— pr. aar og for Haugesund var kr. 80,—
pr. aar, og han uttaler herom: »Det maa saaledes
ansees tvilsomt om anlæg ved vippetarif har mindre
omkostninger end anlæg med kW-timetarif«,
Fastsættelsen av vippeprisen, som efter driftsassi
stent Grassdals mening holdes i høiden fordi verket
ikke kan klare sig økonomisk paa anden maate, skjer
paa samme maate som for maalverkerne, som seiv
følgelig heller ikke kan klare sig saafremt de sænker
sin kW-timepris under en viss værdi. Sakens realitet
er for begge verker al de for en bestemt ydelse maa
ha en bestemt indtægt, som forretningsmæssig set bør
dække produktionsomkostningerne samt gi en rimelig
fortjeneste. Fastprisveiket skafifer sig dette ved at
bestemme sin pris pr, kW og maalerveiket ved at
fastlægge sin pris pr. k\V-time, og besternmes begge
priser ut fra det enkelte verks anlægsomkostninger
og driftsutgifter samt de stedegne og tarifavhængige
forhold hver enkelt av dem maa regne med.
I sin næste artikkel korrigerer han tallet for Sta
vanger til kr. 47.20 pr. aar.
Jeg tillåter mig at betvile hr. ingeniør ora denne
saramenligning overhode har nogen værdi i dette
tilfælde for avgjørelsen av hvilken tarifform som med
fører de mindste driftsutgifter. Netutstrækningen er
som før nævnt i Haugesund 139,5 m. og i Stavanger
57,3 m. enkel faselængde pr. kW maximalbelastning,
og er det efter min mening klart at denne væsentlig
forskjel i netutstrækning for driftsutgifterne spiller en
meget mere væsentlig rolle end tarifformen nogengang
kan tilsi.
Man kan da virkelig ikke vente at et verk med
en saa meget større netutstrækning pr. max. kW end
et andet, fordi om det har fastpristarif skal ha de
samme eller helst mindre driftsutgifter pr. max. kVV
end dette andet verk der har maalertarif.
Efter det foran uttalte skal jeg kun komme med
et par bemerkninger til ingeniør Haukaas Maldes
artikel.
Først vil jeg faa uttale min beklagelse over at
jeg i de ved sammenligningen anvendte værdier
for Stavanger ved en inkurie har medtat Stavangers
levering til landdistrikterne, likesom jeg ved en
summeringsfeil har opført 227,34 m. istedetfor
139,5 m. enkel faselængde som netutstrækningen i
Haugesund. At jeg for sammenligningen med Stavan
ger primærstation anvendte værdierne for Haugesunds
sekundærstation kom av at Haugesunds belastning for
det aar sammenligningen blev foretat for, var høiere
end normalt paa grund av manglende kontrolinstru
rnenter hos en række abonenter. Da disse abonnenters
antagelig merforbruk omtrent opveiet overføringstapene,
blev værdierne for Haugesunds sekundærstation lagt
til grund for sammenligningen. Seiv om jeg derfor
mener at den av ingeniør Haukaas Maldes opførte
tabel er ugunstig for Haugesund, — eller for fastpris
tarifen — skal jeg dog gaa med paa den.
Ingeniør Haukaas Malde lar tilslut en liten ventil
staa aapen. Han regner nemlig »blandet tarif« —
maaler med grundtakst — som en form av kW-time
tarifen. Personlig tror jeg ikke at denne tarif kan
henregnes hertil, seiv regner jeg den for at tilhøre
en helt egen gruppe tarifer, men med utgangspunkt
i denne tarifform kan det nok tænkes at vi kan enes.
Hverken ren k\V-time- eller ren fastpristarif er efter
min mening idelle, de har sine fordele og sine mang
ler begge to. Den rigtigste og retfærdigste tarifform
baade for leverandør og forbruker er efter min me
ning »blandet tarif«, men saalænge denne er kostbar
og tungvindt at anvende av tekniske grunde, er man
i det væsentligste henvist til enten ren maaler- eller
fastpristarif. Man maa derfor som fremholdt i min
tidligere artikel ut fra de stedlige forhold i hvert
enkelt tilfælde fastlægge hvilken av disse to tariffor
mer som er den gunstigste.
Som man ser av denne tabel har det fiktive maaler
verk en maximalbelastning paa 1030 kW — eller
28,6 % — mere end vippeverket og finder ingeniør
Haukaas Malde dette rimelig, da »man jo ikke kan
vente at et verk med 17 300 kW installatiosværdi
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
