Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Norske Landbruksraad og elektriciteten
av regler og forskrifter som særlig vedkommer
landbruksbedriften.
1) En mere effektiv kontrol av installationene.
4) En bedre publikation av statens forskrifter.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 25
av tilsynet. I samarbeide med Brandforsikringsselskapene
maatte der kunne fastsættes tekst for rapporter gjæl
dende for det hele land til bruk baade for tilsynet og
vedkommende assurandør.
Landbruksraadet har som tidligere nævnt sendt
Arbeidsdepartementet en forestilling hvorav vi neden
for skal tillate os at gi et utdrag. Raadet henstiller
til departementet at der blir truffet foranstaltninger til
at faa rettet paa forskjellige misligheter som for tiden
gjør sig gjældende i forbindelse med elektriciteténs an
vendelse paa landsbygden. Raadet peker paa den
store utbredelse elektriciteten nu har faat paa gaardene
og utover landsbygden i det hele tat. Den nye energi
form er med stor beredvillighet tat imot av den
norske bonde, men der har gjort sig forskjellige före
teelser gjældende som virker dithen at elektriciteten
staar i fare for at tape sin popularitet ute blandt
gaardbrukerne. Mange bygdeanlæg er blit altfor dyre.
Ogsaa installationene rundt paa gaardene er under
krigen blit kostbare og en masse av dem har vist sig
ogsaa at være daarlige. Det som imidlertid i første
række har foranlediget at landbruksraadet har tat elek
tricitetsspørsraaalet op til drøftelse er de mange ilde
brande med elektriciteten som angit aarsak. Særlig
har de mange uthusbrande utover paa gaardene vakt
opmerksorahet. Der anføres endel tal fra brandstati
stikken i Norge og andre land. Raadet skriver videre
at uagtet man er fuldt opmerksom paa at der fra det
offentliges side er arbeidet maalbevist paa at øke de
elektriske installationers ildsikkerhet vil raadet allike
vel henlede opmerksomheten paa enkelte sider ved
denne sak som i saa høi grad berører landbrukets
interesser. Foruten at forslaget tar sigte paa at øke
ildsikkerheten peker raadet ogsaa paa er par andre
forhold i forbindelse med elektricitetens anvendelse
paa landsbygden, som det mener er av væsentlig be
tydning. Der er bragt i forslag:
2) Større stabilitet i statens regler og forskrifter.
I medhold av lov av 16. mai 1896 har det offent
lige utfærdiget forskrifter som har vært av den største
betydning. Siden forskriftene av 4. mars 1902 blev
der under 3. januar 1908 og 17. december 1919 git
nye forskrifter, likesom der er kommet tillæg av juni
1922. Ændringerne har i stor utstrækning tat sigte
paa at tilveiebringe større sikkerhet med hensyn til
brand m. v., og det skulde derfor være grund til at
hilse dem med tilfredshet. Men det er en side ved
denne sak som er meget vanskelig nemlig at den
ringe stabilitet i forskriftene har paaført konsumentene
betydelige ekstrautgifter. Særlig er dette tilfælde med
dem som er knyttet til landbruksbedriften, fordi land
brukets økonomibygninger (stald og fjøs) m. v. netop
er blit sterkt rammet av disse ændringer og tillæg i
reglene. Raadet mener at burde uttale som et sam
stemmig krav fra landbrukshold at man nu maa komme
over til større stabilitet m. h. t. forskriftene, saa der
ikke ytterligere paaføres gaardbrukerne økede utgifter
ved omlægninger og utskiftninger av materiel.
3) Indflydeise fra landbrukskyndig hold ved avfattelse
Enkelte av disse vanskeligheter som man er kom
met op i ved forordninger som er git ved tillægsbe
stemmelser, vilde sandsynligvis være undgaat hvis der
paa et tidligere tidspunkt var søkt samarbeide med
folk der har speciel indsigt i de forhold som gjør sig
gjældende i landbrukets praksis. Eksempelvis nævnes
tillægsbestemmelsen om indkapslede motorer som kom
efterat de fleste gaardbrukere i de elektrificerte distrik
ter allerede hadde anskaffet motorer. Ogsaa Norske
Elektricitetsverkers Förenings forslag til fælles forskrif
ter (jfr. meddelelse nr. 2, 1924) indeholder bestem
melser hvis gjennemførelse vilde foraarsake store van
skeligheter i landbruket. Saaledes heter det i § 148
at motorer, ovner og andre apparater ikke tillätes
anvendt i stald og fjøsanlæg.
Raadet mener at naar statens tilsyn kun dispone
rer over ca. 20 kontrollerende funktionærer maa det
være helt umulig for disse at overkomme foruten til
synet med landets 2460 elektricitetsanlæg med fjern
ledninger, høi- og lavspændte fordelingsnet, transforma
torstationer, mastetransformatorer med deres jordled
ningsanordning m. v. ogsaa at overkomme en effektiv
kontrol av de mange titusener av installationer landet
rundt. Vistnok besørger 11 x anlæg seiv den detaljerte
kontrol, men det er væsentlig byer og bybebyggede strøk.
Det synes utænkelig at statens tilsyn seiv med en væ
sentlig økning av sine hjælpemidler skal kunne over
komme en fuldt betryggende og med de gjældende
forskrifter overensstemmende kontrol av husinstallatio
nene. Raadet mener derfor at der bør foretas om
lægning av kontrollen. Denne bør i første række bli
lagt paa verkene mens statens tilsyn selvsagt bør be
holde overopsynet og ved stikprøver forvisse sig om
at den hele kontrol virker tilfredsstillende.
Raadet er bekjendt med tilfælder hvor endog
elektricitetsverksbestyrere saa sent som høsten 1923
ikke har kjendt til at tillægget av juni 1922 var ut
kommet. Tilsynet bør sørge for at driftslederne hol
des a jour med de ændringer som foretas i forskriftene,
likesom installatørene bør varsles. Ogsaa naar det
gjælder konsumentene synes det i høi grad paakrævet
at bibringe dem et bedre kjendskap til de krav i
forskriftene som konsumentene ikke kan sætte sig ut
over. Der bør utarbeides en kortfattet og i populær
form avfattet publikation der indeholder de nødven
digste oplysninger, advarsler mot indgrep som kan
gjøre installationene brandfarlige m. v.
Ved den antydede omlægning av kontrollen maa der
stilles visse krav til verkenes driftsledelse med hen
syn til faglig indsigt. Dette har ogsaa elektricitets
forsyningskommissionen git uttryk for i sit utkast til
lov om elektriske anlæg § 15 hvorefter driftsledere
ved anlæg med over 30 kW ydelse skal godkjendes
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
