Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fonanlæg. M. L. K.
Cetefoni.
(Ved overingeniør jYl. X. Kristiansen-)
Elektriciteten og industrien.
Redaktionen sluttet 11. september.
Morten Johansens Boktrykkeri
1924, No. 26
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Der gis videre den oplysning, at i de fleste skadetiliæl
der bestod lynavlederen av kulplater montert paa selve
apparatets træplate.
apparat blir yderst enkelt at behandle, og ved den mo
derne utstyrte og fagmæssig behandlede mottagercen
tral sikres gjæsterne en førsteklasses gjengivelse av
broadeastingstoffet. Betjent paa denne maate mener
generalen at de aller fleste gjæster beredvillig vil fin
de sig i et «broadeastingtiilæg» paa regningen, hvilket
tillæg hotellet efter overenskomst indbetaler til broad
castingselskaperne. Skulde en gjæst ikke ønske at tae
nytte sig av radioapparatet, blir dette helt enkelt fjer
net fra værelset.
Videre anføres at statistiken vedrørende brand
viser at telefonledninger og teCefoninstallationer i dec
hele tat kun i et yderst forsvindende litet antal til
fælder kan være aarsaken eller mistænkes.
Det synes efter dette som om nytten av lynavledere
i abonnentinstallationerne kan være gjenstand for dis
kussion. Disse anordninger øker selvfølgelig installa
tions- og vedlikeholdsutgifterne ikke saa litet, Desuten
foraarsaker de ofte feil — f. eks. avledning, brud o. 1.
paa partslinjer o.s.v. Det er — efter det franske tids
skrift hvorfra disse opgaver er hentet — spørsmaal om
disse anordninger ikke bør ansees som en slags assu
rance mot en meget liten risiko og ikke en foranstalt
ning som er nødvendig av hensyn til driften.. Dette
skulde ialfald gjælde i de større byer, hvor saavel te
lefon- som sterkstrømsledningerne føres frem i under
jordiske kabler.
Beskyttelse av abonnentapparaterne mot lynslag
og sterkstrøm. (xVmenkanske erfaringer.)
De amerikanske telefonselskaper har som regel
alle tekniske instruktioner som bestemmer hvad slags
sikringsanordninger der skal anvendes ved abonnent
installationerne for at undgaa brandfare eller risiko
for abonnenterne eller betjeningen.
Da forholdene i Amerika m. h. t. denne sak tildels
er meget forskjellige fra forholdene her i landet, hvor
saavel telefon- som sterkstrømsledninger i det overvei
ende antal av tilfælder er ført frem som luftledninger
— og hvor tilsyn, vedlikeho&d og kontrol ofte synes at
være mere end problematisk — maa vi advare mot at
overføre disse erfaringer paa lokalanlæggene her. Det
eneste rigtige ei: at holde sig forskrifterne efterrette
lig og installere gode og paalidelige sikringsanordnin
ger.
Bellselskaperne anbringer beskytteisesauordninger
ved alle installationer der regnes som «utsatte»
(«exposed»); som «ikke utsatte» regnes installationer,
hvor ledningen føres i underjordisk kabel fra centra
len helt frem til vedkommende bygning, saaledes at
ledningen ikke i noget tilfælde kan komme i berøring
med sterkstrømsledninger, der fører høiere spænding
end 250 volt. Alle andre tilfælder som ikke gaar ind
under denne definition regnes som «utsatte» (exposed).
Vi skal i etsenere nummer beskrive den standardiserte
type av kombinert lynavleder og smeltesikring som nu
anvendes ved rikstelefonanlæggene og Kristiania Tele-
ludependent-selskapernes praksis paa dette ora
raade varierer endel. I enkelte tilfælder brukes lyn
avledere cg strømsikringer (smclterør) ved kabelen
endepunkt alene — ofte ogsaa ved selve abonnentappa
ratet.
Der er nylig anstillet en omfattende undersøkelse
m, h. t. hvilke erfaringer der er gjort paa dette om
raade. Undersøkelserne omfatter ca. 150 selskaper med
tilsammen 411,724 abonnenter, og resultaterne er i kort
het føigende:
Lysner det for vor vandfaldsindustri? Fornylig var no
gen amerikanere paa inspektion av Aura-anlægget, og tidligere
isommer har nogen engelske ingeniører været oppe og set paa
anlægget. Efter hvad vi nu erfarer, er den utenlandske indu
stris interesse for norske kraftanlæg ikke begrænset til Aura
alene, men gjælder flere anlæg. Og det forlyder med krav paa
paalidelighet, at der i den sidste tid har været drevet ind
ledende forhandlinger om salg av et par av vore større kraftan
læg. Saaledes skal der være git en foreløbig haandgivelse baade
paa Auraanlægget og paa anlægget inde i Osa. Hvorvidt disse
forhandlinger kan antages at føre til et positivt resultat, er det
endnu fortidlig at ha nogen mening om, likesom mere detaljerte
oplysninger ikke förtiden kan meddeles. Men sikkert er det
ialfald, at der atter er begyndt at vise sig interesse for yderli
gere avsætning av vor vandkraft — og det var jo at haape, at
disse to store kraftanlæg Aura og Osa, kunde bli fuldført og
komme til nytte og skape arbeide, liv og rørelse omkring sig.
Aura-anlægget, hvoitil der blev meddelt koncession i 1913, er
planlagt for utbygning av 156000 -j- 13 500 -j- 91 700 heste
kræfter, eller ialt ved fuld utbygning 261 200 hk. — og vil
ahsaa bli et av de største kraftanlæg i verden. Osa-anlægget
fik koncession i 1915 og er projektert for 43000 hk. Ved
begge anlæg var der som bekjendt nedlagt et stort arbeide og
meget betygelige kapitaler, da konjukturernes sammenbrudd paa
verdensmarkedet avbrøt utbygningen.
Skader paa materiellet: 108 tilfælder uten lyn
avleder og 98 tilfælder hvor lynavleder var anbragt.
Skader tilføiet mennesket: 7 tilfælder, hvor lyn
avleder ikke fandtes og 5 tilfælder, hvor lynavleder var
anbragt.
Opgaverne om fatter høist forskjellige tidsperioder
varierende fra 1 til 28 cg gir ingen oplysning om hvil
ket gjennemsnitlig apparatantal opgaverne refererer
til. Der er anstillet en skjønsmæssig beregning, og
hvis man gaar ut fra et apparatantal svarende til halv
parten av selskapernes nuværende apparatantal faar
man 1 skade paa materiel pr. 14,278 apparater pr. aar
og 1 skade paa person pr. 245,101 apparater pr. aar.
Disse tal er selyfølgelig kun tilnærmelsestal. Det
er imidlertid av interesse at begge merke til at risi
koen er noget nær den samme hvad enten der er an
bragt lynavlede re ved abonnentapparatet eller ikke.
Redaktør: Berg-Jæger. — Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. — Telefon Frogner 42 268.
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
