Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Fore n i n g«.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13,00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidsle side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm. — Ekspedilionen: Daas gt. 18. Telefon Frogner 42268.
Fordyres vore større kraftledninger unødvendig ved for slakt strukne kabler? Av ing. Fr. Claudi. — Norsk Elektroteknisk För
enings regnskap. — Normerne for lufdedninger. Av ing. H. Schjerven. — Omkring tarifspørsmaalet. Av ing. A. Grassdal. — Et
stort kraftprojekt. — Radio; (Professor Elibu Thomson om atmosfærens elektricitet og traadløse bølger.) — Boktrykker Morten
Johansen j- — Elektrisk fiskestængsel. — Inspektionsrør for oljebryter. — Kristiania tekniske Mellemskole. — Bodin kraftanlæg. —
Elektriciteten og industrien. — Bøker, kataloger etc.
Fordyres vore større kraftledninger unødvendig ved for slakt strukne kabler?
Claudi. M.N.I.F
Av ingeniør Fr.
clens paakjending har naacld 2,5 gange 16 = 4)
kg/mm2.
Som bekjendt föreskriver vore «Forskrifter for
elektriske anlæg» for høispændingsledninger i det fri
at: «Ledningernes opstrækning maa foretas saaledes
at paakjendingen ikke overstiger 2/5 av ledningernes
bruddtelastning, om de ved -x- 25° C. utsættes for en
vertilkalvirkende ekstratelastning av (200 + 50. d) gr.
pr. m., hvor d er ledningens diameter i mm.»
Hvordan kurvene forøvrig er utregnet fremgaar av
paaskriften.
For at forcbygge diskussion vil jeg straks gjøie
opmerksom paa at helt eksakt er denne utregning ikke,
idet bl. a. kabelens elastieitet ikke er medtat i tereg
ningerne, men da alle belastningsforskrifter er te
handlet ens, er kurvene fuldt tjenlige til sammenlig
ninger.
For kobbexiedninger vil dette si, at den maksimalt
tillatte paakjending ikke maa overstige 16 kg. pr. mm2.
Den nuværende empiriske formel for ekstralasten
er i sin tid utarbeidet med den dagjældende tyske for
mel (190 + 50. d) som forbillede. Den maksimale paa
kjending for Cu.kabler var ogsaa efter denne sat til
16 kg/mm2, men temperaturen hvor ekstralasten an
toges optræde ved var kun sat til -r 5° C.
Hvad der først og fremst springer i øinene ved
fig. 2 er, at mens svenskerne forlanger for f. eks. en 95
m/m2 Cu.katel, belastet indtil brudd, en maksimalte
lastning (egenvegt + ekstralast) = 2,3 kg/l.m., saa
forlanger tyskerne 2,98, nordmændene 4,2 og amerika
nerne 4,6 kg/l.ra.
Som man ser dannes begge formler av en konstant
-f et produkt som varierer med kabeldiameteren i før
ste potens.
Dette skulde altsaa tyde paa at de strammeste
kabler vil man træffe i Sverige, de næst strammeste i
Tyskland, — de slakkeste i Amerika og de næstslakke
ste i Norge.
Erfaringen har imidlertid vist, at denne variation
ikke helt holder stik. Veirguderne tar det ikke altid
saa nøie med at maale kabeldiameteren, og det hænder
derfor meget ofte, at de ofrer like meget av sin over
flødige sne eller sludd, paa en tynd 16 m/m2 ledning
som paa en tyk m/m2. Og følgerne uteblir ikke,
man ser de smaa tyersnit falder ned og de større kla
re sig.
Hertil er dog at bemerke at de svenske bestemmel
ser kun er «Förslag till Normer» (1921), og at ame
rikanerne er tegyndt at indse faren ved de slakke led
ninger og delvis er gaat over til belastningstestemmel
ser, som dækkes av kurven for «2/s Kl- B-».
Norge vil altsaa da være det eneste land som staar
igjen med forskrifter som fremtvinger slakke lednin
ger med den økede risiko for sammehslagning, og for-
For at faa et litet overblik over hvad der i andre
land forlanges at høispændiugsledninger skal taale av
ekstrabelastninger, vil jeg henvise læserne til fig. 1. dyrelse av kraftledninger ved unødvendig stor maste
høide.
Fig. 1 er en grafisk fremstilling av de forskrifts
mæssige telastninger i kg. pr. 1 m. kabel (egenvegt +
ekstralast) inden Amerika, Sverige, Norge og Tysk
land.
En anden ting som man lægger merke til paa fig.
2 er at den norske kurve har en meget sterkere stig
ning end nogen av de andre. D. v. s. at jo større led
ningstversnit vi arbeider med jo sterkere, sikrere, reg
ner vi.
Da kurvene kun angir dé paabudte telastninger
uten samtidig at angi for hvilken tillatt katelpaakjen
ding belastningen gjælder, er de teke helt egnet for
sararaenligning i sin derværende form, hvorfor de er
omarbeidet som vist i fig. 2.
Til en viss grad kan dette ba sin berettigelse, idet
en lednings tversnit jo nær kan sies at være propor
tionalt ined ledningens tetydning. — og en stor vigtig
linje bør bygges sikrere end en liten og mindre vigtig.
Men ott sted bør ogsaa denne sikkerhet stoppe, sam
tidig som det ikke er forskrifternes sak at bestemme
De i : denne fig. fremstillede kurver angir den be
lastning fra egenvegt + ekstralast som kabelen maa
taale, naar den er-telastet indtil brudd. D. v. s. naar
Indhold:
11111 1 111111111 1 1111111111111111111 El 1111111111 il 1111 1II 1 1111111111E111111111111111111111II111111111111111111111 M 11111111111111111111111111111111111111111111IIIIII111111IIIIIIIIIIIIIIII11IIIIII11IIII It 11 111 1 111II11 HUI 1
N2; 27. KRISTIANIA 25. SEPTEMBER 1924. 37. AARG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
