Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1) Fagverks- og takkonstruktioner og bjelker for
Knæksikkerhet efter Eulerformlen: 4.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 27
betonmaster, maa paakjendingerne bedømmes ut
fra hvad der er tillatt for andre materialer. Der
skulde ingen grund være for at stille jernbeton i en
særklasse og paalægge dette materiale strammere for
dringer end andre, Tvertimot! Jernbetonens store
motstandsevne mot de indvirkninger som ellers i tidens
løp forringer baade træ og jernmasterne (raate og
rust), gjør at betonmaster vil bevare sin bæreevne
usvækket.
»Bei Bauten im Freien, die der Feuchtigkeit und
Nässe ausgesefzt sind, sollen die Grundwerte um etwa
30 vH herabgesetzt werden, weil sich die Festigkeit
durch Nässe wesentlich verringert, weil das Quellen und
Schwinden schädliche Wirkungen ausiibt und weil
schliesslich das Holzeiner baldigen Zerstörunganheimfällt.
Wird bei solchen Bauten getränktes Holz verwandt,
welches der Zerstörung widersteht, so hat die Ver
minderung der Grundwerte nur etwa 20 vFl zu betragen.
Ist die Tränkung durch ein wasserabweisendes Mittel
(Teeröl) bewirkt worden, so geniigt eine Verkleinerung
der Grundwerte um etwa 10 vH.«.
For jernmaster paa fri linje fastsætter normerne
en knæksikkerhet av 2Va bl 3 » og en tillatelig
paakjending paa 1500 kg. pr. cm.2 Her i Norge
baseres beregningerne av jernkonstruktioner til byg
ninger paa »Forskrifter angaaende tillatelige belastnin
ger o. s.v. for bygninger i Kristiania.» Disse forskrifter
der slutter sig tæt op til de tyske fastsætter:
Forskrifterne for bygninger i Kristiania fastsætter
100 kg. pr. cm.2 som tillatelig bøiningspaakjending,
og omregner man dette tal til at passe paa utendørs
konstruktioner i henhold til ovenstaaende faar man
for vanligt trævirke: 70 kg. pr. cm. 2, og for impregnert
træviike: qo kg. pr. cm. 2. De lilsvarende tal for master
er som nævnt: 80 og 110 kg. pr. cm. 2, hvilket i
middel tilsvarer 20% forhøielse av de for bygnings
konstruktioner tillatte paakjendinger.
gulv, trapper og vægger: paakjending 1200 kg.
pr. cm. 2. Knæksikkerhet efter Eulerformlen; 5.
2) Fagverks- og takkonstruktioner naar paakjendin-
gerne beregnes for samtidig ugunstigste virkning
av egenvegt, nyttelast, snelast og vindtryk: 125
kg. pr. cm.2 : Paakjending 1400 kg. pr. cm.2. Det turde fremgaa av ovenstaaende, at kraftled
ningsmaster paa fri linje tillätes dimensionert med
gjennemsnitlig 20% høiere paakjendinger end byg
ningskonstruktioner under samme forhold. For kryds
ningsmaster (banekrydsninger undtat) tillätes for jern
master samme paakjendinger som for bygningskonstruk
tioner. Træmaster tilla’er ikke her nogen direkte
sammenligning.
Da kraftledningsmaster ikke beregnes for samtidig
optrædende sne- og vindbelastninger, blir paakjendin
gerne at sammenligne med den første av de 2 oven
staaende bestemmelser. Der tillätes altsaa for kraft
ledningsmaster paa fri linje 25% høiere paakjendinger
end ved bygningskonstruktioner. For krydsningsmaster
(undtat banekrydsninger) fastsætter forskrifterne en
paakjending av 1250 kg. pr, cm.2 og for disse master
er altsaa fordringerne til sikkerheten om end lidt
større, saa dog omtrent den samme som for vanlige
bygningskonstruktioner.
Dette, at der kan tillätes høiere paakjendinger ved
master paa fri linje har sin aarsak i belastningsforholdene
ved ledningsmaster. De maksimale belastningstilfælder
kraftledningsmaster beregnes for, indtræffer saa sjelden,
og der föreligger saa liten sandsynlighet for at disse
belastninger skal overskrides samrnenlignet med f. eks.
gulver, og andre bygningskonstruktioner, at det er
rimeligt at anvende mindre sikkerhetsfaktorer, og dette
er ogsaa som paavist ganske rigtig gjort i forskrifterne.
For træmaster paa fri linje fastsætter forskrifterne
paakjendingen: 80 kg. pr. cm. 2 for almindeligt trævirke,
og 110 kg. pr. cm.2 for helt impregnert furu. At
trække sammenligninger mellem disse paakjendinger
og de som gjælder for almindelige bygningskonstruk
tioner er ikke saa bent frem som ved jernmaster.
Bygningsforskrifterne gjælder nemlig indendørs træ
konstruktioner som er helt beskyttet mot fugtighet.
Træmaster staar derimot utsat for klimatiske indvuk
ninger, og det turde være kjendt, at træets fasthet
varierer i overordentlig høi grad med fugtighetsgehalten.
Fastheten for luftfugtig træviike synker helt ned til
60% av værdierne ved godt lufttørret træ. Ved træ
i vand synker fastheten til 4o°/o. Dette forhold er
(saavidt mig bekjendt) ikke tat hensyn til i andre
forskrifter end: Erläuterungen zum Entwurf der Bau
holzfestigkeitswerte — utarbeidet av Normenausschuss
der deutschen Industri.
Skal der fastsættes forskrifter for betonmaster maa
disse forhold tas med i betragtning. Her hjemme
har vi endnu ikke endelige forskrifter for betonkon
struktioner. N.I.F.s betonkomité har dog avgit et
forslag. Dette forslag, hvori der er nedlagt et meget
fortjenestefuldt arbeide, maa kunne anvendes som
sammenligningsgrundlag, seiv om forslaget endnu ikke
er vedtat.
Forslaget fastsæltet som normale tillatelige paa
kjendinger for jernbetonkonstruktioner i bygninger:
1200 og 50 kg, pr. cm. 2 i henholdsvis jern og beton
ved bøining. Naar der ved siden av egenvegten og
nyttelast regnes med indflydelsen av vindtryk, tempratur
forandringer og svind, kan disse paakjendinger økes
med 3o°/o (punkt V, B5.).
Disse forskrifter sætter blandt andet som tillatelig
bøiningspaakjending for indendørs bygningskonstruktio
ner av lufttørt feilfrit træ uten nævneværdig kvist
dannelse og uten nogensomhelst kvistdannelser i det
farlige tversnit; 90 kg. pr. cm.2
Som man ser, slutter paakjendingerne i jernet i
en jernbetonmast sig tæt op til paakjendingerne i
jernet i almindelige jernkonstruktioner under samme
forhold. At dette er en almindelig regel fremgaar av
efterfølgende sammenstilling av de gjængse tillatelige
jernpaakjendinger i jern og jernbetonkonstruktioner;
Til de tillatelige paakjendinger er i ovennævnte
forskrifter knyttet endel anmerkninger, hvorav jeg her
skal gjenta en som har interesse i denne forbindelse:
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
