Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jern Jernbeton
1. jfernbanebroer
Hovedbærere (ved 20 m
spænd.) 850
7 00—800
Tver- og langbærere
2. Vei- og gatebroer
Hovedbærere (ved 20 m
spænd.) I ooo
Tver- og langbærere 800—1100 900 — 1000
3, Vanlige bygningskonstruk
tioner 1200 1200
For træ- og jernmaster gjælder altsaa, at de til-
ogsaa gjøres gjældende
Fotlandsvaag den 20 august 1924.
H. Schjerven.
Omkring tarifspørsmaalet.
Av ingeniør 4. Grassdal.
Fiktivt Fiktivt
fastprisverk
maalerverk
Antal forbrukere 15 000 1 5 000
Leverte antal kWt. pr. for
bruker pr. aar 735°
4400
2 200 OOO
66 mill.
5540
393°
1 9 800
16 800
Installationsværdi i kW 62 300 34 400
Indtægt i kr, pr. kW maks.
belastning 131
3.33
Indtægt i øre pr. produc. kWt. 2,0 øre
No. 27, 1924 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
hold av sine træmasterækker, kræver vel neppe nogen
nærmere paavisning.
I bevistheten om den økonomiske betydning rimelige
mekaniske fordringer til betonmaster indebærer, har
Hovedstyret for Vasdrags- og Elektricitetsvæsenet paa
foranledning fastsat som rent foreløbig forskrift:
For betonmaster under saadanne forhold at der i
forskrifterne er forlangt en sikkerhetsfaktor = 3 for
jernmaster, tillätes anvendt de for bygningskonstruk
tioner vanlige paakjendinger (1200/50). Hvor for
skrifterne forlanger en fra 3 avvikende sikkerhetsfaktor,
blir paakjendingerne for betonmaster at øke eller
mindske i omvendt forhold til sikkerhetsfaktorene.
Med hensyn til de anvendte materialer og arbeidets
utførelse, gjælder de i forslaget til norske beton
bestemmelser stipulerte fordringer.
latelige paakjendinger kan sættes 2o°/o høiere end de
normale paakjendinger ved vanlige bygningskonstruk
tioner, og dette princip bør
Ved disse foreløbige bestemmelser, har Hoved
styret aapnet veien for betonmasternes almindelige
anvendelse. Bestemmelserne vil i tidehs løp spare
vore elektricitetsverker for store sumraer, og det er
at haape, at de endelige forskrifter og normer, naar
disse en gang kommer, vil fortsætte at opretholde
likestillingen mellem jernbeton og andre materialen
for betonmaster, for at dette materiel i mekanisk
henseende skal komme paa like fot
raaterialer. Ved en saadan likestilling muliggjøres det
at bygge betonmaster saa billig at linjer paa beton
master i anlægsomkostninger vil stille sig paa omtrent
samme nivaa som linjer paa træmaster. Hvad delte
vil bety av økonomiske fordele for de elektricitetsverker
som nu trækkes med store aarlige utgifter til vedlike-
man ved kokeplatekomfyrer ikke bruker mere end ca.
rSookWt. pr. aar inklusive varmtvandsberedning i
husholdninger paa fra 3 til 8 medlemmer.
I E.T.T. nr. 25 iraøtegaar ingeniør Sinding Larsen
min artikel i delte tidsskrifts nr. 17, idet han hævder
at man ikke maa bygge sammenligningen paa instal
lationsværdien, men paa kWt.-produktion, og sier her
om: »Det som efter min mening, og som jeg tror de
fleste er enig med mig i, sikrest angir den tjeneste et
verk yder sine kunder, er antallet av de kW-timer et
verk leverer disse pr. aar.«
La os nu se paa hr. Sinding Larsens fiktive maalerverk
og fastprisverk. For maalerveiket har han opført 4400
kWt. pr. forbruker som ved Stavanger, og for fastpris
verket 10 pct. mere eller 4840 kWt. Mens maalerverkets
kunder kun trænger iSookWt. til kokning, og saa
ledes faar 1600 kWt. tilovers til andre formaal, saa
viser det sig derimot at fastprisverkets kunder faar
1350 kWt. mindre end de trænger til en gjennem
snitlig magasinkorafyr. Det vilde være rimeligere, om det
fiktive maalerverk blev tildelt 575o-j-r6oo = 7 35okW>
da kunde hver av fastprisverkets kunder benytte en
magasinkomfyr, og desuten ha 1600 kWt. tilovers til
andre gjøremaal. For at føre dette eksempel videre,
har jeg omregnet ingeniør Sinding Larsens tabel paa
ovenstaaende basis:
Denne uttalelse er ganske bemerkelsesværdig, for
det ligger da snublende nær at anta, at dersom kW
timerne er det rette maal for tjenesten, saa bør ogsaa
bctalingen erlægges i forhold til de forbrukte kW
timer, og vi har kWt.-tarifen i sin ytterste konsekvens.
Naar man imidlertid skal bygge op en sammen
ligning mellem et fiktivt maalerverk og et fiktivt vippe
verk eller fastprisverk, saa gaar det imidlertid ikke an
at bygge sammenligningen paa samme antal leverte
kW-timer pr. forbruker pr. aar fra begge verker. In
geniør Sinding Larsen maa vistnok ikke være op
merksom paa, at den uheldige tarifform ved fastpris
verkerne har fremtvunget uheldige apparattyper og
uheldige anvendelsesformer for apparaterne, som be
virker en voldsom økning i kWt.-forbruket, uten at
gi kunderne en tilsvarende større tjeneste. La os ta
for os de saakaldte magasinkomfyrer. Av de to mest
benyttede typer her i landet bruker den ene, ifølge
katalogopgaver, 12 kWt. pr. døgn eller ca. 4400 kWt.
pr. aar; den anden 600 watt i 24 timer og 300 watt
i 17 timer pr. døgn, eller ca. yiookWt. pr. aar. I
gjennemsnit bruker altsaa disse komfyrtyper 5750 kWt.
pr. aar. Ved forsøk utført her i byen, og forøvrig
ogsaa i Amerika, Schweiz og Sverige, viser det sig at
Strømindtægt i kr. pr. aar
kWt.-produktion pr. aar .
Aarlig brukstid i timer . .
Maks. belastning i kW . .
Samtidighetsfaktor
2 200 ooo
11 o mill.
med de andre
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
