Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 6. oktober 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28, 1924 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
en rækkevidde av over 2500 km. om dagen. I den tid
det var mørkt over hele strækningen mottoges i New
York raeget sterke signaler, og endog i Australien kun
de signalerne til visse tider mottas med god styrke.
Porsøkene til Australien fortsattes med saa stort held
at Marconi fandt det mulig at prøve ogsaa med tele
foni, og den 30. mai 1924 hørtes for første gang i
Sidney forstaaelig tale fra England, en avstand paa
over 17,000 km. Under disse forsøk benyttedes olje
kjølte vaeuumrør av Philips fabrikat. Bølgelængden
var 92 meter og den til rørene avgivne energi ca. 28
kW. Der benyttedes ikke reflekterer;
strøk — maatte talestationen inddrages og apparatet
fjernes paa gru’nd av stadige forsætlig ødelæggelser
foraarsaket av stedets haabefulde ungdom.
Naar de hittil anvendte pengeautomater har vist
sig mindre tilfredsstillende er en av grundene den at
den anvendte apparattype har været litet solid og mot
standsdygtig mot indbrud og forsætlig ødelæggelse.
Apparatet er et almindelig træapparat med automat
anordning og petagebøsse, og synes altid at ha været et
noksaa letvindt objekt for langfingrede fyrer og van
daler.
En kort beskrivelse av et par—tre nyere og sik
rere typer vil derfor formentlig være av interesse.
1 juni utførtes nye telegraferingsforsøk, nu mel
lem PoMhu og Buenos Aires (avstand ca, 11,000 km.).
Sendeenergien var 17 kW. utstraalt, bølgelængden som
før 92 meter. I Poldhu benyttedes reflektor indstillet
paa Buenos Aires. I denne retning var feltstyrken
saadan at der vilde kræves en utstraaling paa 300 kW.
fra antennen uten reflektor for at gi den samme felt
styrken I Bueiios Aires kunde der i 10 av døgnets 24
timer mottas meget kraftige signaler.
Paa grundlag av de opnaadde resultater mener
Marconi at der kan bygges forholdsvis svake, men effek
tive stationer, som vil kunne opretholde forbindelsen
paa de største avstande i et betydelig antal av døg
nets timer.
Da de korte bølger egner sig bedre for hurtig
ckspedition end de lange vil der kunde sendes et støne
antal ord pr. døgn end fra de nuværende stationer.
Den omstændighet at der med de korte bølger ikke kan
opretholdes en uavbrutt forbindelse faar derved min
dre betydning.
L. M. Ericssons pengeautoraat er vist skematisk i
fig. 1.’ Under pengetrakten er en myntmottageranord
ning av metal, anordnet slilv at den kan dreies i verti
katplanet 180°. Myntmottagerens aksel er ført ut gjen
nem væggen paa apparatet og ender i en fingerskive.
Naar det rigtige pengestykke slippes ned i pengeaap
ningen vil dette stoppe paa enden av vegtstangen A,
der holdes i sin stilling av en fjær. Paa myntmotta
geranordningens aksel er en løst sittende rund metal
skive B, der paa undersidan har en fremspringende
stift D. Et ebonithjul C er dreibart anordnet paa en
den av en av de kontaktfjærer som slutter strømkredsen
for en «summer». Dette ebonithjul hviler i normal
stilling i et halv i skiven B og naar denne dreies be
væger C sig paa kanten av skiven. Naar fingerskiven
dreies, drives stiften D og skiven B rundt av penge
stykket — og kanten av pengestykket der presses mot
vegtstangen A gaar rundt indtil det foreløbig blir staa
ende i det første hale paa A. Kontaktevne 1—2 aapnes
nu, idet ebonithjulet gaar ut av hakket paa skiven B.
Pengestykket gaar videre og idet hjulet C gaar paa
kanten av B aapnes kontaktevne 4—5 mens 3—4 slut
tes. Pengestykket stanser foreløbig i det andet hak
paa A og da 1—2 samtidig sluttes, sluttes ogsaa strøm
kredsen for «summeren». — Summelyden vedvarer ind
til pengestykket hav gaat gjennem en lialiv cirkel, hvor
efter det kastes ut av myntmottageren ned i pengebøs
sen. En fjær anbragt paa akselen bringer myntmot
tageren tilbake til normalstilling, kontakterne, 4—5
sluttes og 3—4 aapnes. Apparatet er koblet parallelt
med mikrofonen, for at centralbetjeningen skal høre
summetonen.
Ved anvendelsen av reflektorer redueeres saavel de
atmosfæriske som forstyrrelserne fra andre stationer
betydelig, medmindre retningen av forstyrrelserne netcp
falder sammen med retningen mellem de ekspederende
stationer. Derved økes antallet av stationer som kan
arbeide samtidig uten at forstyrre hverandre.
Ceiefoni.
(Ved overingeniør Jtf. £. Kristiansen-)
Pengeautomat- telefonapparater,
d. v. s. telefonapparater hvor man maa slippe et pen
gestykke ned i apparatet for at kunne faa samtale
forbindelse, har ikke faat nævneværdig utbredelse her
i liuidet. Förklaringen hertil er for on del at søke i
den omstændighet at der her ikke er saa særlig mange
telefonanlæg, hvor forholdene er saadanne at disse
apparater kan sies at være almindelig paakrævet. An
derledes i vort naboland — i Stockholm er der ca. 400
av dem. Kristiania Telefonanlæg har ogsaa hat endel
pøngeautomater av en ældre type tilknyttet det gamle
anlæg — væsentlig anbragt paa saadanne steder, hvor
der ikke kunde anordnes talestationer i kiosker, butik
ker o. 1. Apparaterne kan ikke egentlig sies at ha
været nogen sukces hos os hverken i økonomisk eller
driftsmæssig henseende. Paa enkelte steder — saale
des blandt andet i et av vore fineste utenbys villa
Centralbetjeningen raaa lytte efter tonen- og over
bevise sig om at pengestykket er lagt i apparatet før
Fig. I.
239
1 n ST 1
" l
| I
L > !
i ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
