Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Slutles.)
tarifspørsmaalet.
Omkring
Av Driftsingeniøren ved Haugcsunds Elektricitetsverk.
No. 29, 1921 ELEKTROTEKNISK T1DSSKR1 F T
av de omkoblinger som foregaar i apparaterne, vil i
de aller fleste tilfælder tilsvare det beskrevne. Det er
likeledes for oversiglens skyld ikke tat hensyn til iud
kobling av ekstraklokker og ekstratelefoncr, men tar
man saadanne i betragtning, vil motstandene kun hæ
ves og sænkes tilsvarende.
Utslaget paa voltmetret vil svare til klokken K’s
motstand, der normalt er 400 ohm. Bevæges induktor
sveiven y8 omdreining, kommer induktorviklingen I ind
i serie med klokken, og voltmetrets utslag reduceres
saa det svarer til 850 ohm. Løftes mikrotelefonen av
gaffelen, dannes ved kontakten G 1 det samme strøm
løp som omtalt for parallelapparaterne. Ved maaling
av mikrofonstrømkredsen er forholdet likeledes det sam
me som beskrevet for parallelapparater.
Det skal ikke her naørmere gaaes ind paa det rent
haandverksmæssige ved utbedring av feil i telefonappa
rater, saasom regulering av klokker, utskiftniug av kul
korn i mikrofonen, utbygning av snorer, regulering av
gaffelfjærer og utbytning av mikrofon og telefonmem
branar. Det skal kun nævnes at der til alt saadant
arbeide bør benyttes verktøl som er specielt egnet for
forraaalet og ikke stort og grovt verktøi, hvormed man
let kan beskadige telefonapparaternes mere ømfindtlige
deler. En lang tynd flattang og lange tynde skrue
trækkere av de typer som er vist i fig. 6 er saaledes
nødvendig ved feilretning i telefonapparater.
Det tilføies at de valgte principskemaer ikke altid
vil stemme med de utallige skemaer man finder i do
forskjellige typer av telefonapparater, men resultatet
Hr. Ingeniør Grassdals tilsvar til mig i Elektrotek
nisk Tidsskrift nr. 27 tvinger mig til nedenfor at
fremkomme med nogen bemerkninger.
Betales energien efter fast aarspris, vil denne kun
være avhængig av forbrukernes maksimalbelastning, alt
saa uavhængig av de kW- timer han mottar.
Hr. Grassdal finder det ganske bemerkelsesværdig,
at jeg, som han nedenfor betegner som »forstenet i
troen paa vippetariffen«, kan uttale at: »Det som efter
min mening, og som jeg tror de fleste er enig med
mig i, sikrest angir den tjeneste et verk yder sine
kunder er antallet av de kW.-timer et verk leverer
disse pr. aar.« Han finder denne uttalelse saa beraer
kelsesværdig fordi den skulde angi kW.-timetariffen
i sin yderste konsekvens.
Motsat hvis forbrukeren betaler efter ren kW. time
tarif. Den er her kun avhængig av forbrukte kW
timer og uavhængig av hans maksimalbelastning.
Den pris verket uanseet tarifferne maa ha for at
dække sine produktionsomkostninger og gi en rimelig
fortjeneste, maa som ovenfor nævnt fastlægges ut fra
tarifformens karakteristiske belastningsdata.
Tar vi saa for os et verk hvor produktionsomkost
ningerne i det væsentligste er uavhængig av kW time
leveringen, altsaa i det væsentligste kun avhængig av
maksimalbelastningen, vil forholdet bli følgende:
Angir saa denne min uttalelse at kW.-timetariffen
i sin yderste konsekvens er den for abonnenterne i
alle tilfælder rigtigste, retfærdigste og billigste tarifform?
At den gjør det, tror jeg man med engang kan be
svare med nei. Spørsmaalet maa bli at besvare —
som av mig gjentagne gange tidligere fremholdt — ut
fra det enkelte verks produktionsomkostninger. Ethvert
verk maa jo før det vælger sin tarifform og sine pri
ser fastlægge sine produktionsomkostninger efter de
forskjellige tarifformer under hensyntagen til den an
tagelige raaksimalbelastning og kW-timelevering pr, aar
det faar med de for de enkelte tarifformer karakteris
tiske belastningsforhold.
Ved maalertarif vil de abonnenter som uttar fær
rest kW. timer, betale forholdsvis mindre, og de som
uttar flest kW. timer betale forholdsvis mere end det
koster verket at levere dem energien. Er det rigtig
og retfærdig? Vi skal ta en analogi. Er det rigtig
og retfærdig at en mand som kjøper kun en maskine
av en spcialfabrikation, skal betale den samme styk
pris for denne, som den stykpris en anden mand som
kjøper 1000 saadanne specialmaskiner maa betale?
Jeg tror seiv hr. Grassdal er enig med mig i at saa
ikke er tilfældet. Ved fastpristarif vil derimot de abon
nenter som uttar færrest kW. timer og som forholdsvis
koster verket mest ogsaa maatte betale mest for energien.
Disse produktionsomkostninger, hvis væsentligste
del utgjøres av forrentning og amortisation av anlægs
kapital, kan som bekjendt i store træk opdeles i 2
hovedgrupper, nemlig endel uavhængig av kW-time
produktionen, en del proportional med kW-timepro
duktionen.
For at imøtegaa den paastand at man ved et saa
dant verk kan anvende kW-timetarif med rabat for
stort forbruk, skal jeg bare med en gang peke paa,
at dette heller ikke fører frem til nogen retfærdig løs-
Fig. 6.
Fig. 5.
243
__i\ /Y_ 11 sv,o|-t
i ib, , Lii
HB
,* I I —T~*
H*~~" — l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
