Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unclersøkelse av linjer.
Maaling av telefonkabel.
’3VOLT
irH’1’-
ABONWENT N:
UNJEKURS Ni
adresse:
Klokke motst.
TELE FONAPPARATTYPE. :
INDUKTORMftt,
KOBLET: VOLTM. UTSL
SKIFTET
ELEMENT.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 30
Er f. eks. utslaget større end normalt tyder dei
paa överledning eller slyng mellem linjegrenerne, men
det kan ogsaa være överledning paa centralens eller
abonnentens lynavledere. Er utslaget mindre end nor
malt tyder det paa brndd paa linjen eller en daarlig
skjøt paa denne. Sidstnævnte feil er ofte vanskelig
at konstatere, da en daarlig utført skjøt tilsyneladende
kan se like god ut som en god skjøt. Ved at ophænge
2 kontaktstænger paa linjen, en paa hver side av skjø
teh, som vist i fig. 11, og indkoble voltmeter og batteri
Fig. 9 viser en kombination av 2 strømvenderc A
og B, en ekspeditlonssnor med prop P og on jak I.
som vil være et nyttig hjælpeapparat ved maaling av
iinjer fra centralen. Jåkken I kommer ikke til an
vendelse ved selve linjeundersøkelsen, men kan benyt
tes ved maaling av snorparrene ved at indsætte ekspe
ditionspropperne efter tur i jakken, og saa straks fo
reta avlæsning istedenfor at koble voltmeter og batteri
som vist i fig. 7. Proppen P indsættes i den jak som
svarer til den abonnentlinje som skal maales. Med
venderen A paa kontakt 7 og B paa kontakt 4 faaes
et utslag der svarer til linjens motstand + motstand
av apparatets klokke med fradrag for eventuel över
ledning mellem linjegrenerne. Med venderen A paa
kontakt 7 og B paa kontakt 2 maales den ene linje
grens isolationsmotstand til jord, med venderen A paa
kontakt 5 og B paa kontakt 2 maales den anden linje
grens isolationsmotstand til jord, med venderen A paa
kontakt 6 og B paa kontakt 1 kontrolleres maalebatte
riets spænding.
mellem disse kontaktstænger, vil man dog kunne kon
trollere en hvilkensomhelst skjøt. Utslaget skal i dette
tilfælde være fuldt. Hvis saa ikke er tilfældet, vil
man ha den daarlige skjøt for sig.
Indsættes voltmeter og batteri mellem to av lederne
i en telefonkabel, vil man faa konstatert en eventuel
överledning mellem disse. Indsættes voltmeter og bat
teri mellem en av traadene og blymantelen, kan över
ledning til denne konstateres. Feil paa en beskadiget
jordkabel kan ogsaa tilnærmelsesvis lokaliseres ved
hjælp av de samme enkle maaleindretninger paa den
maate som vil fremgaa av følgende eksempel:
Man vil av disse maalingers resultat’ kunne slutte
sig til om feilen er paa linjen, og likeledes av hvil
ken art den er, men fuld nytte av saadanne maalinger
faar man først naar der føres et litet kartotek over
centralens abonnenter med kort, hvorpaa der er no
tert hvilket utslag paa voltmetret de forskjellige lin
jer skal ha normalt, hvorledes linjen er koblet, ord’ der
f. eks. er flere apparater paa samme linje, om der
er ekstraklokker etc. Apparatets type, klokkemotstan
den og induktorens magnetautal bør likeledes findes
paa kortet. Praktisk er det ogsaa at notere paa kor
tet naar der er skiftet mikrofonbatteri, Inddelingen av
et saadant kort kan eksempelvis være som vist i fig. 10.
I fig. 12 er BA en ledning i kabelen, hvorpaa der
er feil ved F. Man maaler motstanden til jord fra
A over F. La os f. eks. si det blir 268 ohm. Derefter
maales motstanden til jord over B til F. La os anta
at det blir 410 ohm. Hvis der ikke föreligger noget
specielt komplicert tilfælde, vil avstanden fra A og B
til feilen F kunne bestemmes, naar man paa forhaand
kjender avstanden mellem A og B. La os si at denne
avstahd er 650 meter. 650 vil efter dette forholde sig
til 268 + 410 som avstanden FB til 410. Med andre
ord, 410 multipliceres med 650 og dlvideres med 678,
og resultatet blir at avstanden raellenl endepunktet B
og feilen F er 393 meter. Fra A til F vil avstanden
bli 650 -r- 393 — 257 meter. De 2 maalinger fra begge
ender av kabelen kan ogsaa utføres fra et sted, kun
maa man da ha en maaleledning (x paa fig.) der en
ten kan være en ubeskadiget ledning i kabelen, eller
en specielt oplagt godt isolert ledning. I begge tilfæl-
Har man disse data ved haanden samtidig med det
netop fremkomne maaleresultat, sier det sig seiv at
feilsøkningen ikke længer blir gjenstand for gjætning,
men beregning.
Fig. 10.
Fig. 12.
Fig. 9.
Fig. 11.
250
Æ—ITF^—\
* » *v
i 2 j i
J &TÆNCER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
