Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordingsspørsmaalet
Plater.
Vandledninger.
Baand.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No 30, 1924
des anvendelse ikke begrænses til de faa tilfælder som
er beskrevet ovenfor, men det vil her føre for langt
at omtale alle de kombinationer som melder sig under
kontrol og feilretning ved telefonanlæg.
der maa man kjende motstanden av ledningen for at
kunne fratrække denne ved beregniugen av motstan
den mellem A og F,
Det sier sig seiv at den her beskrevne maalemeto-
gravningsdybde av ca. 0,5 meter er tilstrækkelig. Det
er gunstigst at nedgrave baandet retlinjet; men om
det av lokale hensyn maa nedlægges i siksakform
indtrær ingen praktisk merkbar motstandsforøkelse saa
fremt man iagttar at avstanden mellem bøiningspunk
terne ikke blir mindre end ca, 0,5 meter. Ved større
længder av baandet end fra 10—12 meter opnaar
man i almindelighet ingen økonomisk mindskning av
jordmotstanden. Ved elvebredder og i bækker bør
altid nedgraves baand. Et galvanisert jernbaand av
størrelse 40X3 mm. og 10 meter langt lagt i matjord
har ca. 20 ohms motstand. For tørkning av baandet
medgaar — under ellers like vilkaar — større varme
mængde end for tørkning av plate. Baand maa av
alle kunstige jordkontakter ansees som den bedste og
burde være benyttet i langt større utstrækning end
nu er tilfældet.
Med jordning forstaaes at en leder sættes i forbin
delse med en leder av jordens potential. Den leder
som nedgraves i jorden kaldes i det efterfølgende for
jordkontakten saafremt ikke dens form er angit, og
dens tilførelsesledning for jordtraaden. Jordmotstanden
er overgangsmotstanden mellem jorden og jordkontak
ten og den avhænger av jordkontaktens og jordartens
beskaffenhet.
Da det ved høi- og lavspændingsanlæg av hensyn
til brandfaren, sikkerheten for betjeningen og telefon
forstyrrelser m. v. har vist sig paakrævet at man be
nytter sig av gode jordkontakter skal derfor de mest
almindelige omtales:
Av økonomiske hensyn benyttes galvaniserte jern
plater, og for det meste i størrelser fra 0,5 til 1 m2.
og qa. 3 mm. tykke. De bør ikke ha kvadratisk form
men gjøres lange og smale og helst nedgraves i grund
vandet, eller av hensyn til »tæledannelse«, ikke under
1,5 meter. Kræver de lokale hensyn at man maa vælge
større overflate for platen er det gunstigere at anvende
flere smaa plater end en hvis størrelse tilsvarer sum
men av de mindre. I stenrik jord bør platerne an
bringes vertikalt da stenerne ved en horisontalt anbrakt
plate hindrer den i paa undersiden at slutte tæt til
hvorved opstaar luftmellemrum. I stenfri jord kan pla
terne med fordel anbringes horisontalt forsaavidt de
gives en langstrakt form. En galvanisert jernplate av
0,5X1 meter størrelse nedgravet i en av mineralske
og organiske stoffe dannet åkerjord — matjord — har
ca. 35 ohms motstand. Platens jordmotstand avtar
med nedgravningsdybden saafremt jorden er homogen.
Utsættes en jordplate for stor strømgjennomgang for
damper fugtigheten omkring den — og tilsidst kan
den bli liggende helt isoleret. Den tørkoker. For at
tørkoke en god jernplate medgaar ca. et par hundrede
tusen kW. sek. Jord plater som er utsat for tørkokning
— f. eks. for o-punktspoler — bør nedlægges i koks,
trækul, matjord, lere eller hvor saadant ikke findes
bør den daarlig ledende jord omkring platen blandes
med salt og overøses vand. Det samme gjælder de
øvrige slags jordkontakter. Det har vist sig at koks
og trækul tærer uforholdsmæssig meget paa jordkon
takten mens salt virker mere uskadelig. Plater bør
kun nedlægges paa steder hvor de til enhver tid ligger
i fugtighet.
Den mest passende størrelse har i—2" ytre dia
meter. Hvor grundvandet staar dypt og hvor man
savner matjord eller lere kan denne jordkontakt med
fordel anvendes idet man inden reisning av de høi
spændte master driver rørene ned i jorden under maste
roten. Yder ikke et rør den fornødne sikkerhet for
jordningen maa flere rør neddrives. Er røret anbragt
i daarlig ledende jord forbedres jordmotstanden ved
at anbringe salt i en fordypning rundt dets øverste
kant. O. S. Peters har i »Technologie Papers of the
Bureau of Standards < ved forsøk paavist at den gun
stigste rørlængde for jordkontakter er omkring 2 me
ter, og at jordmotstanden forringes proportionalt med
det antal rør som neddrives forsaavidt den indbyrdes
avstand mellem dem ikke blir mindre end ca. 3 meter.
I »General Electric Review« Bind 15, 1912 paaviser
E. E. F. Creighton at rørets jordmotstand efter at være
drevet ned i grundvandet formindskes efter logarith
miske værdier, og ved at sætte et rør — 2 meter
— anbragt i tør åkerjord under 1000 volts spænding
blev spændingsfaldet i den del av jordoverflaten som
laa nærmest røret ca. goo volt. Han fandt ogsaa i
likhet med O. S. Peters at rørets jordmotstand i meget
liten grad forbedredes ved øket rørdiameter. Rørenes
antal eller dimensioner maa avpasses efter belastnings
strømstyrken. De egner sig bedst hvor grundvandet
ligger dypt og ved sammensat jord i tynde lag.
Vandledninger i middelstore byer har kun brøk
dele av en ohms jordmotstand. Det hænder ofte at
vandledningsrørene er isoleret fra hinanden ved stry
og mønje mellem muffer og rør. Inden en vandledning
I tør sandjord eller grus med matjord eller lere
ovenpaa og hvor grundvandet ligger svært dypt, kan
denne jordkontakt med fordel anvendes, idet en ned-
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
