Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. C. Holst.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 32
for tverarmene til samme dimensionering for bæremaster
som for endemaster, hvilket selvsagt er urimelig og
heller ikke overensstemmende med god praksis. Hvor
stor ensidig last bæremaster bør beregnes for er en
skjønssak. I vort nuværende forslag har vi kun regnet
med tredjedelen av ovennævnte, idet vi siger at det
maksimalt tillatte stræk kun behøver at utholdes med
en sikkerhet = r.
forannævnte aar enige om at man ikke burde skjære
alle ledninger og distrikter over en kam i dette stykke,
men gi rum for en skjønsmæssig vundering av led
ningens betydning og faren for snebelæg i de enkelte
landsdele og foreslog derfor kun anvendt visse græn
ser som man maatte holde sig indenfor. Da dette
imidlertid er en forskriftssak, maatte de offentlige auto
riteter være de bestemmende, og disse fandt ikke at
det var mulig at overlate noget herunder til et skjøn
og fastsatte derfor istedet den nugjældende sncformel,
hvilken normekomiteen senere har anset sig bundet av.
Hr. Thoresens forslag om sløifning av bestemmelser
for pendelmaster har vi heller ikke fundet at kunde
efterkomme, da bestemmelserne danner et naturlig
supplement til de halvstive og helstive master, hvilke
sidste paa grund av sin vidt forskjellige elasticitet heller
ikke bør slaaes sammen under helt fælles bestemmelser.
Dette forhindrer dog selvsagt ikke at man frem
deles kan diskutere saken og ogsaa nære begrundet
haap om at faa et vel overveiet forslag godtat av det
offentlige. Men ingeniør Claudis forslag finder jeg
ikke at egne sig for viderebefordring. Hans sneformel
300 \d kan umulig virke som av ham tilsigtet. Den
gir for alle ledningstversnit som kan komme paa tale
en større snevegt end den nugjældende regel, tildels
betydelig større. Dette har han rettet paa ved at
foreslaa tilladt en strammere opstrækning, nemlig 20 kg.
pr. mm.2 for Cu mot nu 16 kg., og opnaar saaledes
omtrent balance igjen i forholdet med hensyn paa
pilhøiden, eller rettere han opnaar for tversnit fra
50 mm.2 og opover en liten omend økende nedsæt
telse av pilhøiden og dermed ogsaa i mastehøide. For
70 mm.2 og 200 m. spænd gir det 0,6 m. Det vil
i mastevegt gi ca. 5 o/0 paa plussiden. Men saken har
en minusside som hr. Claudi visst har glemt. Naar
man nemlig tillåter en paakjending i ledningerne paa
20 kg. pr. mm.2 ledningstversnit, saa maa masterne
ogsaa beregnes for dette høiere stræk, og naar man
regner med en, absolut seet, større snevegt, maa
masterne ogsaa beregnes for dette større vertikale tryk.
Bare denne første ting vil forhøie mastevegten med
det flerdobbelte av hvad der foran er ført paa plus
siden, og resultatet vil bli dyrere overføringer uten til
svarende fordel, idet kun masterne vil bli oversterke,
og ledningerne vil hænge med praktisk talt samme
pil og paakjending som før.
Det kan være rigtig at det for beregningen er
»greiere« ved forankringsmaster at regne med 2/s av
maksimalstrækket som ensidig last fordelt paa alle
ledninger, men det vigtigste, nemlig vridningspaakjen
dingen, falder jo da bort, saa det hele blir nok vel
greit paa den maate.
Det blir nærmest en smaksak om man ved knæk
ningsberegningen foretrækker at regne anvendelsen av
JmSn som det normale og som specialtilfælde eller
omvendt som hr. Thoresen synes det bør gjøres.
Omend av liten betydning staar det for mig som
logisk rigtig at ta det knækningstilfælde som ikke er
betinget av nogen speciel placering av diagonalerne
som det generelle tilfælde og at utførelsen med styret
knækningsakse regnes som speciel selv om den er
den av økonomiske grunde hyppigst benyttede.
Ang. normer for jernbetonmaster kan jeg være
enig i at saadanne muligens bør komme, men jeg
tror endnu ikke at tiden er helt moden for det. Det
kommer ved disse master i saa høi grad an paa ut
førelsen og paa beskaffenheten av den anvendte sand
og cement at disse faktorer vil være av større betyd
ning end fastsættelse av muligens misvisende paakjen
dinger gjennem specialnormer. Det almindelige be
regningsgrundlag som bestemmer de belastninger som
der skal gaaes ut fra gjælder selvsagt ogsaa for jern
betonmaster, og dermed er ogsaa det vigtigste givet
saavel for jernbeton som for andre unormale bygnings
materialer.
Nei, at rokke ved de 16 kg. pr, ram.2 tror
jeg ikke man bør gjøre; det resulterer kun i
forvirring av begreperne. Men nogen moderation
i sneformelen til gunst for de større tversnit
er jeg gjerne med paa under den forutsætning at
ledningernes større betydning ved de større tversnit
tilgodesees paa anden maate. At faa formlen ændret
i denne retning er matematisk seet enkelt nok. Det
kan gjøres ved at regne snevegten enten som tyskerne
avhængig av \d eller som svenskerne konstant pr.
løpende meter for alle tversnit eller ved i gjældende
norske formel at øke det konstante led og mindske
den av d avhængige del. Seiv vil jeg, om der skal
foretas en forandring, være mest stemt for en formel
som 220]/d , hvilket ved 50 mm,2 gir samme snevegt
som nu, men relativt større snevekt for de smaa og
mindre for de store tversnit i forhold til gjældende
regel. Paa samme maate gir 210 ]/V balance ved
ved 35 mm. 2 Der er saaledes meget at vælge mellem
og valget er meget en følelsessak, saa man den ene
dag kan være mest stemt for den ene retning og den
næste dag for den anden.
Ingeniør Fr. Claudi har i nr. 27 av Tidsskriftet
behandlet spørsmaalet om ledningernes tillægslast og
opstrækning som han finder uøkonomisk og uheldig
efter nugjældende bestemmelser. Ang. saken i sin
almindelighet skal jeg meddele at vi allerede i 1915
var inde paa at faa formlen for snelast forandret. Jeg
foreslog dengang personlig en formel som var baseret
paa konstant snetykkelse for alle ledningstversnit netop
paa grund av den av ingeniør Claudi fremholdte op
førsel av veirguderne. Formelen efter mit forslag var
600 -j- Jeg fik dengang ikke medhold med den
begrundelse at det vilde virke økonomisk ødelæggende
for de mindre ledningstversnit hvor kravet til sikker
heten paa grund av disse ledningers mindre betydning
ikke behøver at være saa stramt. Denne side av
saken som ing. Claudi ogsaa sees at være inde paa
har imidlertid meget for sig, saa meget at jeg ikke
finder særlig foranledning til at rokke ved det, naar
man nu engang skal ha en forskriftsmæssig bestem
melse. I normekomiteen var vi imidlertid allerede i
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
