Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omkring tarifspørsmaalet.
Jordningsbøiler eller forsterket ophængning ?
Stavanger, den 6. novbr. 1924.
Chr. Grassdal.
Litt om advarselskilters befæstigelse.
Kristiania, 8. november 1924.
C. S. Sotaaen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 32, 1924
Hr. ing. Reidar Smiths indlæg i »Elektroteknisk
TidsskrifU nr. 30 viser at han ikke har forstaaet
mine artikler. At maalerverkets kunder kan dispo
nere over en stor samtidig belastning er ikke ens
betydende med at elektricitetsverket faar en høi mak
simalbelastning. Forholdet »avspeiler sig« aldeles
ikke paa denne maate. Der er nemlig noget som
heter samtidigshetsfaktor. Er denne lav vil verket
faa en liten maksimalbelastning i forhold til hmdernes
installation, og det er netop det jeg har paavist ved
min artikel at seiv om kunderne kan disponere over en
langt større maksimalbelastning kjemme hos sig seiv, saa
vil maalerverket paa grund av den store diversitet i be
nyttelsefi faa en mindre maksimalbelastning i sine sta
tioner end fastprisverket.
I Elektroteknisk Tidsskrift nr. 28 d. a. er omtalt
et ulykkestilfælde paa gaarden Winsnes hvor en hest
som var tjoret i en høispændingsmast blev slaat ihjel
av jordstrømme fremkaldt ved at en trost indledet
jordslutning gjennem en jordningsbøile saaledes at den
høispændte ledning efter kort tids forløp brændte av
og faldt ned paa marken.
Konklusionen blev at jordningsbøilerne saavidt kan
forstaaes i sin almindelighet foreslaaes fjernet. Da
artikelen ikke indeholder oplysninger ora jorslutnings
slrømmens størrelse eller den gjennemgaaende jord
traads totale motstand mot jord er en begrundet an
tagelse ay at hesten er dræpt allerede i jordslutnings
øieblikket helt utelukket. Meget taler imidlertid for
at om trosten hadde dannet jordslutning »over« en av
de i masten anbragte høispændte isolatorer — eller
der i en av disse var indtraadt gjennemslag — vilde
den samme ulykke ha indtruffet.
Der er en vældig forskjel paa forholdet mellem et
elektricitetsverk og dets tusinder av sraaakonsumenter
og forholdet mellem et producerende kraftverk og
et enkelt eller nogen faa veiker som »supplerer
sin kraftforsyning« fra dette verk. Forholdet kan i
sidstnævnte tilfælde være saa specielt, at det kan være
berettiget for en saadan storleverandør at sælge kraf
ten til slike verker efter fastpristarif.
Rigtignok er man med de ofte anvendte slet
konstruerte jordningsbøiler let utsat for driftforstyrrelser
og uheld — likesaavel som ved valg av daarlige
isolatorer som f. eks, blir anvendt til forsterket op
hængning. Men efter en slet utført konstruktion kan
man ikke gaa til en generel fordømmelse uten idet
mindste at ha en beskyttelsesanordning som efter for
holdene kan gi den samme sikkerhet som jordnings
bøilerne.
Jeg har hverken »ubevisst eller bevisst« forsømt at
peke paa den lave kraftpris ved Lillehammer elektri
citetsverk. Hvis man læser min artikel med efter
tanke, vil man se at jeg paa side 136 netop har pekt
paa dette forhold.
Som saadan konkurrerende beskyttelse kommer i
praksis kun den forsterkede ophængning i betragtning.
Ved slik anordning forøkes antal isolatorer paa linjen,
hvorfor sandsynligheten for gjennemslag blir større, og
dertil kommer de eventuelle feil — og uheld — som
opstaar paa grund av daarlig materiale i selve klem
merne, avgnavning av ledningerne, klemmerne brister
eller de er ikke ordentlig tilskruet. Om en av for
sterkningsledningerne brænder av, kan den indlede
jordslutning til den anden isolator eller under særegne
forhold danne dobbel jordslutning. Faar man brudd i
frit spænd er krydsningen ogsaa helt ubeskyttet.
De faktorer som de fiktive verker er bygget paa
er hverken »indfiltret« eller i særlig grad »avhængig
av hinanden«. Det er bare det at man maa forstaa
dem, saa er de ganske enkle og greie at operere med.
Heller ikke er disse faktorers størrelse »basert paa
antagelser eller subjektivt skjøn«, men de er bygget
paa virkelige erfaringa- fra verker i drift.
Erfaring synes at ha vist at man ved ældre bygde
anlæg meget ofte er utsat for brudd i fritt spænd som
følge av at ledningerne er blit beskadiget, for haardt
strammet, daarlige master eller snebelastninger m. v.
Ved saadanne anlæg kan kun jordningsbøilerne yde
den fornødne betryggelse for f. eks. veikrydsninger og
lavspændingskrydsninger i go° vinkel med høispæn
dingslinjen.
Naar det gjælder vedlikehold av træmaster for elek
triske ledningsnet, er det forskjellige erfaringer med
hensyn til »det farlige tversnit«. De fleste har nok
fundet at dette er i jordbaandet, men flere steder ute
ved kysten paastaaes det at toppen, altsaa ved beslagene,
ødelægges først. Jeg har erfaret at ogsaa andre fare
steder kan opstaa.
Forsterket ophængning bør kun anvendes ved
solide nyanlæg, hvor man kan ta paakrævet hensyn
til rikelig avstand mellem forsterkningsisolatorerne,
nødvendig pilhøide og ledningsdimensioner samt for
sterkningsklemmernes utførelse.
Ivaares skulde en høispændt linje flyttes, som blev
reist sommeren 1918. Under flytningen faldt en stolpe
til marken, da toppen var ca. 2 m. fra jorden. Til
vor store forbauselse brak masten tværs av, og det
til og med like ved advarselskiltet. Det viste sig da,
at der kun var en tynd skorpe frisk ved igjen paa
motsatte side av skiltet, men baade ovenfor og neden
for samme tiltok denne skorpes tykkelse og gik over
til jevn frisk ved i hele stolpens tværsnit.
For begge slags beskyttelsesanordninger maa man
gaa ut fra at den gjennemgaaende jordtraad har pas
sende jordmotstand.
Advarselskiltet var av tyndt blik og spikret direkte
paa masten. Det viste sig ved videre undersøkelser,
at en flerhet av stolperne paa linjerne var medtat,
men hvor en kvist eller anden ujevnhet hadde bragt
skiltet fra træet, kunde ingen skade merkes.
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
