Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 33
retninger er ens og den kunstige belysning i det fri.
For at undgaa misforstaaelser maa der her gjøres op
merksom paa at naar der tales om vertikalbelysning
menes belysningen av de vertikale flater som ved denne
belysning jo fremkommer ved horisontale lysstraaler.
ved en lampeophængning over midten av kjørebanen
saa at ingen del er like under eller næsten like under
en lampe.
Foruten en rigtig belysningsretning er selvsagt og
saa selve belysningsstyrken av stor betydning. Her-
Al belysningsteknik gaar nu ut paa at faa de dele
belyst som man har mest bruk for at se. I en gate
f. eks. er det i kjørebanen hovedsagelig trafikanterne
om at gjøre at se alle gjenstande i trafikretningen
bedst mulig, hvilket bedst opnaaes ved lamper midt
over kjørebanen. For fotgjængeren paa sidefortaugene
derimot har det ogsaa interesse at kunne se til siden
paa husfronterne m. v. Dette opnaaes ogsaa bedst
under maa man dog være vel opmerksom paa at
opfattelsen av en belysnings større eller mindre styrke
er helt relativ, idet den er avhængig av pupillernes
aapning hos det øie som skal bedømme den. Er
pupillen avpasset efter en sterkere belysning end den som
for øieblikket gjør sig gjældende, vil belysningen synes
svakere end den er og særlig ved ujevnt fordelt be
lysning vil pupillens middelindstilling rette sig efter
Fig. I.
276
fl mm i W m
Hl W m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>