Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vandstandsfjernmeldere.
ved ingeniør G. E. Krogh.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 33, 1924
blænding indtrær. Den bedste lampe er altsaa den
som gir en tilstrækkelig sterk belysning med den høi
est mulige jevnhetsgrad med den lavest mulige lys
tæthet. Dette kan kun opnaaes ved speilreflektion som
dog har den ulempe at den hurtig taper sig paa grund
av smuds og nedsat reflektionsvirkning av speilplaterne
Man er derfor mere og mere gaat over til anvendelse
av prismeglas og lysbrytning ad denne vei istedetfor
reflektion gjennem de saakaldte diopterskjærmer, hvil
ket videre har ført til helt lukkede lampekupler med
to indeni hinanden satte cylinder hvorav den ene har
prismerifler paa langs og den anden paa tvers hvilket
gir en ideel jevnhetsgrad. Fig. 3 og 4 viser begge
disse former og lysstraalernes brytning i disse. Fig.
5 viser lysfordelingen gjennem en helt lukket dobbelt
diopterklokke. Denne sidste type skulde derfor efter
de foran fremholdte principer være en ideel lampe
for trafikbelysning, mens den første derimot vil egne
sig hvor foruten en jevn periferisk belysning ogsaa en
koncentrert arbeidsplads ønskes belyst.
de sterkest lysende punkter, idet den altid kræver
en ganske rummelig tid for at indstille sig. General
indtrykket ved en ujevn belysning vil derfor være at
den midlere belysning synes svakere end virkelig er
tilfældet. Hertil kommer at den saakaldte »eftervirk
ning« paa nethinden virker i samme retning. I det
hele viser ogsaa de praktiske erfaringer at det langt
mere kommer an paa en jevnt fordelt belysning end
paa belysningens absolute styrke. Man kan derfor
ved en jevnt fordelt belysning slippe ut med mindre
energiforbruk end ved en ujevn fordeling. Dette illu
streres i fig. 1 og 2.
Foruten belysningsstyrken og jevnhetsgraden er en
belysnings effektivitet avhængig av at der ikke optrær
blænding. Dette er betinget av at ingen lysstraale
naar øiet direkte og kan opnaaes paa forskjellig maate.
Enten omgis lampelegemet av reflektoren som er ført
saa langt ned at ingen direkte straale naar ind i
trafikanternes synsfeldt eller lampen omgis med glas
som virker i den grad forstørrende at den lysintensi
tet som træffer øiet er saa avsvækket at ikke skadelig
taktverk kan da f. eks. enten utløses en signalindret
ning ved mottageren eller indkobles en relæindret
ning for igangsætning og utkobling av elektriske pum
per, hvor dette kommer paa tale.
Ved vandkraftanlæg og ved vandverker for kommu
nale eller industriel forsyning kræves at man til enhver
tid har oversikt over og letvint kan kontrollere vand
standen i de forskjellige vandmagasiner og beholdere.
En regelmæssig og økonomisk drift avhænger derav,
idet man av vandstandsvariationerne foruten at følge
vandforbruket kan avgjøre om anlægget funktionerer
riktig.
Melderen opstilles helst under tak og benyttes om
nødvendig f. eks. en jernkiosk hertil, hvor den er let
tilgjængelig.
Vandstandsmaaleren (fig. 2) utføres efter forholdene
paa opstillingstedet med trækasse eller vandtæt, og kan
om ønskes forsænkes i apparattavlen.
Som regel ligger imidlertid anlæggenes basiner og
beholdere spredt og i stor avstand fra driftskontoret,
saa det under den daglige drift vil falde for tungvint
at maatte gaa fra sted til sted for at maale vandstanden,
likesom man paa den maate heller ikke faar stadige
maalinger. Forlængst er man derfor gaat over til at
bruke elektriske vandstandsfjernmeldere, som uavhæn
gig av avstande muliggjør fjernmaalinger av vand
standen paa de forskjellige steder fra et centralt sted
og med eller uten registrering.
Siemens og Halske leverer saadanne apparater, som
virker helt paalidelig og er resultatet av firmaets mange
aarige erfaring.
Melderen bestaar av et litet elektrisk kontaktverk
(fig. x), som ved hjælp av kjede og flottør følger
vandspeilets stigen og synken, idet kjeden er ført over
to tandhjul og holdes stram ved en motvekt. Naar
flottøren bevæger sig en viss længde op eller ned,
f, eks. 5 cm., gir melderen kontakt saa der i umiddel
bar rækkefølge sendes et kort strømstøt i to ledninger.
Alt efter flottørens bevægelse op eller ned sendes
strømimpulsen først i ledning i og saa i ledning 2
eller omvendt og virker tilsvarende paa viseren i et
mottagerapparat.
Foruten som visende instrument kan den leveres
med registrering saa man stadig kan følge driften.
Ved den vanlige utførelse av registrerinstrumenterne
overfører en tandstang viserens bevægelse til en regi
strerpen som tegner kurven enten paa en omløpende
papirtrommel eller paa avløpende papir.
Høieste og laveste vandstand kan desuten meldes
særskilt. Helt uavhængig av melderens egentlige kon
Fig. i. Meldeapparat. Fig. 2. Mottagerapparat.
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
