Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y. c. h.
Forskjellig smaanyt fra Leipzigermessen.
1924, No. 33
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1 mange tilfælder ønsker man indkobling av sig
nalindretninger f. eks. ringeklokker, signalhorn eller
lamper ved bestemte vandstande. Vandstandsmaaleren
kan herfor forsynes med vilkaarlig indstilbare kontakt
indretninger anbragt paa viseraksen og skalaen. Sig
nalet gies saa længe indtil man kobler det ut ved en
kontakt.
Bohr’s atomteori og hans øvrige arbeider har her
git os et litet glimt av andre muligheter for lysproduk
tion. Vore nu almindelig anvendte lyskilder er ba
sert paa molekyl- og atomsvingninger frembragt av
varme. Gjennem Bohr’s atomteori vet vi iraidlertid
at der ogsaa inden atomet seiv kan skapes lys. Ato
met bestaar som vi nu vet av en positiv kjerne med
et bestemt antal negative ioner som kredser omkring
denne i lovbestemte baner. Tilføres atomet energi
utenfra, gaar en eller flere ioner ut i fjernere likeledes
lovbestemte baner for derefter at springe tilbake til
sine oprindelige kredsløp. Under denne tilbakevenden
utsendes av en eller anden ukjendt grund elektro
magnetiske bølger av en bestemt frekvens, svarende
til vedkommende elements spektrallinje. Disse bølger
er saaledes for den langt overveiende del virkelige
nyttige lysbølger uten hele det overflødige paahæng av
alle mulige frekvenser som »varmelyset« er beheftet
med. Om man derfor kunde finde et middel til at
tilføre atomerne energi direkte, vilde man kunne frem
bringe lys med høi virkningsgrad. Buelyset, vakuum
lyset (Moore’s lys) og glimlyset er skridt i denne
retning, men ogsaa disse er beheftet med mørke varme
straaler og andre svingninger.
Ledningerne for et vandstandsmeldeanlæg kan uten
at virke paa apparaternes drift, ogsaa samtidig benyttes
for telefonøiemed. Dette er av speciel interesse ved
revisionen av de fjerntliggende deler av anlægget.
Som strømkilde benyttes beutelelementer eller akku
mulatorbatterier. Anlæggene trænger liten betjening,
og betaler sig snart ved de arbeidsletlelser som opnaaes.
Alle elektriske apparater har allerede nu naadd
en fuldkommenhet som litet lar tilbake at ønske baade
hvad nytteeffekt og holdbarhet angaar. Kun de elek
triske lysmidler danner her en slet undtagelse baade
i retning av virkningsgrad og levetid. Hvad vilde
man f. eks. si om en motor som kun utnyttet ca. 7 %
av den tilførte energi og kun levet et å to aar. Og
det er i virkeligheten alt hvad vi for tiden kan faa
ut av vore bedste glødelamper. Vi kan nok bringe
levetiden op, men maa da gi endnu mere avkald paa
virkningsgraden, paa samme maate som vi kun kan
drive virkningsgraden noget op ved at ta tiltakke med
en langt kortere levetid.
At muligheten er der har et litet umælende dyr
som sankthansormen og ildfluen forlængst vist os.
Disse producerer stadig lys fra sit eget verk med 90
pct. virkningsgrad ad ren kemisk vei. Mange eksperi
mentatorer og videnskapsmænd har forsøkt at eftergjøre
disse kemiske processer, men hittil med smaa resulta
ter. Det foregaar ved en oxydationsproces uten varme
utvikling, og de benyttede stoffe regenerer sig seiv i
dyrets legeme.
Det er nok saa at glødelamperne i de sidste 20
aar ogsaa har gjort store fremskridt i begge disse
henseender fra de tidligere kultraadlampers dage og
til vore nuværende gasfyldte metaltraadlamper. Men
det synes som om man nu er kommet temmelig nær
grænsen av det mulige ad denne vei. Forbedringen
har nemlig kun foregaat ved en stadig hævning av
lampetraadens temperatur, hvorunder traadens fordamp
ning sætter grænsen opad. Denne fordampning har
man motarbeidet ved at anvende stadig mere raot
standsdygtige metaller og ved fyldning av lampen med
en inaktiv gas. Men som sagt nu synes man at være
ved grænsen ad denne vei. Det er altsaa hele systemet
og metoden som maa lægges om hvis man vil videre.
Seiv om man ikke med engang kan naa op til
ildfluens færdighet med 90% virkningsgrad, saa er der
dog et langt sprang mellem vore nuværende 70/ og
dette. Tekniken og videnskaben har her derfor et
takneralig felt for videre arbeide. Og den enorme
betydning som al lysproduktion har for vort økonomiske
liv gjør at man med spændt opmerksomhet maa følge
den videre utvikling.
Naar man opheter en glødetraad med elektricitet,
sker dette ved at den elektriske strøm sætter traadens
molekyler og frie ioner i svingninger. Naar svingnin
gerne kommer op i lysbølgernes frekvens, blir traaden
lysende. Men alle molekyler vil ikke være oppe i
denne frekvers. Man vil ha svingninger av enhver
hastighet fra nul av og opover, saa at av den tilførte
energi som nævnt kun optil 70/ gaar over i nyttige
lysstraaler ved de temperaturer vi nu benytter ved vore
bedste glødelamper. Vi kan hæve procenten ved at
gaa op med temperaturen, men da begynder traadens
fordampning at gjøre sig gjældende.
Det er mere og mere blit fast skik i Tyskland at
Leipzigermessen er det sted hvor alle tekniske nyheter
først bringes frem for offentligheten. Vi skal nu der
for gjengi et par smaa nyheter fra sidste messe. Fir
maet Koch und Sterzel, Dresden, utstilte en transfor
mator med en i samme indbygget oljebryter som vist
i fig. i. Ved en saadan kombination maa der ved
de mindre høispændinger kunne spares meget i plads
og forenkling av anlægget med heravfølgende lavere
anskaffelsesomkostninger. Driftsteknisk seet maa dog
den forkulling av oljer som finder sted ved ethvert
strømbrud være noget betænkelig over viklingen som
brudstedet er anbragt. Oljebryteren var i nærværende
tilfælde anvendt som vender som koblet transforma
toren over fra trekant-stjerne til stjerne-zickzak i
Hvilke veie skal man saa slaa ind paa for at
skaffe lys med et rimelig energiforbruk og økonomi?
For at man ikke i længden kan slaa sig tiltaals med
7 % virkningsgrad skulde dog synes selvsagt.
Det elektriske lys.
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
