Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T(adio
(Ved avdelingsingeniør jfi. Jd. Birkeland.)
En ny mikrofon for broadcasting.
Norsk Elektroteknisk Förening.
Sekretæren.
Redaktionen sluttet 2. december.
Morten Johansens Boktrykkeri
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 34
Naar man med kulmikrofon optar sangstykker med
planoakkompagnement er det altid meget vanskelig at
faa indstillet mikrofonen saaaledes at saavei sang som
piano optasi med sammenpasset styrke,, og mikrofonens
retning maa stadig forandres efter hver enkelt av san
gerne. Saaledes merker man ofte at naar sangen t.il
tar i intensitet, saa avtar akkompagnementet tilsva
rende, solosangeren saa at si lammer mikrofonen for
den øvrige musik. Naar den elektromagnetiske mikro
fon benyttes derimot, vil denne kun opta pianomusik
ken, og kulmikrofonen kan som vanlig opta sangen,
og begge kan hver for sig ad rent elektrisk vei regu
leres i kontrolrummet til det rette samarbeide.
paa landkjeler med saa godt resultat at man nu har
gaat til anvendelse i stor stil ved dampskibe.
De omhyggeligste førsøk blev foretat ved gas
verket i Altona hvor riststavene efter et halvt aars
bruk ikke viste noget tegn til tæring, mens ikke
metalliserte staver i samme ildsted var helt opbrændt.
Lignende resultater har de hittidige forsøk paa skibs
kjeler ogsaa vist, idet det dog endnu ikke er mulig at
paavise den virkelige effektive levetid av metalliserte
staver. Det er dog bevist at utgifterne til metalliserin
gen faaes flerdobbelt igjen. Metalliseringen foregaar
ikke helt efter den vanlige sprøitemetode men paa en
maate som gir en jevn overgangslegering mellem jernet
og aluminiumet hvilket gjør at prisen blir relativ høi. Ved stationen i Schenectady anvendes samtidig tre
saadanne elektromagnetiske mikrofoner, nemlig en for
diskanten, en for bassen og en for midtregistret. Alle
tre kan uavhængig av pianisten eller mikrofonerne seiv
samstemmes i kontrolrummet.
Hovedfordelene ved de metalliserte rister ligger
dog ikke bare i den længere levetid men fortrinsvis
i den lettere betjening av selve fyringen, idet det
viser sig at slaggen ikke fæster sig i den grad til
disse, saa at de er meget lettere at rense og der
ved sikrer en jevn lufttilgang til fyren. Dette har
sin aarsak i den kemiske indvirkning mellem de i kul
lene indeholdte silikater som finder sted allerede ved
en temperatur paa 8—9oo°C og gjør at kul og slag
gen baker sig fast til risten. Ved de aluminiumbelagte
rister dannes paa disses overflate et lag aluminium
oksyd som ikke smelter før ved 2400° C. og forblir
upaavirket av silikaterne.
Som nævnt er det vanskelig at faa en høittalertil at
gjengi overtonerne korrekt, alle toner nedenfor midtre
C avdæmpes jo dypere de er. For at faa god piano
musik for høittalere har man derfor forsøkt at rette
paa dette ved at bygge pianoet seiv for kraftigare dype
toner. Dette har imidlertid den ulempe at den ut
øvende kunstner forstyrres i sine præstationer, saa
at han seiv om han vet at tilhørerne faar høre mu
sikken sbm den bør være, dog ikke kan yde sit bedste.
Med den særskilte elektromagnetiske lyddaase i bassen
kan dette ordnes uten forstyrrelse hverken for kunstner
eller auditorium.
Den elektromagnetiske mikrofon kan ogsaa benyt
tes til broadcasting av gramofonmusik direkte. Nu maa
man ved kulmikrofon la gramofonen spille musikken,
som saa ved kulmikrofonen omgjøres til elektriske
svingninger. Elektromagnetmikrofonen utfører imid
lertid dette direkte uten at gaa omveien om lyd. Mag
neterne monteres kun fast og spolen fæstes til stiften
i gramofonen, og omgjøringen til elektriske strøm
svingninger sker direkte. Man faar herved ogsaa be-
renere præstationer, idet skrapningen av uaa
len falder væk.
Det har altid hørt til et av de vanskeligste pro
blemer ved. broadcasting av pianomusik at faa den
rette klangfarve frem ordentlig og naturtro. Betin
gelsen herfor er at saavel anslaget som hovedtonen og
overtonerne like meget maa komme til sin ret. Særlig
disse sidste som er bestemmende for klangfarven er
oftest saa svake, at de falder væk særlig ved anven
delse av høittalende telefoner og stor forsterkning.
Ingeniører ved General Electric’s broadcastingstation
i Schenectaidy har arbeidet meget med at finde en mi
krofon som kunde erstatte den vanlige kulmikrofon
for optagelse av pianomusik og ikke være beheftet med
forannævnte ulemper.
Møte var tænkt avholdt 10 december med foredrag
av professor Reichel, Berlin om »Grossmaschinenbau«.
Desværre er professoren blit syk, hvorfor møtet har
maattet indstilles. Imidlertid har som bekjendt Ingeniør
foreningen 50-aars jubilæum 8. og 9. decbr. Først
nævnte dag holder ingeniør Bødtker foredrag i Logen
kl. 7,30 om »Radioielegrafi og broadcasting med eks
perimenter, hvilket anbefales de av vore medlemmer
som maatte ha anledning til at paahøre foredraget.
Dette er nu lykkedes ved konstruktionen av den
elektromagnetiske mikrofon som bestaar av et magnet
system som fæstes fast til pianoets rammeverk og et
heri anbragt spolesystem som er fæstet til sangbunden,
Enhver bevægelse av sangbunden vil inducere tilsva
rende frekvente strømme i spolesystemet uten at for
aarsake de skurrende bilyder som kulmikrofonen altid
frembringer ved siden av. Seiv ved en høittalende
mottager hører man ikke som ellers bare de enkelte
syngetoner fra anslaget, men faar den fulde klangfarve
med alle övertoner.
Redaktør: Berg-Jæger, — Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. — Telefon Frogner 42 268.
292
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
