Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et nyt fotometer.
y. c. h.
Lager med luftsmøring.
y. c. h.
Metalliserte kjelrister.
y c. h
No. 34, 1924 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
5. For støtspændingspaakjending passer teorien
absolut ikke, idet temperaturutviklingen her er rent
minimal, av størrelsesorden io^C.0. Et meget praktisk apparat til bestemmelse av be
lysningsintensiteten paa de forskjelligste steder er nu
bragt paa markedet av General Electric Co. Apparatet
er bygget paa samme princip som det gamle kjendte
fedtflek-fotometer, nemlig at en halvt gjennemskinnelig
flate som belyses fra to kanter synes mørk naar den
bakre side er mindst belyst og lys naar den bakre side
er sterkest belyst og at den forsvinder naar den er like
sterkt belyst paa begge sider.
Rogowski gir derefter en nærmere utredning av
sit syn paa tingen. Han mener at föregången under
gjennemslaget er kombinert elektrisk og varmeteknisk.
Ved tynde plater spiller strømvarmen en forsvindende
rolle, saa at föregången praktisk talt er rent elektrisk,
likesaa ved alle støtspændinger. Ved middels tykke
plater og varige spændingspaakjendinger spiller strøm
varmen nogen rolle, idet den nedsætter -fastheten noget
og gjør temperaturindflydelsen merkbar. Ved meget
tykke plater er strømvarmen paa den anden side den
helt avgjørende for gjennemslaget. Dette forklarer
saaledes meget godt temperetuikoefficientens avhængig
het av platetykkelsen, Paa denne maate har det
lykkedes Rogowski at finde en teori som helt bekræftes
av de praktiske erfaringer.
Dette er nyttiggjort paa den maate at som over
side i en lang kasse er anbragt en hvit kartonplate
med en række runde huller. Under denne karton er
i hele længden fastklæbet et stykke tyndt papir som
dækker disse huller (se fig. 1). I kassens ene ende
er anbragt en glødelampe som indvendigfra belyser
samtlige huller med en fra lampen av avtagende inten
sitet. Belysningen av hvert hui raotsvarer saaledes en
bestemt lysintensitet og avtar kvadratisk med avstanden
fra lampen. Hullerne kan saaledes direkte graderes
med tal som muhipliceret med en konstant for hver
lampe som indsættes direkte gir lysintensiteten i lux.
Det høres noget tyndt ut at bruke luft som lager
smøremiddel, og dog er det ganske effektivt. Efter
»Engineering« Bd. 116, 1923, gjengis nedenfor kon-
struktionen av et fotlager, hvor kun luft brukes til
»smøring®. Lagerskaalen har som figuren viser tre
puter som er helt plandreiede. Akseltappen ender i
en stor plan skive som ved stilstand hviler direkte paa
de tre puter, hvilket man kan overbevise sig om ved
at forbinde underskaal og tap til en lampekor.takt som
bringer en glødelampe til at lyse naar der er elektrisk
forbindelse mellem disse to. Akselen har desuten en
tynd centreringstap som for forsøkets skyld her bevæ
ger sig i en isolercylinder, saa at lampen ikke kan
lyse gjennem kontakt, herfrå.
Som ved alle fotometeriske maalinger raaa spæn
dingen paa sammenligningslampen stadig reguleres paa
den justerte høide, saa at en reostat og et voltmeter
er nødvendigt tilbehør, men dermed har man ogsaa alt
som trænges og det hele kan betjenes av hvemsomhelst.
Ved rotation av lageret viser det sig nu at lampen,
naar et bestemt omdreiningstal er naadd, ophører at
lyse. Dette er bevis for at der suges luft ind under
kontaktflaterne, saa at lageret løper paa en luftpute.
Der skal et ganske betragtelig lagertryk til for at øde
lægge dette isolerende mellemlæg. Naar man avstiller
driftsmaskineriet løper lageret allikevel længe paa luft
puten, indtil pludselig, praktisk talt momentant, det
hele stopper, idet luftsmøringen forsvinder.
Apparatet leveres med batteri for glødelampen,
fotometer, voltmeter og reostat alt forenet i en let
haandterlig kasse. Særlig i vor tid da man har faaet
øie for den betydning for arbeidsintensiteten det har
at ha en tilstrækkelig belysning paa arbeidsstedet vil
dette apparat være til stor hjælp for opnaaelsen herav.
Konstruktionen stammer fra A. Kingsbury og
fabrikeres av Michell Bearings Ltd., Newcastle.
Paa flere tyske dampskibe har man i de sidste
maaneder foretat systematiske forsøk med kjelrister
metalliseret efter Schoop’s metode med paasprøitning
med aluminium. Der var drevet en række forsøk
Vil man nu maale belysningsintensiteten f. eks.
paa en bordplate lægges fotometerkassen paa vedkom
raende sted og man iagtar kun hvilket hui som synes
at forsvinde overfor sine omgivelser (se fig. 2.)
Fig. i.
Fig. 2. Fotometeret ved en belysningsintensitet av 7.
291
f!IIF’m**mm’ w’-
«munn—rim " iww iiiibjh «imi^
IS No2S§i_ SUVUMINATION WSTHUCTIONS iNitOS SI
B 1 I. «..»! MUH i,i!|i[ j
1.2 2 3 4 5 SO 20 30 40 SQ H
IHaBBHBHHHBBHÉHHIHBMHBMHHEn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
