Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
centralsystem
L. M. Ericssons automatiske
(Sluln.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 1, 1925
faar kraftledningen over sin eiendom, skal ha erstat
ning efter skjøn for avstaaelse av grund for skade
og ulempe. Det er ganske visst saa, at Borre kom
mune har hat fuld frihet til gjennem mindelig ordning
med grundeierne at søke opnaadd, at erstatningsbelø
pene kunne holdes indenfor visse av kommunen seiv
optrukne grænser. Men kommunen har likeoverfor
grundeierne ikke hat nogen ret til at anlægge kraft
ledningen uten mot fuld erstatning efter lovlig skjøn.
Og naar kommunen tiltrods herfor forlanger at grund
eierne skal akceptere andre vilkaar, og sætter magt
bak sit forlangende om en ordning, som den ikke
har retslig krav paa at se gjennemført, idet den nek
ter at levere strøm til de grundeiere, som ikke vil
bøie sig, maa denne fremgangsmaate efter min opfat
uing fremstille sig som et misbruk av myndighet, hvis
tilstedelighet ikke kan anerkjendes.
monopolartet karakter — der hvor det kommunale
elektricitetsverks ledningsnet ligger vil man, efter hvad
jeg maa gaa ut fra, være henvist til det kommunale
anlæg, hvis man overbodet vil ha strøm. Under disse
forhold staar det for mig som litet tvilsomt, at her
redsstyrebeslutningen av 22. april 1918 ikke kan opret
holdes som gyldig. Fra kommunens side er der hen
vist til, at de grundeiere, hvis forhold til elektricitets
verket den foreliggende sak dreier sig om, har været
behandlet paa samme maate som de øvrige grundeiere,
som har maattet taale kraftledningen over sin eiendom.
De har seiv, fremholdes der, bragt sig i den situation
som nu föreligger, idet de ikke har villet akceptere
de vilkaar, som kommunen bød alle grundeiere. Seiv
om man imidlertid ved spørsmaalet om gyldigheten
av herredsstyrebeslutningen vil anta, at kommunen ikke
har forlangt mere av de 6 grundeiere end av de
andre grundeiere, som har maattet finde sig i kraft
ledningen, er dette efter min mening ikke avgjørende.
Jeg mener nemlig, at kommunen overbodet ikke har
været berettiget til at sætte de grundeiere, som har
faat den høispændte ledning over sin eiendom, i en
væsentlig anden stilling end andre indvaanere av kom
munen med hensyn til adgangen til at faa strøm fra
kommunens anlæg. En ret for kommunen til at kræve
særskilte opofrelser fra disse grundeieres side kan ikke
anerkjendes, og kommunen har derfor heller ikke
været berettiget til at gjøre adgangen for grundeierne
til at faa strøm avhængig av, at de gir avkald paa
erstatning efter lovlig skjøn og akcepterer den erstat
ning, som kommunen finder at kunne tilby. Det er
efter min mening saa meget vanskeligere at opretholde
herredsstyrets beslutning av 22. april 1918, som det
ogsaa av andre grunde vilde være litet rimelig at anta,
at en fremgangsmaate som den, kommunen i det fore
liggende tilfælde har benyttet, skulde være tilstedelig.
Det er efter min opfatning allerede et spørsmaal om
ikke enhver, som i henhold til lov av 23.Juli 1894
under hensyn til »interesser av almen betydning« —
jfr. lovens pgr. 1 — faar tillåtelse til anlæg av kraft
ledning, er forpligtet til at gaa frera uten vilkaarlighet
ved avgjørelsen av, hvem der skal kunne faa strøm
fra det elektriske anlæg. Jeg skal dog ikke gaa nær
mere ind paa dette spørsmaal, men alene holde mig
til, hvad loven bestemmer om, at de grundeiere, som
Jeg skal sluttelig bemerke at naar det i pgr. 1 i
de av kommunen fastsatte almindelige »betingelser for
levering av elektrisk energi« heter, at anlægget forbe
holder sig ret til i hvert enkelt tilfælde at avgjøre,
om et anmeldt konsum skal tilknyttes eller ikke, er
det naturlig at opfatte dette som et forbehold, der er
tat av tekniske hensyn. Men om man vil anta, at
leveringsbetingelserne har en videregaaende mening,
kan dette ikke bringe saken i nogen anden stilling.
Det er klart, at den fremgangsmaate, det her gjælder
ikke blir mere tilstedelig om kommunen har tat et
almindelig forbehold om at kunne indrette sig saale
des som skedd.
Jeg antar saaledes, at appelanternes paastand om,
at herredsstyrets beslutning av 22. april 1918 findes
ugyldig, maa bli at ta tilfølge. Med hensyn til appel
lanternes nedlagte paastand om erstatning skal jeg
bemevke, at jeg har fundet det noget tvilsomt om det
kan ansees sandsynliggjort, at appellanterne har lidt
nogen økonomisk skade, Jeg er iraidlertid blit staa
ende ved at anta, at der er tilstrækkelig grund til at
henvise den endelige avgjørelse av erstatningsspørs
maale*’ til vanlig skjøn, som vil bli at opta paa kom
munens bekostning. Av erstatningsbeløpene blir at
svare renter fra skjønnets avholdelse, idet renter ind
til dette tidspunkt forutsættes medtat i skjønnet.
Sakens omkostninger antar jeg der er grund til
at ophæve for begge retter.« J. C. H.
Registrets opgave kan delesJ to — nemlig at motta
impulserne fra abonnentapparatets fingerskive — og at
dirigere indstillingen av gruppe- og ledningsvælgerne.
abonnentapparat, impulsrelæ R, til minus-pol og Ri
tiltrækker ankeret.
Idet en siffer indstilles paa skiven sker der en række
avbrytelser i strømmen — eller impulser. Ri’s anker
falder tilbake et tilsvarende antal gange. Relæ
R2 bevirker registrets tilbakestilling til normalstilling
efter endt arbeide. Det er langsomtvirkende, dog saa~
ledet at det tiltrækker hurtig men lar ankeret falde fra
langsomt. Det tiltrækkes over kontakt a iRi i samme
øieblik som registret tilkobles abonnentlinjen og holdes
Fig. 17 er et forenklet skema av registret for et
telefonanlæg med fire-sifrede abonnentnumre (0000—
9999).
I den del av registret som skal registrere numret
er anordnet impulsrelæet Rj. Dette mottar impulserne
fra fingerskiven D. Idet abonnentlinjen er tilkoblet re
gistret sluttes en strørnkreds fra plus-polen over linje
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
