Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T{adio
Stethofonen.
Kortslutning som brandaarsak
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 2
samt paa tre mellemliggende punkter nemlig Iowa City,
Omaha og North Platte vil der bli opstillet kjæmpe
mæssige lyskasterfyrtaarne liver paa 325 millioner
lys. Imellem disse hovedpunkter vil der for hver
ca. 25 mil bli opstillet mindre fyrlykter paa ca.
5,3 millioner lys som markerer nødlandingspladser.
Det blir saaledes vel 30 saadanne stationer og den
samlede lysstyrke av alle tilsammenlagte blir 1800
millioner lys.
Publikum vænnes til at sætte enhver brand i for
bindelse med elektriciteten. »Branden opstod ved
indtaket for de elektriske ledninger« er saaledes et
uttryk som stadig vender tilbake i reporternes meldinger.
Ved saa at si at indarbeide elektriciteten som
brandstifter i folks bevissthet, sløves publikums agt
paagivenhet, og opmerksomheten bortledes fra de vir
kelige forhold.
Hovedstyret mener at denne sak er av saavidt
stor betydning at pressen bør gjøres opmerksom paa
de betænkelige følger det kan ha stadig at anføre
kortslutning som brandaarsak uten at tilfældet er nær
mere undersøkt, og man tør derfor henstille til det
ærede forbund at søke gjennemført at ikke »kortslut
ning« antydes eller opgis som brandaarsak medmindre
det er helt paa det rene at branden skyldes det elek
triske anlæg.«
Disse store fyrlykter som markerer hovedlandings
pladsene blir av de største som nogensinde er fabri
kert. De vil være synlige for flyveren. over 50 mils
avstand og seiv de smaa lykter vil være synlige i ca.
30 mils avstand saa han altid vil se det næste lys
straks han har passert et av dem. Utprøvningen og
projekteringen av denne natrute har foregaat under
samarbeide mellem den amerikanske poststyrelse og
General Electric Companis’ ingeniører. Fyrlykterne er
bygget som lyskastere hvis lysstraale langsomt roterer
rundt i luften i en cirkel. Selve projektionen er ved
de store lykter en buelampelyskaster med 36 tommers
reflektoraapning og anbragt paa høie jernmaster me
dens de mindre fyrlykter er utstyrt med glødelamper
og 18 tommers reflektor.
Foruten selve fyrbelysningen er oplysningen av
landingspladserne et like vigtig problem. Ved de per
manente hovedlandingspladser vil der paa samme mast
som fyrlykten anbringes en nøiagtig likedan projektør
for belysning av flyvepladsen, kun er altsaa denne sidste
rettet nedover. Dernæst er flyvepladsens yttergrænser
markert ved en række smaalaraper. Skorstener, taarner
og lignende høie bygverker i nabolaget vil bli oplyst.
Desuten vil der være anbragt en godt belyst veirfløi
saa at vindretningen tydelig kan sees for at flyveren
kan rette sin nedstigning derefter. Paa denne raaate
skulde natflyvningen ikke føre større risiko med sig
end dagflyvningen, men ogsaa kun ved en saadan
belysning i stor stil er dette dristige projekt blit mulig.
Som et eksempel paa den mangfoldige anvendelse
som nu gjøres av elektronrør, skal omtales et apparat
som har faat navnet Stethofon., Det er ot elektrisk
stetlhoskop og er utarbeidet av American Telephone and
Telegraph Co. og Western Electric Co. paa opfordriug
fra og under medvirkning av fremstaaende amerikan
ske læger. Nærværende er hentet fra oktobeiiicftct av
Electrical Communication. At apparatet omtales her
i radiospalten skyldes det faktum, at de principper
som ligger til grund for dets konstruktion er de samme
som daglig anvendes i den traadløse telegra.fi og tele
foni.
Det er almindelig kjendt hvilket værdlfuldt hjælpe
middel lægerne har i stethoskopet ved undersøkelse av
hjertets og lungernes virksomhet. Apparatet er imid
lertid i høi grad individuelt. Kun en ad gangen kan
lytte, og hvor det gjælder meget svak lyd, som f. eks.
hjerteslaget hös et 11født barn, stilles der sterke krav
til vedkommende læges hørsel. Ved demonstration for
studenter gjør disse mangler sig særlig gjældende.
Videre har stethoskopet den mangel at lyd som ikke
har interesse for lægen ikke kan utelukkes.
Hovedstyret for Norges Vasdrags- og Elektricitets
væsen har til fornøden orientering sendt Norsk Presse
forbund følgende skrivelse datert 13. november f. a.:
»Aviserne indeholdt nylig en meddelse om at den
gamle prestegaard paa Nedre Eiker var nedbrændt.
Det var opgit at branden antagelig skyldtes kortslutning.
Hensigiten med sitethofonen er at skaffe et apparat,
hvor dc nævnte mangler er fjernet, og ved utarbeidel
sen blev der gaat meget metodisk tilverks. Først blev
lyden fra de forskjellige legemsfunktioner nøiagtig
undersøkt. Det viste sig at alle var sammensat av
frekvenser lavere end 1100 pr. sekund, og at de kunde
klassificeres i nogenlunde bestemte frekvensbaand. Ly
dene fra hjertev1rksomheten ligger saaledes inden fre
kvensomraadet 30—650 og av br-ystvirksomheten inden
omraadet 130—1100, men de individuelle tilfælder lig
ger indenfor betydelig snevrere omraader. Der blev
saa fremstillet elektriske filtere som. fremhævet lyd in
den et bestemt frekvensomraade og samtidig under
trykte andre frekvenser.
Hovedstyret har straks lat forholdet undersøke,
og som resultat av undersøkelsen kan meddeles at
det er helt utvilsomt at branden ikke skyldes det
elektriske anlæg.
Ved alle brandtilfælder, hvor aarsaken ikke er
paa det rene, blir der foretat undersøkelser ved hoved
styret. Det har gjennem disse vist sig at flerheten
av de brandtilfælder, som i dagspressen er opgit at
skyldes elektriciteten, skyldes andre aarsaker.
De stadige meddelser om »kortslutning« som for
modet brandaarsak vil utvilsomt maatte faa meget
uheldige følger.
(Ved avdelingsingeniør jfj. J/i. Birkeland.)
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
