Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. C. H
Om effektfaktorforbedring
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 4, 1925
ningen kan foregaa meget letyindt med betjenings
gaffelen sat paa et langt haandtak, saa det hele kan
foretas fra marken av eller andet tilgjængelig sted ulen
dog at komme i farlig nærhet av ledningerne.
kontakter fuldt maale sig med plane flatekontakter
som dog allikevel kun har to og høist tre berørings
punkter av minimal utstrækning. Det avgjørende er
i alle tilfælder det tryk som hviler paa kontakten.
Ved urene kontakter som de blir ved normal oxydation
er spidskoniakten hnidlertid flatekontakte7i langi overlegen.
Dette forhold har fabrikant Juul benyttet ved ut
formningen av sin sikringsmodel som er hvist i fig. 1.
Fig. 2 viser sikringen paa sin plads. Sikrings
traaden er vanlig smeltetraad som er indloddet i runde
kobberstykker, hvis diameter kan avpasses efter smelte
strømmen og saaledes forhindre indsætningen av for
stor smeltetraad. Illustrationerne taler iøvrig for sig seiv.
Der er i længere tid ved Sydøstsjællands Elektri
citetsverk foretat praktiske forsøk med 80 sik. av disse
sikringer med utmerket resultat trods delvis anven
delse paa gammel sterkt oksyderet kobberledning.
Den slette effektfaktor er noget av en »orm der
gnaver paa træets rot.« Den er ogsaa et onde som
det er vanskelig at komme tillivs. Spørsmaalet har
endnu ikke den betydning hertillands som det har i
lande med store og utstrakte kraftnet, men det vil
utvilsorat melde sig, og med stigende styrke eftersom
elektricitetskonsumet vokser. Der er fra tid til anden
i E. T. T. bragt artikler hentet fra den amerikanske
fagpresse ora de forskjellige synsvinkler under hvilke
problemet kan sees og de forskjellige maater hvorpaa
avhjælp kan skaffes. Nedenstaaende hitsættes yderli
gere utdrag av en artikel indsendt til »El. Wild.« og
offentliggjort i bladets nr. 8 for iaar.
Begge ledninger, mellem hvilke sikringen skal indkobles,
er ført hen til en ægisolator. Ledningsenderne er uten
at kappes bøiet ned i en trekantet løkke og igjen
virret fast til ledningen. For beskyttelse mot slitage
og gi en nøiagtigere og stivere form er den vertikale
del forsynet med et paaskjøvet metalrørstykke. Disse
ledningsbøiler danner nu det ene sæt sikringskontakter.
Selve sikringselementet bestaar av et porselænsstykke
som i begge ender har fastmonteret en kontaktstykke.
hvor kontaktflaten er knivformet og i forbindelse med
den runde ledning gir netop den punktvise kontakt
som med det nødvendige kontakttryk gir den bedste
kontaktvirkning. Denne nødvendige vegt er anbragt
paa siden av sikringselementet og midt paa dette,
hvorved ved sin ekcentriske vektstangsvirkning forhøies
flatetrykket paa kontakterne til ca. 3 kg., hvilket
efter forsøkene med urene, oksyderte flater, er fuldt
tilstrækkelig op til 60 amp.
De administrative ledere av kraftfordelingsanlæg
har været bange for at binde an med problemet og
har lagt ansvaret paa sine ingeniører, som igjen har
søkt at finde en løsning gjennem de konstruktører der
projekterer apparatutstyret for nettet. Elektricitetsfir
maernes ingeniører har gjort sin del. De har utviklet
apparatutstyr for effektfaktorforbedring og har konstru
ert høi-effektfaktor-motorer. Men kraftcentralerne har
ikke gjort sin del ved at sætte op tariffer slik formet
at de opmuntrer kunden til at kjøpe utstyr med høi
efifektfaktor. Lav-eflfektfaktor-motorer er som regel
billigere at lave end høi- effektfaktor -motorer, med
mindre en eller anden » specialkonstruktion « er anvendt
i hvilken virkningsgrad i utilbørlig grad er ofret paa
bekostning av effektfaktor. Likesaa visst som elektri
citetsfirmaerne ønsker at hjælpe kraftcentralerne og
likesaavisst som deres eksistens avhænger av kraftcen
tralernes trivsel, likesaavisst er det at intet hjælper
hvis ikke firraaerne kan finde avsætning for sine pro
dukter. Der er eksempler paa at elektriske firmaer
har konstruert elektrisk utstyr paa forlangende av
kraftselskaper, men naar utstyret blev bragt paa
markedet gjorde kraftselskapet litet eller intet for at
faa utstyret anvendt og solgt.
For nogen aar siden bragte saaledes et elektrisk
firma en enhets-effektfaktor-motor paa markedet. Den
var anvendelig paa et felt hvor effektfaktoren var
notorisk lav; de individuelle enheter var smaa men
den samlede kapacitet stor. Kraftselskapet kompli
menterte fabrikanten for hans produkt, men det tok
Denne ekstravekt er samtidig utformet til at danne
haandtaket for sikringen og kan fattes som vist i fi
guren med en enkel trægaffel. Indsætningen og uttag
Fig. i.
Fig. 2.
29
1 1 5 i 1
:Hi .’vMHE. W&m- ff* ‘å®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
