Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En egenartet kraftledningsmast. Norsk Elektroteknisk Förening
Amerikansk foretagsomhet.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 4, 1925
Ved krydsning av Rhinen har man i Holland byg
get en ledningsmast som hosstaaende figur viser.
Fællesmøte holdtes i Oslo 26. januar under ledelse
av formanden direktør Per Kure, som aapnet med en
mindetale over generaldirektør Barth, der hadde været
medlem av föreningen siden den blev stiftet. For
manden refererte oplagelsen av følgende nye medlem
mer: Dipl.ing. Einar Skaar, Trondhjem, dipl.ing. Aksel
Aanderud, avdelingschef Karl Hasvold, avdelingschef
Bjarne Falkenberg, prof. Sem Sæland, ingeniør Leif
Stuedahl, generaldirektør H. Horn, ing. Sjur Feiring,
samtlige i Oslo, og ing. Ragnvald Aas, Kristiansund.
Til at overvære aftenens foredrag var indbudt Stats
banenes hovedstyre, Telegrafstyret, den Departementale
Jernbane-Sparekomite, Landstelefonföreningens styre
samt den franske minister og legationens medlemmer
m. fl.
Den første foredragsholder var prof. Faye-Hansen
som talte om »Svakstrombeskyitelse ved elektriske baners.
Professoren omtalte de forskjellige elektriske strøm
systemers indflydelse paa nærliggende telefon- og tele
grafledninger og gjorde nærmere rede for de forholds
regler som maa tas for at undgaa induktionsstrøm i
sidstnævnte ledninger. Specielt omtaltes den maate
hvorpaa strømtilførselen til Drammensbanen var an
ordnet og hvorledes det var lykkes praktisk talt helt at
undgaa generende indflydelse paa endog enkelttraadede
telefonledninger i det distrikt hvorigjennem Drammens
banen gaar. I den paafølgende diskussion deltok
overing. Schreiner, fungerende telegrafdirektør Engseth,
tilsynsmand Thoresen, professor Jacobsen, direktør Worm
Lund overing. Haga, og ingeniørene Lahti og Saxe
gaard. Der blev fra alle hold uttalt den største aner
kjendelse for den fortræffelige utførelse fra de leverende
firmaers side A/S Per Kure og Norsk Elektrisk og
Brown Boveri.
Masten er ca. 80 meter høi og fører to 50 000
volt trefaseledninger som danner et led i det projek
terte store stamnet som skal forbinde 11 store damp
drevne kraftstationer.
Aftenens anden foredragsholder var dr. ing. Stokvis
fra Paris som i et fængslende foredrag gav et utsyn
over den enorme utvikling elektricitetsforsyningen i
Frankrig har gjennemgaat under og efter krigen. Mens
tidligere ind- og utførsel av elektrisk materiel var like
store, har Frankrig i forrige aar et eksportoverskud av
elektriske maskiner paa 160 mill. fr. Ved siden av
vandkraftanlæg paa tilsammen mill. hk. har man
ogsaa store verker som drives med kul. Ved et ut
strakt net av ledninger for optil 150000 volt sker
der et systematisk samarbeide mellem vand- og kul
centraler og det er bl. a. mulig at levere kraft fra de
italienske alper helt op til byene ved den engelske
kanal. Jernbanenes drivkraft tas i stor utstrækning
fra det almindelige kraftnet og efter en plan av 1920
skal der i løpet av 20 aar elektrificeres tilsammen
9000 km. bane.
I veststaterne i U. S. A. var der sidstleden som
mer tørrere end i mands minde. Elektricitetsverkerne
kom derfor i kraftmangel som yderligere økedes ved
landbrukets behov for kunstig vanding og pumpe
maskiner.
For at avhjælpe denne kraftmangel blev der paa
kortest mulig leveringstid bestilt hos General Electric
Co. et komplet turbogeneratorsæt paa 35000 kW med
apparatanlæg og værdsat til rundt 1 million dollars.
Fabriken fik leverancen færdig 9 uker før den garan
terte tid og sendte det, låstet paa et godstog paa
22 vogne, som samlet gik fra Schencetady til Power
i California. Der medfulgte en mand fra fabriken som
hele tiden paasaa at ruten blev lagt paa hurtigste
vei og uten forsinkelse, saa at forsendelsen blev avfær
diget paa 7Y2 døgn, hvilket var rekord. Straks ved
ankomsten stod mandskap færdig til at laste av vog
nene og lægge ivei med monteringen, Hvor lang tid
dette tok meddeltes der beklageligvis intet om.
I den paafølgende diskussion mindet overingeniør
Haga om at den første generator som hadde git os
elektrisk lampelys i Norge kom fra Frankrig.
31
%’iyhri
-ti-
,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
