Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 16. februar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haandenværende typer. cos rp.
Diskussion av isolatorens egenskaper.
Metallers træthet.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 5
viklet og konstruert, men bemerket at det vilde være
av interesse at faa konstatert hvorvidt isolatorens
konstruktion er slik at der vilde indtræ momentant
overslag uten forutgaaende coronadannelse eller om
det vilde indtræ retardation (»time lag«) med optræ
den av en ioniseret skikt og coronadannelse før over
slag og kritisk spænding indtraadte. Den nye isolator
syntes at indebære muligheter men den maatte prøves
i praksis før man kunde bedømme dens virkelige værdi.
skjærm, likeledes av spundet kobber. Dette træskaft
befinder sig i et dielektrisk felt av lav tæthetsgrad
sammenlignet med tætheten av det ydre felt. Dette
forhindrer at stokken kan beskadiges av lysbuer eller
brændes ved overslag, og ved den anordning der er
anvendt forhindres ogsaa coronadannelse paa enderne
av stokken. Den undre skjærm har en diameter paa
470 mm. og en høide paa 270 mm. Den samlede
høide av isolatoren fra centr. topkrok til centr. bund
krok er 980 mm. Prof. Smith avsluttet diskussionen med at fremholde
at saramenlignet med luften umiddelbart rundt isolator
spindelen er fluksen i spindelen seiv tættere, men
isolatorens dimensionsforhold er slik at tætheten er
meget større i de ytre zoner og virkningen av dette
sterke felt gaar i retning av at drive ut fuktighets- og
støvpartikler og forhindrer dem fra at komme i berø
ring med stokken. Det vilde imidlertid kun være mulig
gjennem prøver at konstatere hvor sterk denne virk
ning er. Isolatorens størrelse ’er ikke betragtelig sam
menlignet med transmissionstaarnenes, og de dele den
bestaar av ikke tunge, saaledes at problemet med hen
syn til transport og montage ikke var alvorligt. For
bekvemraelighets skyld blir nu skjærmene fremstillet
av spundet kobber men der var intet iveien for at
fremstille dem av et hvilketsomhelst slags metal. Syn
lig corona indtrær ikke før ved kritisk spænding,
og under normale driftsforhold arbeider isolatoren ved
omtrent halvdelen av denne spænding. Professor Smith
pointerte tilslut uttrykkelig at driftsprøver der strakte
sig over et længere tidsrum vilde være nødvendig
for at faa fastslaat isolatorens anvendelighet, men
at allerede prøver var foretat med saa gode resultater
at han følte sig overbevist om at isolatoren vilde vise
sig tilfredsstillende og bety en forbedring overfor for-
Konstruktionen er basert paa dannelsen av et
»hult« elektrisk felt, d. v. s. et felt der er omgit
symmetrisk av et sterkere felt med høiere potential
differenser. 1 det hule felt er det isolerende led
placert. I forbindelse med dette huie felt er de metal
liske dele der bestemmer feltets form konstruert
slik at der nær aksen dannes et kraftfelt der følger
formen av det isolerende led. Samtidig er de metal
liske dele formet slik at coronadannelse undgaaes
eller ihvertfald ikke indtrær før man naar den kritiske
spænding. Der skulde ikke foreligge nogen risiko for
lysbuedannelse langs det isolerende led (isolatorstokken).
Den bekjendte isolator expert E. M. Hewlett kon
staterte at i hængeisolatorens første prøvetid blev det
fundet at ethvert materiel der kan forkulle vil gjøre
det i drift. Han sa at prof. Smith hadde fordelt paa
kjendingen og eliminert risikoen betragtelig i sin
isolator, men han vilde sætte et spørgsmaalstegn ved
hvorvidt der ikke i taake eller i saltholdig luft vilde
opstaa en »læk« som kunde sætte en forkulling igång.
Efter hans mening kunde langt bedre resultater op
naaes med de forhaandenværende isolatortyper, naar
der blev fremstillet bedre porcelæn. Specielt da an
vendelsen av kjedeisolatoren med skjærmring mulig
gjør begrænsning av spændingspaakjændingen paa de
undre led og dette princip kan anvendes videre ved
endda høiere spændinger. Han fremholdt ogsaa som
en anden ulempe ved den nye isolator dens størrelse
og den vanskelighet der kunde opstaa ved transport
og montage, navnlig paa fjeldstrækninger.
Det har været en gjængs forestilling at det kjendte
træthetsfænomen hos metaller skyldes at disse under
stadig paakjending, især vekslende saadan, lidt efter
lidt fik en mere krystallinske struktur som gjorde
materialet sprødt og tilsidst førte til ødelæggelse. Man
har herunder hat opfattelsen av at det hele kun var
et tidsspørsmaal seiv om tidspunktet for katastrofen
oftest først vilde indtræ efter meget lang tid.
En anden taler (C. E. Skinner) betegnede isolato
ren som et epokegjørende skridt i retning av at fjerne
en stor vanskelighet paa isolationsspørsmaalets om
raade. Ved den foreliggende isolator er det springende
punkt spindelen eller det isolerende led, men paa
basis av de mange experimenter taleren hadde foretat
og med kjendskap til resultatet av klimatiske prøver
og holdbarhetsprøver var han overbevist om at impreg
nert træ hadde store muligheter.
Ved University of Illinois har dette vigtige spørs
maal gjennem aarrækker været underkastet omfattende
forsøk og undersøkelser som særlig ved hjælp av de
forbedrede mikrofotografiske metoder har ført ganske
langt frem til en forstaaelse av disse indviklede for
hold. I en avhandling av H. F. Moore og T. M. Jasper
har University og Illinois i Bulletin nr. 142 git en
oversigt over de seneste laboratorieforsøk paa omraadet
samt en literaturoversigt over tidligere arbeider.
Prof. C. F. Scott fremholdt at isolatoren hadde
været det ledende problem ved utviklingen av høi
spændingsisolationstekniken. Pig-isolatoren naadde sin
anvendelsesgrænse ved ca. 60 kV. Derpaa kom hæn
geisolatoren som muliggjorde overføringer til 220 kV
og høiere, og den nu foreslaatte isolatortype traadte i
konkurrance med hængeisolatoren som en radikal ny
skapning paa omraadet. Den fundamentale nyhet ved
isolatoren er eliminationen av porcelænet.
Man er under disse forsøk kommen til det resul
tat at krystallisationsteorien helt maa opgis som falsk.
Alle metaller i fast tilstand er krystallinske fra fødselen
av og forandrer ikke denne struktur under paakjen
ding seiv i lang tid. Men strukturen er ikke saa
Prof. V. Karapetofif komplimenterte opfinderen for
den rationelle maate hvorpaa isolatortypen var blit ut-
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
