Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 16. februar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y. c. h.
En hædrende utmerkelse
T{adio
(Ved avdelingsingeniør JJ. JYI. Birkeland.)
En ny konstruktion for høittalere.
No. 5, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
homogen som man ofte har forestillet sig, hvilket
mikrofotografierne gir et klart billede av. Atomgrup
perne klumper sig sammen til krystaller som omend
ganske smaa dog er av forskjellig størrelse og fasthet.
Samholdet (kohæsionen) mellem de enkelte atomer er
ikke ens og avhænger av hvor tæt disse er kommet
sammen. Det hele kan sammenlignes med en sandhaug
av skarpkantede sandkorn, hvor enkelte korn ligger
med spidserne mot hinanden og andre tæt til hinanden
med de plane flater. Dette gjør at ikke fastheten er
matematisk jevn gjennem hele massen naar vi ser paa
de inderste smaa bestanddele.
ca. 5oiyo for avskjæring for henholdsvis ensidig og
avskjæring til begge sider.
Oraend de i praksis almindelig brukte formler for
beregning av tillatelige belastninger er basert paa fuld
homogenitet hos materialerne, hvilket viser sig at være
feilagtig, er de fuldt praktisk brukbare, idet de er
bygget paa praktiske erfaringer. De her omhandlede
forsøk viser snarere at den frygt man har næret for
en skadelig indflydelse av træthetsfænomenerne er
overdreven og mere end opveies av den gunstige
indflydelse av de regulære belastninger.
Herpaa bygger nu den nye teori om trætheten sig
som kaldes sprækdannelsesteorien (»slip band-teorien«).
Naar materialet utsættes for paakjending vil to for
skjellige parallelt løpende virkninger finde sted. Paa
kjendingen bevirker, hvis den naar en størrelse som
overstiger elasticitetsgrænsen, en minimal forskyvning
mellem de enkelte atomgrupper. Denne forskyvning
vil føre med sig en omlagring, hvorved enkelte grup
per kommer tættere til hinanden og knytter fastere
baand end tidligere, mens andre baand løsnes. Men
herunder vil inhomogeniteten gjøre at ved en paakjen
ding over en bestemt grænse vil enkelte steder ato
merne fjernes saa sterkt at baandet helt brister og der
dannes en minimal spræk {»slip band«) som ved næste
paakjending av samme størrelse utvides endnu mer og
saafremt ikke sprækken stanses av tilstrækkelig sterke
atomgrupper vil den efter tilstrækkelig mange paakjen
dinger gi anledning til et momentant brud uten forut
gaaende varsel eller formförändring.
har »Elektrotechnischer Verein« i Berlin vist elektrici
tetsdirektør Ths. Norberg Sc/iulz ved i sit sidste aars
møte at indvælge ham i föreningens hovedutvalg.
I den skrivelse, hvori der gis direktøren meddelse
om det foretagne valg, som han bedes om at motta,
uttales i smigrende ord anerkjendelse av direktørens
mangeaarige trofaste deltagelse i föreningens arbeide
samt haap om, at han fremdeles vil yde föreningen
sin interesse og sin støtte.
Den paakjending ved hvilken denne første spræk
dannelse finder sted kaldes for materialets træthets
grænse. For paakjendinger som holder sig under denne
grænse er der altsaa ingen fare for at træthetsfæno
menerne skal optræ. Det viser sig saagar at paakjen
dinger under denne grænse kun tjener til at styrke
materialet og hæve saavel træthetsgrænsen som den
almindelige brudgrænse. Dette sidste er forsaavidt et
fra erfaringerne vel kjendt fænomen. Hvad som tør
være mindre kjendt er imidlertid at et materiale som
har været paakjendt over træthetsgrænsen igjen kan
helbredes helt eller delvis ved stadig gjentagne paa
kjendinger under grænsen.
Nogen virkelig alleimandsfornøielse blir radioappa
raterna ikke før man har en mere fuldkommen høit
taler paa markedet end det som nu bydes. For dem
som ikke er direkte angrepne av radiomanien vil nu
tildags en god grammofon gjengi musikstykker langt re
nere og fyldigere end den bedste høittaler.
Aarsaken hertil er foruten den høitdrevne forsterk
ning som maa til i første række at søke i membranets
utførelse, idet dette altid vil ha en viss træghet som
for de forskjellige toner er forskjellig. Dernæst vil
befæstigelsen og elasticiteten gjøre at der optrær reson
nans for enkelte toner, medens andre blir matte og
dumpe. Kort sagt, hele tonebilledet forstyrres mere
eller mindre.
Rimelige paakjendinger med stadige vekslinger tjener
altsaa kun til at forbedre materialets styrkeforhold.
Dette har sin aarsak dels i at atomerne finder nye
og sterkere beröringspunkter, likesom naar man ryster
en kasse med skarpkantet sand saa vil flaterne ved
de enkelte korn passe sig til hinanden. En anden
aarsak er ogsaa at de indre spændinger som altid
forefindes i metaller fra avkjølingen under fremstillingen
vil utjevne sig under de stadig vekslende paakjendin
ger og saaledes fjerne en av de vigtigste aarsaker til
lokal overbelastning.
Træthetsgrænsen ligger betydelig lavere for veks
lende paakjendinger som veksler fra helt tryk til helt
stræk. Det er saaledes fortrinsvis ved denne art av
paakjendinger at træthetsrisikoen optrær i praksis.
Træthetsgrænsen ligger her ved 60—?o°/0 av grænsen
for kun ensidig belastning ved stræk og tryk og ved
Ifølge le Genie civil, Bd, 84, s. 526, har imidlertid
fabriken Gaumont i Frankrike nu konstruert en hølt
taler, so-m særlig tar sigte paa at omgaa denne van
skelighet.
41
iJISl
CL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
